Salazar i Frias, Alonso de

Alonso de Salazar y Frias
Fødselsdato 1564
Fødselssted
Dødsdato 9. januar 1636( 1636-01-09 )
Et dødssted
Beskæftigelse Inkvisitorer , katolsk præst
Autograf

Alonso de Salazar y Frias (ca. 1564 , Burgos , Spanien  - 1635 [1] , Madrid , Spanien) var en spansk specialist i religiøs ret , præst og inkvisitor . [2] Han var en fremtrædende kritiker af hekseprocesser på sin tid.

Biografi

Alonso de Salazar y Frias blev født i Burgos i en advokatfamilie. [3] Hans familie indtog en meget indflydelsesrig position i byen, regeringsembedsmænd og velhavende købmænd tilhørte den. Fra 1579 studerede Salazar kanoneret ved universitetet i Sigüenza og almindelig ret ved universitetet i Salamanca . [4] Han blev senere ordineret til præst og tiltrådte stillingen som generalvikar i den romersk-katolske kirke og blev dommer ved biskoppen af ​​Jaéns domstol . Bernardo de Sandoval y Rojas, biskop af Jaén , og senere ærkebiskop af Toledo og storinkvisitor , fremmede sin indenlandske kirkelige karriere. Efter at have etableret et ry som en succesfuld kanonisk jurist, blev Salazar udnævnt til generalsekretær for Castilla-kirken i 1600.

I 1608 blev Alonso de Salazar udnævnt til inkvisitor i Logroño . Her blev han kendt for at deltage i hekseprocesserne [5] og opnåede stor respekt for sin omhyggelige holdning til proceduremæssige finesser. I 1610 afholdt inkvisitionsdomstolen i Logroño en hekseproces, hvor der var 53 tiltalte. En af de tre inkvisitorer var de Salazar y Frias, formanden var Alonso Becerra y Holguin, og den anden inkvisitor var Juan de Valle Alvarado. [6] Af de dømte hekse blev seks brændt , og fem blev dømt til at blive brændt " på billeder ". De Salazar y Frias modsatte sig dommen, men inkvisitionens øverste råd stadfæstede den. Senere, på vegne af det øverste råd, undersøgte de Salazar y Frias yderligere rygter om hekseaktivitet i Navarra. I 1614 konkluderede han, at beviserne for hekseri ikke var troværdige. Af denne grund afholdt det øverste råd ingen yderligere hekseprocesser i denne sag og frikendte endda dem, der blev dømt i Logroño fem år senere. [7]

I 1631 overtog Salazar stillingen som medlem af Inkvisitionens Øverste Råd ( Consejo de la Suprema Inquisición ). I 1618 arbejdede han som inkvisitor i Murcia , og fra 1619 til 1622 i Valencia .

Som inkvisitor blev Alonso de Salazar y Frias en vokal kritiker af heksejagterne i den spanske inkvisition. Fra 1610 undersøgte han omhyggeligt mange vidnesbyrd om vidner og mistænkte, undersøgte arkivmateriale og gennemførte interviews med frikendte tiltalte. Selvom Salazar i princippet ikke satte spørgsmålstegn ved djævelens magt , udtrykte han klart sin uenighed med tilstrækkeligheden af ​​beviserne i hekseprocesserne . Hans memorandum herom, udgivet i 1614, førte til, at den spanske inkvisition næsten afsluttede heksejagten.

Litteratur

Links

Noter

  1. ↑ nach anderen Quellen wurde als Sterbejahr 1636 angegeben
  2. ↑ Gustav Henningsen (Hrsg.): Salazar-dokumenterne: Inkvisitor Alonso de Salazar Frias og andre om den baskiske hekseforfølgelse. Brill, Leiden 2004.
  3. ↑ Manuel de Ossuna, Benítez de Lugo: Historia genealógica de la casa de Salazar y Frias. Revista de historia, (1925), S. 169-177
  4. ↑ Alonso de Salazar y Frias. Auñamendi Eusko Entziklopedia, [email protected]
  5. ↑ Ferran Martínez Lliso: El auto de fe de Logroño de 1610 y las brujas de Zugarramurdi. 1.12.2010
  6. ↑ Gustav Henningsen: Direktør for Dansk Folkemindearkiv, København. Traducción de Marisa Rey Henningsen, de la revista History Today, 1980. Texto de HISTORIA 16 (1982)
  7. ↑ Gerd Schwerhoff: Die Inquisition - Ketzerverfolgung in Mittelalter und Neuzeit. 3. Auflg., CH Beck, München 2009, ISBN 978-3-406-50840-0 , S. 118
  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier