Jan Asara Street (Riga)
Jan Asara Street ( lettisk : Jāņa Asara iela ) er en gade i Latgale-forstaden til byen Riga , i Grizinkalns . Den løber fra Lienes Street til Daugava Stadion. Gadens længde er 774 meter [1] .
Historie
Udseendet af en ny bygade i 1883 var forbundet med ombygningen af jord under opførelsen af St. Paul-kirken (Pavila) .
Den 23. maj 1885 fik gaden navnet Erglu ( tysk: Adlerstraße , russisk: Orlinaya ) og nåede oprindeligt til Revelskaya-gaden (nutidens Tallinas ). Senere blev den udvidet til jernbaneskinnerne.
Den 19. december 1929 , takket være indsatsen fra det socialdemokratiske flertal i Riga byråd, blev det omdøbt til ære for Janis Asars (1877-1908), en publicist og litteraturkritiker, en deltager i 1905-revolutionen.
Under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig hed gaden Adlerstrasse.
I 1901 kørte en elektrisk sporvognsrute langs gaden, der kørte fra byens centrum til Pernavas Street .
Indtil 1924, i området mellem de nuværende gader i Jan Asara, Pernavas og Augusta Deglava, var der en gartneri "Polyu koloni" [2] .
Bygning
- Janya Asara, 2a - Radzins lejlighedsbygning. I 1920'erne arbejdede J. Berzins og J. Mangals fotoværksteder i bygningen. I nogen tid lå den 8. politistation her.
- Janya Asara, 3 - en ambulant og hospitalsbygning af Riga Røde Kors Sisters of Mercy Community (arkitekt Friedrich Scheffel, 1912; i 1933 blev der bygget en ekstra bygning af arkitekt A. Klinklavs). Senere: Lettisk Røde Kors Hospital, poliklinik nr. 8, Riga United Hospital nr. 4, medicinsk hospital for parti- og økonomiske aktivister, Røde Kors Klinisk Hospital nr. 4. Det er et kulturminde af lokal betydning.
- Yana Asara 5 - skole for barmhjertighedssøstrene fra det lettiske Røde Kors (arkitekt Alexander Klinklavs, 1936). I fremtiden: 4. børneklinik, 4. lægeskole. Det huser i øjeblikket Røde Kors Medical College [3] og et rehabiliteringscenter for misbrugte mennesker. Det er et kulturminde af lokal betydning.
- Yan Asara 9, det tidligere palæ for entreprenøren og iværksætteren Albert. Fra siden af gaden foran huset var der en dekorativ have med et spruttende springvand, der ikke har overlevet den dag i dag. I 1924-1938 var der en børnesundhedsinstitution i selskabet "Māte un bērns" her.
- Janya Asara 11 - Neimans indbringende hus, operasangeren A. Poriņš boede her i 1920'erne.
- Janya Asara, 12 - journalisten og udgiveren O. Kroll boede i dette hus før Første Verdenskrig.
- Janya Asara 13 - bygningen af Fire Society i Riga-forstæderne, i forskellige år var der: Riga Athletic Club, ungdomssportsforeninger, Strādnieku Sports un Sargs-samfundet, det centrale råd for det frivillige brandselskab i den lettiske SSR, Grizinkalns Brandselskab.
- Janya Asara 15-blokhus (arkitekt Osvalds Tilmanis ). Det blev bygget i 1930-1931 på Riga kommunes regning som led i gennemførelsen af det kommunale boligbyggerprogram. I husets gårdhave er der en skulptur af Richard Maurs "Hvalros" [4] [5] . Det er et fredet arkitektonisk monument af national betydning [6] .
- Janya Asara, 22 - Operasangeren A. Krauklis boede i dette hus i 1930'erne. Indtil 1990'erne husede huset Riga Børnehave nr. 52.
Tilstødende gader
Jan Asara Street krydser med følgende gader:
Noter
- ↑ Rīgas ielu pamatlielumi (lettisk) (xls) (utilgængeligt link) . Åbn data . Riga byråd (1. januar 2016). Arkiveret fra originalen den 12. april 2016.
- ↑ Zalcmanis R. Rigas ielas. 2. sējums. Drukātava, 2008. — P. 199-200
- ↑ Røde Kors Medical College Arkiveret 15. februar 2015 på Wayback Machine (lettisk)
- ↑ Rīgas pieminekļi un dekoratīvā tēlnieciba. SIA Nacionālais apgāds, 2001 ISBN 9984-26-024-0 (lettisk)
- ↑ Dekoratīva baseina skulptūra Ūdenszirgs - Valsts nozīmes mākslas piemineklis Nr.7040 (lettisk)
- ↑ Liste over lettiske kulturmonumenter Arkivkopi dateret 31. december 2017 på Wayback Machine // mantojums.lv (lettisk)
Litteratur
- Jan Asara street // Riga: Encyclopedia = Enciklopēdija Rīga / [overs. fra lettisk. ; ch. udg. P. P. Yeran]. - Riga: Hovedudgave af encyklopædier , 1989. - S. 806. - ISBN 5-89960-002-0 .
- Anda Juta Zalīte. Rīgas ielu, laukumu, parku un tiltu nosaukumu rādītājs (No 18. gs. lidz mūsdienām). Latvijas Nacionālā bibliotēka. Rīgas vēstures un kuģniecības muzejs, 2000. ISBN 9984-607-31-3 (lettisk)
- Zalcmanis R. Rigas ielas. 2. sējums. - Drukātava, 2008. - ISBN 978-9984-798-39-4 (lettisk)