Georg Sverdrup | |
---|---|
Bokmål Georg Sverdrup | |
medlem af den norske grundlovgivende forsamling[d] | |
10. april 1814 - 20. maj 1814 | |
stortingsmedlem[d] | |
1818 - 1820 | |
stortingsmedlem[d] | |
1824 - 1826 | |
Fødsel |
25. april 1770 [1] [2]
|
Død | 8. december 1850 [1] [3] (80 år) |
Gravsted | |
Børn | William Sverdrup [d] |
Uddannelse | |
Priser | |
Arbejdsplads | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Georg Sverdrup ( norsk Georg Sverdrup ; 25. april 1770 , Nerøy , Nur-Trøndelag - 8. december 1850 , Christiania ) er en norsk politiker og statsmand , filolog , filosof , lingvist , bibliotekar , lærer . Første professor i klassiske videnskaber i Norge.
Søn af advokaten Peder Jakob Sverdrup, der samlede en stor formue og ved sin død (i 1795) ejede 49 jordlodder og gårde, hvilket sikrede hans efterkommere trivsel.
1789 kom han ind på Københavns Universitet . Modtog et diplom i filologi . Fra 1799 underviste han, indtil han fra 1805 blev professor i græsk ved Københavns Universitet og fra 1813 ved det nyoprettede Universitet i Oslo , 1831-1841 - professor i filosofi. Han var tilhænger af klassisk undervisning med vægt på latin og græsk i folkeskoler og højere skoler.
Han deltog i oprettelsen og var fra 1813 til 1845 den første direktør for Oslo Universitetsbibliotek , som i lang tid spillede rollen som Norges nationalbibliotek.
En af lederne af Selvstændighedspartiet.
I 1814 deltog han i den norske grundlovgivende forsamling , som vedtog den norske grundlov . Han var medlem af forfatningsudvalget. Fungerede som præsident for nationalforsamlingen den 17. maj 1814. I 1818-1820 og 1824-1826 blev han valgt til det norske parlament - Stortinget .
Hans nevø var Johan Sverdrup , Norges første statsminister efter indførelsen af et parlamentarisk monarki i landet (1884-1889).
Han blev begravet på Spassky-kirkegården i Oslo .
Ordbøger og encyklopædier | ||||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|