Asiens lys

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 13. maj 2016; checks kræver 7 redigeringer .
Asiens lys
engelsk  Asiens lys

1885 udgave
Genre digt
Forfatter Edwin Arnold
Originalsprog engelsk
Dato for første udgivelse 1879
Forlag Trubner & Co. [d]
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource

The Light of Asia, or the Great Renunciation er den engelske digter  Edwin Arnolds mest betydningsfulde værk ; blev første gang udgivet i London i 1879. Det er et digt, der fortæller om den indiske prins Siddhartha Gautamas liv, personlighed og filosofi, som efter oplysningstiden blev Shakyamuni Buddha , spirituel lærer, grundlægger af buddhismen [K 1] [K 2] . Digtet blev gentagne gange genoptrykt [K 3] [K 4] og blev oversat til andre sprog. [K5]

Fra forfatterskabets historie

Arnold brugte som sin hovedkilde den franske oversættelse af Lalitavistara , en af ​​de mest farverige og fiktive biografier om Buddha produceret i Indien. Ikke desto mindre supplerede han den med sine metaforer og uddybede vigtige episoder fra Gautamas liv for at forstærke fortællingens dramatik. Bogen blev dronning Victorias yndlingslæsning , og hun ophøjede efterfølgende forfatteren til ridder. [6] Også for dette arbejde tildelte den siamesiske konge Arnold Den Hvide Elefantorden [7] .

Produktioner og tilpasninger

Den amerikanske komponist Dudley Buck(1839-1909), ved at bruge digtet som grundlag for librettoen, skrev oratoriet "The Light of Asia" i 1886[K6] ; et år senere fandt dens første offentlige opførelse sted [9] . Den svenske komponist Axel Wachtmeister [K 7] brugte i sit opera - oratorium "Prins Siddhartha" hovedsageligt teksten til Arnolds digt [10] . I 1925 blev den tysk-indiske film "Prem Sanyas" lavet baseret på Arnolds bog..

Citation

I følgende værker af forfattere tæt på buddhismen er der givet strofer fra Arnolds digt:

Russisk oversættelse

For første gang blev digtet oversat til russisk af A. N. Annenskaya . Denne oversættelse, redigeret af V. V. Lesevich , blev udgivet i St. Petersborg i 1890 af V. A. Tikhanovs forlag [12] . I 1895 udgav D. A. Bonch-Bruevichs forlag samme sted en oversættelse af A. M. Fedorov med undertitlen "Exposition in the poetic form of buddhism" [13] . Et genoptryk af denne oversættelse i 1906 blev udgivet med noter af akademiker S. F. Oldenburg .

Udgaver

Kommentarer

  1. ↑ Fortællingen i digtet er ført på vegne af "en ivrig tilhænger af buddhismen forestillet af forfatteren", som fortæller om Buddhas liv og lære. [en]
  2. ↑ "Mange legender forbundet med Gautamas liv blev dygtigt samlet og smukt præsenteret i digtet "The Light of Asia" af den engelske digter Edwin Arnold." [2]
    Ifølge H. P. Blavatsky demonstrerede digtets forfatter "et vidunderligt eksempel på litterært talent, dybden af ​​filosofisk tankegang og religiøs følelse." [3]
  3. ↑ I 1886 nåede antallet af genoptryk op på 35. [fire]
  4. ↑ Alene i USA tåler digtet 80 udgaver med et oplag på mere end en halv million eksemplarer. (Se Buddhisme i USA#Penetration and Development of Buddhism )
  5. ↑ "565 udgaver udgivet mellem 1881 og 2013 på 12 sprog og ejes af 2.580 WorldCat medlemsbiblioteker verden over". [5]
  6. ↑ Dette er det første oratorium i genrens historie, som var baseret på begivenheder fra Buddhas liv. [otte]
  7. ↑ Axel Raoul Wachtmeister ( Svensk. Axel Raoul Wachtmeister , 1865-1947) - søn af den svenske udenrigsminister Karl Wachtmeister og Constance Wachtmeister , ven og kollega af H. P. Blavatsky .
  8. ↑ Blavatsky holdt Arnold højt. I sit testamente dateret 31. januar 1885 beder hun venner om at mødes årligt på sin dødsdag og læse passager fra Asiens lys. [elleve]

Noter

  1. ↑ Britannica .
  2. ↑ Ramacharaka, 2007 , Kap. VII.
  3. ↑ Blavatsky, 1967 , s. 131.
  4. ↑ Formater og udgaver .
  5. ↑ Worldcat .
  6. ↑ Dictionary of Buddhism, 2013 , s. 63.
  7. ↑ ESBE, 1890 .
  8. ↑ Smither, 2000 , s. 453.
  9. ↑ Orr, 2008 , s. 98.
  10. ↑ Wachmeister, 1936 .
  11. ↑ Cranston, 1999 , del 7/2.
  12. ↑ Arnold, 1890 .
  13. ↑ Arnold, 1895 .

Litteratur

Links