| Teotl |
|---|
Teotl (Teotl [1] eller Taotl [2] ; lat. Teotl ; fra "theo", himmelsk [1] ) er det mesoamerikanske begreb om "guddom", i modsætning til tecutli ("ædle herre"). Aztekernes centrale begreb i mytologi og filosofi : universets højeste, usynlige skaber og hersker; 13 hovedguder og yderligere 200 lavere guder var underordnet ham, hvoraf en bestemt dag eller en særlig højtid var dedikeret til hver [2] .
Teotl blev æret som "allestedsnærværende", "kendende alle tanker og uddeler alle gaver", "gud usynlig, ukrænkelig, uskabt, evigt ung og almægtig" [1] . Aztekerne var fast overbevist om, at menneskelivet udelukkende afhang af Skaberen, uden hvem mennesket i sig selv intet er [1] . Mexicanerne omtalte det som "Tloc Naguaque" ("indeholder sig selv i sig selv"), det blev betragtet som usynligt, derfor blev det ikke afbildet i nogen form [3] .
" Orthodox Review " for 1884 bemærkede, at ligheden mellem den mexicanske "teotl" og den græske "teo" (θεό) er slående, men fuldstændig tilfældig [4] .
Begrebet "teotl" er en del af navnene på følgende aztekiske guder: Ome teotl ("to guder"); Ayau teotl (gudinde for frost og tåge); Tlasol teotl (frugtbarhedens gudinde); Hueue teotl (ildguden); Tsen teotl (majsgud).
I spidsen for 200 lavere guddomme stod hele folkets skytsgud, den frygtelige Huitzilopochtli , den mexicanske Mars . Efter denne gud er de mest fremtrædende medlemmer af det gamle mexicanske pantheon Quetzalcoatl og Tezcatlipoca . Den første, som var toltekernes nationale gud , var også højt æret af aztekerne, hovedsagelig som luftens gud. Tezcatlipoca blev betragtet som verdens sjæl, han blev krediteret for skabelsen af himmel og jord, og han blev også anerkendt som en gud, der gengælder gode og onde gerninger. [2]