Hilsen Heydar Baba

"Hilsen til Heydar Baba" ( aserbajdsjansk Heydər Babaya Salam , حيدر بابايه سلام ) er et digt af den aserbajdsjanske iranske digter Mohammed Hussein Shahriyar , skrevet på aserbajdsjansk i daglig tale . Digtet blev første gang udgivet i 1954 i Tabriz [1] . Dette digt betragtes som det vigtigste værk i aserbajdsjansk litteratur i efterkrigstidens Iran. Efter udgivelsen vandt Shahriyars digt hurtigt popularitet blandt aserbajdsjanere i Iran og i det sovjetiske Aserbajdsjan såvel som mange steder i den turkisktalende verden [1] .

Analyse af arbejdet

Heydar Baba er navnet på en bakke nær landsbyen Khoshknab ikke langt fra Tabriz , digterens indfødte landsby. I digtet udtrykte Shahriyar sin identitet som en aserbajdsjansk , bundet til sit hjemland, sprog og kultur . [1] .

I beskrivelsen af ​​Heydar Baba bruger Shakhriyar ordet "daghli", der betyder både "bjergrigt" og "lidende", hvilket muligvis refererer til Pahlavi- regimets undertrykkende politik over for aserbajdsjanere. Her, i alle dele af Aserbajdsjan, rejser Heydar Baba sig og bliver til en kæmpe mur, der støtter og beskytter Aserbajdsjan mod fjender [2] .

Oversættelser og udgaver

Digtet blev udgivet på aserbajdsjansk med arabisk skrift i to dele i Tabriz , 1954 og 1966 .

I 1991 blev et symfonisk værk med titlen "Greetings to Heydar Baba" skrevet i Iran, og i 1993 i Aserbajdsjan satte en mugham- performer Shahriyars ord til musikken i dette værk.

I 1970 , da forlaget blev nægtet tilladelse af regeringen til at genoptrykke digtet på aserbajdsjansk, besluttede Shahriyar at finde en måde, så selv analfabeter ville kende "Hilsen til Heydar Baba". Snart begyndte underjordiske kassetter at cirkulere og digtets indflydelse blev endnu stærkere, end hvis det var blevet trykt [3] .

I 1993 udkom en samling af digterens værker i Baku , hvor begge dele af digtet blev udgivet på aserbajdsjansk kyrillisk [4] . Samme år udkom det iranske forlag دفتر خاک، "Hilsen til Heydar Baba" på aserbajdsjansk og persisk . Digtet blev oversat til persisk af den iranske dramatiker, der er hjemmehørende i Tabriz, Bahman Forsy[5] .

I september 1993 blev digtet første gang udgivet på aserbajdsjansk i det latinske alfabet , samt i Hasan Javadis oversættelse til engelsk [3] .

Interessante fakta

Da medlemmer af Aserbajdsjans forfatterforening var i Teheran som en del af en aserbajdsjansk delegation, blev de modtaget af Irans øverste leder, Ali Khamenei . Under receptionen nævnte Khamenei Shahriyar, talte om hans venskab med ham og læste endda et par linjer fra hans værk "Greetings to Heydar Baba" [6] .

Noter

1. ↑ 1 2 3 Brenda Shaffer. Grænser og Brødre. Iran og udfordringen med aserbajdsjansk identitet. - MIT Press, 2002. - S. 58. - 248 s. — ISBN 9780262692779 .
2. ↑ Hadi Sultan Qurraie. Moderne aserisk litteratur. Identitet, køn og politik i Mojuz' poesi. - Indiana University Ottoman and Modern Turkish Studies Publications, 2003. - S. 221. - 244 s. — ISBN 9781878318183 .Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] I beskrivelsen af ​​Heydar Baba, et bjerg tæt på digterens fødested og emnet for hans andet mesterværk Heydar Babaya Salam [Hilsen, Heydar Baba], bruger Shahryar det azeriske ord dagli, der betyder både "bjergrigt" og "plaget", hvilket måske antyder af sidstnævnte Pahlavi-regimets undertrykkende politik over for Aserbajdsjan. Her, i alle dele af Aserbajdsjan, rejser en Heydar Baba sig og bliver til en gigantisk mur, der støtter og beskytter Aserbajdsjan mod sine fjender. Araxes-floden fejrer anledningen til sejren ved at producere mange lys og deres refleksioner. Digteren er i stand til at høre de glade sange fra den anden bank. Overskuddet af lykke forvandler digterens hele væsen til ører for at lytte til de glade melodier fra den anden side af den skillende flod. For at se sine brødre løber digteren så hurtigt, at det ser ud til, at hele hans væsen er blevet til fødder. Digteren er i stand til at se sine brødre på den anden bred af Araxes ansigt til ansigt og øje til øje, og hans øjne bliver til kilder på grund af hans tårer.
3. ↑ 1 2 _ Hassan Javadi. Remembering Shahriyar  (engelsk)  // Aserbajdsjan International: tidsskrift. - september 1993. - Nej. 1.3 . — S. 28-29 .
4. ↑ Maһәmmәdһүseјn Shaһriјar. Јalan dүnјa. - B. : Azarbaјҹan ensiklopediasy, 1993. - S. 151-174. — 496 s.
5. ↑ Mohammed Hussein Shahriyar. Oversættelse fra aserbisk. Bahman Forsey. سلام به حيدربابا. همراه با متن ترکى منظومه شهريار. - دفتر خاک،, 1993. - 88 s. — ISBN 9780951804278 .
6. ↑ Anar henvendte sig til Irans øverste åndelige leder Khamnei  // ANS PRESS. — 6. juli 2012.

Links

• Shahriyara læser et digt Arkiveret 5. oktober 2016 på Wayback Machine