Blå skæg

The Bluebeard ( fr.  La Barbe bleue ) er et fransk folkeeventyr , legenden om en forræderisk ægtemand, litterært bearbejdet og optaget af Charles Perrault og først udgivet af ham i bogen "Tales of my mother Goose, or Stories and tales of bygone tider med lære” i 1697 . Karakterens prototype kunne tjene som den franske baron og marskal Gilles de Rais , der blev henrettet på anklager for adskillige mord.

Ifølge klassifikationen af ​​Aarne-Thompson har dette plot nummeret 312 [1] .

Fortællingen har tjent som grundlag for en række teaterversioner. De mest berømte er operetten af ​​samme navn af Jacques Offenbach og operaen af ​​Bela Bartok " Duke Bluebeard's Castle " (dramatisk revideret af Bela Balazs). I begge tilfælde er handlingen meget ændret: i operetten - på ironisk vis, og i operaen - på en filosofisk og mystisk måde.

Plot

Kvinder er bange for en velhavende aristokrat med tilnavnet Bluebeard: for det første på grund af den blå farve på hans skæg, som han modtog et sådant kaldenavn for, og for det andet fordi skæbnen for hans syv ekskoner forbliver ukendt. Han frier til en af ​​døtrene til en nabo, en adelig dame, og inviterer moderen til selv at bestemme, hvilken af ​​døtrene der skal giftes med. Af frygt for ham tør ingen af ​​pigerne gifte sig med ham. Som et resultat, efter at have vundet hjertet af den yngste datter, spiller mesteren et bryllup med hende, og hun flytter til hans slot.

Kort efter brylluppet giver herren, der er ved at tage af sted på forretningsrejse, sin kone nøglerne til alle værelser, inklusive det mystiske skab nedenfor, og forbyder hende at komme ind der under trussel om døden. I sin mands fravær kan den unge kone ikke holde det ud, åbner døren og opdager en blodpøl og ligene af alle de forsvundne koner af Blåskæg der. Forfærdet taber hun nøglen i en blodpøl og prøver at tørre blodet af, da hun kommer sig selv. Men da denne nøgle er magi, virker den ikke.

Uventet vender Blåskæg tilbage før tid og gætter på baggrund af sin kones begejstring, at hun har overtrådt forbuddet. Da han ser en blodig plet på nøglen, afsiger han en dødsdom over sin kone. Hun beder ham om tilladelse til at sige farvel til sin søster før hendes død, men faktisk forsøger hun at vinde tid, så hendes brødre kan nå frem (hun beder sin søster om at skynde sig). Blåskæg løber tør for tålmodighed, han griber sin kone, men i det øjeblik kommer hendes brødre og dræber ham.

Plot muligheder

Det engelske plot i fortællingen er lidt anderledes end det franske. Der kidnapper Blåskæg simpelthen en smuk pige, der tilfældigvis mødte ham på vejen og tvangsmæssigt gør hende til sin kone. Alle tjenere i Blåskægs slot er korrupte, bortset fra en smuk hyrdinde, som den unge elskerinde blev venner med. Blåskæg går, efterlader nøglerne til sin kone, og forbyder at åbne det eneste skab. Værtinden og hyrdinden, en uge før Blåskæg vender tilbage til slottet, åbner af nysgerrighed skabet og ser ligene af kvinder hænge på syv kroge, den ottende krog er fri. I rædsel slipper den unge kvinde nøglen, den falder og bliver plettet af blod. Pigerne forsøger at tørre blodet af, men jo mere de vasker sig, jo lysere bliver pletten, og den vil aldrig blive slettet fra den magiske nøgle. Når hun indser, at elskerinden ikke kan undslippe straf, sender hyrdinden en talende jay med forfærdelige nyheder til hendes elskerindes brødre. Blåskæg vender tilbage og sliber en kniv for at dræbe sin ulydige kone. Hyrdinden kigger spændt fra tårnet for at se, om værtindens brødre kommer. I sidste øjeblik har brødrene stadig tid. Der er en kamp: de to brødre kæmper mod Blåskæg og hans skumle tre hundehunde, store og stærke som tyre, i en time. Det lykkes dog brødrene at besejre og dræbe dem. De tager en søster og en ung hyrdinde med hjem, som den yngre bror gifter sig med med sine forældres velsignelse. Og hyrdinden modtager Blåskægs slot som hendes bryllupsmedgift.

Oprindelsen af ​​plottet

Der er to traditionelle versioner af oprindelsen af ​​Bluebeard-karakteren, som begge går tilbage til berygtede figurer fra Bretagne . [2]

Ifølge den første tjente Gilles de Rais , der levede i det 15. århundrede og blev henrettet anklaget for at have dræbt flere af sine koner og rituelt dræbt 80 til 200 drenge for at tilkalde dæmoner , som prototypen på legenden . Disse påstande var højst sandsynligt falske. Så han havde kun én kone, og efter hans arrestation og død var der et eventyr blandt folket, at djævelen farvede hans blonde skæg blåt, fordi han dræbte seks af sine koner, og arkæologer, da de undersøgte hans slot, ikke fandt. eventuelle rester, der vidner om massakrer og begravelser. Måske blev baronen bagtalt på ordre fra kong Charles VII , som var en ven af ​​de Rais og senere hans fjende. I 1992 opnåede franske videnskabsmænd historisk retfærdighed - de organiserede en ny "posthum retssag" i Senatet i Den Franske Republik. Efter omhyggeligt at have studeret dokumenter fra inkvisitionens arkiver frikendte en domstol bestående af flere parlamentarikere, politikere og eksperthistorikere marskal de Rais fuldstændigt.

Ifølge den anden version er legenden forbundet med herskeren over Dumnonia (syd for Storbritannien) Conomor the Cursed , hvis kone Tryphina opdagede et hemmeligt rum i hans slot, hvor ligene af alle hans tre ekskoner befandt sig. Ånderne fortalte hende, at de blev dræbt, mens de var gravide. Efter at være blevet gravid flygter Tryphina, men Conomor fanger hende og halshugger hende.

En indirekte indflydelse på dannelsen af ​​plottet blev også udøvet af skæbnen for de to koner til kong Henry VIII , Anne Boleyn og Catherine Howard , som blev henrettet efter ordre fra deres mand for utroskab og forræderi. I nogle illustrationer og tilpasninger af eventyret gentager det visuelle billede af Blåskæg i høj grad Henry VIII's udseende og kostume.

Russisk oversættelse

Eventyret blev oversat til russisk af I. S. Turgenev og først udgivet i bogen " Magiske fortællinger om Perrault " i 1866 [3] .

Skærmtilpasninger

Noter

  1. ↑ Heidi Anne Heiner. Fortællinger, der ligner Bluebeard  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . Hentet 15. maj 2013. Arkiveret fra originalen 21. maj 2013.
  2. ↑ Bluebeard Arkiveret 23. august 2010 på Wayback Machine // Around the World .
  3. ↑ Franske eventyr En virkelig glad lejlighed. Apotek for sjælen . Hentet 6. september 2010. Arkiveret fra originalen 19. december 2010.

Litteratur

Links

 " Gåsemors fortællinger "
  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger