Pushkin. Sidste duel

" Pushkin. The Last Duel er en russisk dramadetektiv spillefilm fra 2006 instrueret af Natalya Bondarchuk , dedikeret til den store russiske digter Alexander Sergeevich Pushkin .

Premieren på billedet i det russiske billetkontor fandt sted den 1. december 2006.

Filmens salgsfremmende slogan er "Det er tid til at finde ud af sandheden."

Plot

Filmen dækker perioden forud for duellen mellem den store russiske digter Alexander Sergeevich Pushkin og officeren for kavaleriregimentet Georges de Gekkern (Dantes) , selve duellen, som fandt sted den 27. januar 1837 i udkanten af ​​Skt. Petersborg, digterens død og den hemmelige undersøgelse af denne tragiske begivenhed.

Ifølge forfatterne var digteren venner med kejser Nicholas I og blev offer for en anti-russisk sammensværgelse fra hofcamarillaen, der fungerede som indflydelsesagenter for vestlige diplomater. Omstændighederne omkring dødsfaldet efterforskes af lederen af ​​det hemmelige politi, Leonty Dubelt , og oberst Galakhov (en fiktiv karakter).

Cast

Kritik

• Rossiyskaya Gazeta klummeskribent Valery Kichin udtalte i sin anmeldelse af 15. december 2006, at "det er meningsløst at forene filmen" Pushkin. Den sidste duel "", der bebrejder dens forfattere for "historisk og kunstnerisk fiasko":

”Natalia Bondarchuks film om Pushkin minder i form om en mexicansk sæbeopera: Den har trampet meget, på grænsen til hysteri, følelser og det samme dårlige kameraarbejde, på grænsen til ægteskab. Efter genre er dette en detektivhistorie, en undersøgelse af omstændighederne ved en fatal duel og modbydelige breve, der blev dens detonator. Ideologisk set er det et portræt af det rene patriarkalske Rusland , omgivet på alle sider af fjender. Der er en række barrikader her: et udenlandsk efternavn eller endda en karakters "lange næse" (som i episoden med den skarpsindige tiggerdreng) er et sikkert tegn på hans fjendtlighed. Til standardsættet af "Ruslands fjender" blev "perverse" tilføjet på den mest nysgerrige måde, hvilket igen skarpt ydmygede Pushkin, som efter forfatternes vilje blev en primitiv homofob , og samtidig gav filmen en lighed med en tabloid grådig efter jordbær.

Alle disse problemer er forståelige: Heltene er ikke klogere og tyndere end deres forfattere. Men i dette tilfælde er helten opkaldt efter Alexander Pushkin . Uvidenhed om etiske love fritager ikke for ansvar, derfor høres der fra tid til anden stemmer om beskyttelsen af ​​vores nationale arv: hvis de ønsker at udøve, lad dem vælge andre plot, der er mindre kære for hver af os.

Se også

• " The Last Road " (spillefilm, USSR, 1986)

Noter

1. ↑ 1 2 Valery Kichin . "At spille klassikerne" — Anmeldelse af filmen “Pushkin. Sidste duel. Arkiveret 4. oktober 2018 på Wayback Machine Rossiyskaya Gazeta // rg.ru (15. december 2006)
2. ↑ 1 2 Pushkin. Den sidste duel (utilgængeligt link) . Encyclopedia of Russian Cinema . Hentet 13. januar 2010 . Arkiveret fra originalen den 19. februar 2012. (ubestemt) 

Links

• Spillefilm "Pushkin. Den sidste duel "(Rusland, 2006). Om projektet, interessante fakta. Officiel hjemmeside for tv-kanalen " Rusland-1 " // russia.tv
• Spillefilm "Pushkin. Den sidste duel "(Rusland, 2006). Annotering, skuespillere, bag kulisserne, skabere. // ruskino.ru

Tematiske steder	AllMovie ČSFD Internet film database Rådne tomater