| Landsby | |
| Surmino | |
|---|---|
| Busstoppested i landsbyen Surmino | |
| 55°48′45″ N sh. 36°48′17″ in. e. | |
| Land | Rusland |
| Forbundets emne | Moskva-regionen |
| Kommunalt område | Odintsovo |
| Landlig bebyggelse | Ershovskoe |
| Historie og geografi | |
| Tidszone | UTC+3:00 |
| Befolkning | |
| Befolkning | 76 personer ( 2006 ) |
| Digitale ID'er | |
| Postnummer | 143055 |
| OKATO kode | 46241819012 |
| OKTMO kode | 46641419291 |
Surmino er en landsby i Odintsovo-distriktet i Moskva-regionen.
Navnet på landsbyen Surmino, nord for Zvenigorod , går tilbage til navnene på de små patrimoniale Surmins [1] , hvoraf mange var i XV-XVI århundreder. tjente storbyerne og var deres boyarer og butlere. En af grenene af denne art tjente den specifikke prins Dmitrovsky, Yuri Ivanovich [2] .
Sandsynligvis modtog surminerne jord fra ham og oprettede en landsby, senere opkaldt efter deres efternavn. Et rejsebrev fra 1504 omtaler her Metropolitens butler Fjodor Fedorovich Surmins besiddelse. Skriverbogen fra 1558 markerer landsbyen Surmino med bebudelseskirken i træ, der allerede er i ejerskabet af Borovsky Pafnutiev-klosteret .
Ligesom de omkringliggende landsbyer, Surmino i begyndelsen af det 17. århundrede. blev ødelagt og forvandlet til en ødemark . Efter 1678 blev det genbefolket af bønder fra Rzhevsky-distriktet, og ifølge beskrivelsen af 1705 var der allerede 17 bondehusstande i det. Landsbyen forblev bag klostret indtil midten af det 18. århundrede, hvor alle de åndelige feudalherrers lande blev sekulariseret.
Ifølge oplysninger fra 1852 lå landsbyen Surmina i Department of State Property, og 221 mandlige og 234 kvindelige sjæle boede i dens 69 gårde. I 1890 noteredes her 489 indbyggere.
Folketællingen fra 1926 registrerer 111 husstande i Surmin, hvor der boede 461 indbyggere. Der var en folkeskole og et andelsselskab. Ifølge data fra 1989 var der 33 husstande og 71 fastboende.