| Skandinavisk-sigøjnersprog | |
|---|---|
| selvnavn | Rom(m)ani, roma rakripa |
| lande | Sverige , Norge |
| Regioner | Skandinavien |
| Samlet antal talere | 31 tusinde mennesker |
| Klassifikation | |
| Kategori | blandede sprog |
| Para-sigøjnersprog | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | rmu |
Det skandinavisk-sigøjnersprog (eller skandinavisk roma , svensk rommani , norsk romani , skandinavisk sigøjnerromani rakripa , alternativt navn tavrigens rakripa) er et af de para-sigøjnersprog , som er baseret på separate skandinaviske sprog . I øjeblikket tales det i sigøjnersamfundene i Sverige (ca. 25 tusinde mennesker) og Norge (ca. 6 tusinde mennesker).
Udtrykket "skandinavisk-sigøjner" blev opfundet af lingvister. I Sverige kaldes dette sprog for resande rommani (rejsende romaer), eller svensk rommani (svenske romaer). I Norge kaldes det norsk romani (norsk roma).
Ligesom Anglo-Romani i England og Kalo i Spanien er Skandinavisk-Romani baseret på det nu forældede romani-ordforråd. Meget af grammatikken er romani, men den traditionelle grammatik er gået tabt af mange indfødte, og de bruger nu svensk og norsk grammatik. Det skandinaviske romanisprog skal ikke forveksles med det norske Rodi-sprog.
Der er ikke-standardiserede former for skandinavisk-romani, så der er forskelle i ordforråd, udtale og brug afhængigt af talernes oprindelse. Når de staves, skrives ord ofte med svenske (S) og norske (N) bogstaver (ä, æ, ø, å) og bogstavkombinationer for at formidle bestemte lyde, for eksempel: tj - (/ɕ/) eller kj - (/ ç/ passerer ind /tʃ/) for at repræsentere sigøjnere. č /tʃ/ og čh /tʃʰ/. Nogle eksempler på stavningen af skandinavisk-sigøjnerord: tjuro (S) / kjuro (N) - kniv, gräj (S) / grei (N) - hest.