Svensk Ostindisk Kompagni

Det svenske Ostindiska Kompagni ( Svensk . Svenska Ostindiska Companiet ) er et selskab etableret i Sverige i det 18. århundrede for at drive maritim handel med landene i Østen .

Historie

I Sverige begyndte de første handelsvirksomheder med udenlandske modeller at dukke op allerede i 1600-tallet, men deres aktiviteter var ikke særlig succesfulde. Først i 1700-tallet dukkede et kompagni op, der med rette kunne kaldes Ostindiske Kompagni.

Dets grundlag var resultatet af ophævelsen af ​​det østrigske østindiske kompagni i 1731 . Udlændinge, der håbede på at tjene på at deltage i den lukrative kolonihandel, vendte deres opmærksomhed mod Sverige. Skotten Colin Campbell henvendte sig sammen med göteborgeren Niklas Sahlgren til kommissær Henrik Koenig, som blev deres repræsentant over for den svenske regering.

Efter foreløbige drøftelser i regeringen og på Rigsdagen underskrev kongen den 14. juni 1731 det første privilegium for en periode på 15 år. Hun gav Henrik König og hans ledsagere ret til, mod et moderat beløb, kronen til at drive handel med Ostindien , nemlig "i alle havne, byer og floder på den anden side af Kap det Gode Håb ". Skibe sendt af rederiet måtte udelukkende sejle fra Gøteborg og vende tilbage dertil efter sejlads for at sælge deres last på en offentlig auktion. Hun fik lov til at udstyre så mange skibe, hun ville, med den eneste betingelse, at de skulle bygges eller købes i Sverige.

Virksomheden blev ledet af et direktorat, som omfattede mindst tre personer, der var bevandret i handel. I tilfælde af at en af ​​selskabets direktører døde, skulle de resterende vælge en tredje. Kun svenske undersåtter, der bekendte sig til den protestantiske tro , kunne være direktører .

Allerede i begyndelsen af ​​sin eksistens stod virksomheden over for forhindringer, der blev sat på plads af udenlandske konkurrenter og dets indenlandske modstandere.

Rederiets allerførste udstyrede skib blev erobret af hollænderne i Øresund , men blev hurtigt løsladt. Et forsøg på at få fodfæste i Indien var endnu mindre vellykket. I september 1733 anlagde kompagniet en handelsstation i Porto Novo på Coromandelkysten , men allerede i oktober blev den ødelagt af tropper udstyret af den engelske guvernør i Madras og den franske guvernør i Pondicherry . Alle varer blev konfiskeret, og den engelske konges undersåtter, som var der, blev arresteret. I 1740 indvilligede den britiske regering i at betale 12.000 pund i kompensation til virksomheden.

Efter konflikten i Porto-Novo begyndte der at høres stemmer på riksdagene imod udøvelsen af ​​den østindiske handel, som spolerede forholdet til søfartsmagterne . Tingene gik dog gradvist fremad. Selskabet gjorde sit bedste for at undgå sammenstød med resten af ​​de østindiske selskaber, i forbindelse med hvilke det fokuserede på handel med Kina , hvilket efterlod planer om at få fodfæste på Indiens kyst.

Under det første privilegium blev der foretaget 25 ekspeditioner, hvoraf kun tre var til Bengalen , mens resten havde Kina som deres ultimative mål. Fire skibe blev vraget, men vellykkede ekspeditioner bragte en betydelig indkomst, som i gennemsnit nåede 42% i forhold til de midler, der blev investeret i hver af dem.

I 1746 blev der givet et andet privilegium, som først udløb efter 20 år. De første 14 ekspeditioner blev organiseret på samme måde som alle de foregående, det vil sige, at midler til at udstyre skibe blev indsamlet separat hver gang. Imidlertid blev virksomheden i 1753 omlagt til et aktieselskab med en charterfond.

Af de nævnte 14 fartøjer gik ingen tabt, og hver ekspedition gav et overskud på 39,5 %. Efter oprettelsen af ​​den lovpligtige fond blev yderligere 22 ekspeditioner sendt til øst, hvoraf kun en gik til Indien (til Surat). Samtidig gik kun ét skib tabt under dem.

Særligt vellykket var det tredje privilegium (1766-1786). Under de 39 sendte ekspeditioner gik ikke et eneste skib tabt. Våbenhvilen mellem de maritime magter, som blev etableret under den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783) , skabte en usædvanlig gunstig konjunktur for handel med neutrale stater.

Situationen tog en anden drejning under den tredje og fjerde fornyelse af privilegiet i 1786-1806 og 1806-1821. Den ustabile politiske situation i Europa, forbundet med den franske revolution og Napoleonskrigene , blev en væsentlig hindring for handel. Ejerne af det fjerde privilegium fra 1803 til 1809 var ikke i stand til at organisere en eneste ny ekspedition, som følge af, at der ikke blev udbetalt udbytte i denne periode. Til trods for, at femte privilegiums periode først udløb i 1821, blev det i 1814 meddelt, at enhver, der ønskede at handle med Ostindien, måtte gøre det.

For Gøteborg, som var selskabets sæde, fungerede den østindiske handel som en drivkraft for hurtig udvikling. Dyre indiske og kinesiske varer - hovedsageligt silke, te, porcelæn og krydderier - blev solgt på travle auktioner og derefter spredt ud over Europa og indtog en ret betydelig plads i svensk eksport. Den årlige gennemsnitlige værdi af eksporten af ​​østindiske varer nåede i 1731-1746. (1. privilegium) 147.971 riksdaler i sølv, i 1746-1766. (2. privilegium) - 215.640 riksdaler, i 1766-1786 (3. privilegium) - 1.021.559 riksdaler, i 1786-1806. (4. privilegium) - 338.805 riksdaler og endelig i 1806-1821. (5. privilegium) - 208.283 riksdaler.

Blandt selskabets deltagere var ikke blot store købmænd, men også statsmænd (bl.a. K. F. Schaeffer og J. Lilyenkrantz ), et betydeligt antal medlemmer af riksroden og andre højtstående embedsmænd.

Virksomhedens ledelsesbygning huser nu Göteborgs kulturhistoriske museum [3] .

Noter

1. ↑ Hjemmeside www.ostindiska.nordiskamuseet.se
2. ↑ 1 finne var lig med 2,4 tons
3. ↑ Det Svenske Ostindiske Kompagnis Hus på Wikimapia

Kilder

• Nordisk familiebog. F. 20. Stockholm, 1914.
• Nordisk familiebog. F. 21. Stockholm, 1915.
• Stavenow L. Sveriges historia till våra dage: fihetstiden, B. 9. - Stockholm, 1922.

Litteratur

• Frängsmyr T. Ostindiska Kompaniet. — Stockholm, 1976.
• Grill C. The Affair of Porto Novo: an Incident in Anglo-Swedish Relations//The English Historical Review 1958.
• Hellstenius J. Bidrag till Svenska Ostindiska compagniets historia 1731-1736. — 1860.
• Kjellberg S. Svenska Ostindiska Compagnierna 1731-1813. - Malmø, 1975.
• Lindkvist H. Historien om Ostindiefararna. - Göteborg, 2002.
• Nyström J. F. De svenska ostindiska kompanierna, historisk-statistisk framställning. - 1883.

Links

• Kongelig privilegium til at etablere East India Company (svensk)