Gammelt anatolsk tyrkisk [1] ( tur . Eski Anadolu Türkçesi ) er et stadie i det tyrkiske sprogs historie , som blev talt i Anatolien fra det 11. til det 15. århundrede. Dette sprog udviklede sig til tidligt osmannisk tyrkisk . Det arabiske skrift blev brugt som skrift . I modsætning til senere osmannisk blev korte vokal-diakritiske tegn brugt .
Ifølge en legende fra det 20. århundrede havde gammelt anatolsk tyrkisk ikke officiel status før 1277, da Mehmet I af Karaman annoncerede en firma , der ville bruge det tyrkiske sprog for at slippe af med dominansen af det persiske sprog : [2]
| Şimden girü hiç kimesne kapuda ve divanda ve mecalis ve seyranda Türki dilinden gayri dil söylemeye. [3] [4] | Fra nu af kan ingen i paladset, i divanen , rådet og på gåture tale noget andet sprog end tyrkisk. |
| Gammelt anatolsk tyrkisk | Osmannisk tyrkisk (stavning Camus-i-Türki) |
Moderne tyrkisk | Russisk |
|---|---|---|---|
| گُزلٔر | گوزلر | Gozler | "Øjne" |
| دَدَ | دده | Dede | "Bedstefar" |
| كُچُك | كوچك | Kuçuk | "Lille" |
| Brev | Moderne tyrkisk | Brev | Moderne tyrkisk |
|---|---|---|---|
| | a, e, jeg | ص | s |
| | b | | d |
| پ | s | | t |
| ت | t | ظ | z |
| | s | | -en |
| | c | غ | ğ, g |
| چ | ç | | f |
| ح | h | | k |
| | h | | k |
| | d | | l |
| | d, z | | m |
| ر | r | | n |
| ز | z | | o, ö, u, ü, v |
| ژ | j | | h |
| س | s | لا | la, le |
| ش | s | ى | jeg, y, jeg |