Flavius ​​Iovine

Flavius ​​​​Valens Iovinus ( lat.  Flavius ​​​​Valens Iovinus ) var en romersk general og konsul i det 4. århundrede .

Biografi

I 360 eller 361 blev Jovinus, der var i stillingen som mester for kavaleriet , udstationeret af kejser Julian til Aquileia , da et oprør der blev fremkaldt af legionærerne i Nigrin [1] . Men snart, på grund af det faktum, at belejringen trak ud, blev han tilbagekaldt fra Aquileia. I 361 sluttede ryttermesteren i Illyricum , Iovin sig til undersøgelseskommissionen mod en række nære medarbejdere til den afdøde kejser Constantius (udover ham var der Mamertine , Arbetsion , Agilon og Nevitta ) [2] .

Derefter var Jovinus i Gallien på kontoret som magister armorum per Gallias . Efter Julians død overgav han på ordre fra Jovian , kommandoen over tropperne til Malaric [3] . Under Valentinian I blev Jovin et udvalg sammen med Dagalife [4] . I 366 kæmpede han mod alemannerne i provinsen Belgica og besejrede dem i slaget ved Catalaunerne ( Catalaunum eller Durocatalaunum ) [5] . Efter sejre i Belgica vender han tilbage til Parisien . I 367 blev han konsul hos Flavius ​​​​Lupicinus . Efter udbruddet af opstanden i Storbritannien blev han sendt dertil for at undertrykke den [6] . Han kæmpede med succes i slaget ved Solinicium (368, Gallien). Sandsynligvis var hans barnebarn eller nevø usurpatoren Jobin .

Noter

1. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXI. 12.2
2. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXII. 3.1
3. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXV. 8.11.
4. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXVI. 5.2.
5. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXVII. 2
6. ↑ Ammianus Marcellinus. romersk historie. Bog XXVII. 8.2.

Litteratur

• Ammianus Marcellinus . romersk historie.

Ordbøger og encyklopædier	Pauly Wissowa