Regler for læsning af bogstaver og bogstavkombinationer på dansk

Regler for bestemmelse af lydens længde og korthed ved læsning

Den understregede vokal er normalt lang i en åben stavelse; i enstavelsesord , der ender direkte på en vokal eller på en vokal efterfulgt af fx ,vokalubetonet en tage (at tage), hane (hane);
understreget vokal i en lukket stavelse: i et enstavelsesord, der ender på konsonanten [b], [γ], er vokalen som regel lang, f.eks.: skib (skib), sprog (sprog), vokalen [ε:] er normalt længe også før [g ], f.eks.: skæg (skæg); vokal [i:] før [m], fx: lim (lim); vokal [y:] før [n], for eksempel: syn (syn, syn);
understregede vokaler [ɔ:], [o:], [ε:] i en lukket stavelse før en kombination af konsonanter [rd] og vokalen [a:] før [rt] er normalt lange, for eksempel: prut (trip, bevægelse); snart (hurtig), bord (bord), hård (hård), fjerde (fjerde);
den understregede vokal i en lukket stavelse, når den efterfølges af en konsonant, angivet på skrift med et dobbeltbogstav, eller en kombination af konsonanter, er normalt kort, f.eks.: gammel (gammel), finger (finger), folk (mennesker), fisk (fisk). Men hvis den understregede vokal i en lukket stavelse er før en kombination af konsonanter, der er opstået under bøjning, bøjning eller orddannelse, så beholder den normalt sin længdegrad, f.eks.: dag (dag) - dags (gen. s. enhed h) , tiger (tiger) - tiger ( flertal);
den understregede vokal i en lukket stavelse, i enstavelsesord, der ender på f, p, t, k, g, er normalt kort, f.eks.: lap (klap), nat (nat);
en ubetonet vokal er altid kort.

Regler for brug af push i enkelte ord

Vi kan skelne hovedgrupperne af ord, hvor lyde udtales med et tryk :

De fleste enstavelsesord af nominal karakter, f.eks.: ved [by'] (by), fri [fri'] (fri), lys [ly's] (lys), lang [laŋ'] (lang).
Mange disyllabiske ord af nominal karakter, der ender på -el , -er , -en , for eksempel: teater [tʰea'tər] (teater), våben [vɔ'bən] (våben), moden [mo'ðən] (moden), middel [mið'əl] (betyder). Afledte ord med suffikset -er , der betegner skuespilleren, har ikke et skub: en læser [lε: sər] (læser), en lærer [læ: rər] (lærer).
Navneord i flertalsform dannet med endelsen -er : a) der foruden endelsen -er , har ændring af grundvokalen i flertal, b) som i ental er enstavelse og ender på en vokal, f.eks. : hænder [hεn'ər] (hænder), køer [kʰø'ər] (køer), byer [by'ər] (byer), søer [sø'ər] (søer).
Verber i en række former:

1) I form af infinitiv:

a) ender på en vokal, f.eks.: se [se'] (at se), gå [gɔ'] (at gå);

b) at have suffikset -ere (skubbe på suffikset), for eksempel: studere [stude'rə] (at studere), marchere [ marʃe'rə ] (at marchere);

c) de fleste verber med præfikser eller adverbialstammer som de første komponenter, for eksempel: betale [betʰa'lə] (at betale), opdrage [opdra'γə] (at opdrage);

d) en række verber, der udtales forkortet, f.eks.: give [gi'] (at give), have [ha'] (at have);

2) i form af den aktive stemmes nutid - de fleste verber i 4. bøjning og verberne i 1., 2., 3. bøjninger, hvis rødder ender på [l] , [n] , [ŋ ] , [s] , [v] , f.eks.: skriver [sgri'vər] (jeg skriver), spiser [sbi'sər] (jeg spiser);

3) i imperativ stemning - de fleste verber, der har en enstavelsesform, f.eks.: hør! [hør'] (hør!), tal! [tʰa'l (tal!)

Afledte navneord med suffikser -dom , -hed , -skab , -eri og tillægsord med suffikser -bar , -som har et tryk på suffikset, for eksempel: barndom [barndɔm'] (barndom), langsom [laŋsɔm'] (langsomt) ).
Ord af fremmed oprindelse, der ender på -tion , -tet , -tut , -ør har et skub til sidst, for eksempel: nation [naʃɔ'n] (nation), institut [institu't] (institut).
Når man tilføjer en artikel med suffiks, mister navneord, der har et push, det ikke, for eksempel: sko [sgo'] (sko) - skoen [sgo'ən], lys [ly's] (light) - lyset [ly'səð]. En række enstavelsesnavneord har kun et skub i formen med en suffikset artikel, for eksempel: lov [lɔu] (lov) - loven [lɔ'vən], bad [bað] (bad) - badet [ba'ðəð].
Ordets stamme, der fungerer som den første del af et sammensat ord, mister sin fremdrift, for eksempel: vand [van'] (vand), men vandglas [vanglas] (glas). I sammensatte ord med bindeled -s- er skub dog bevaret i den første komponent: årstid [ɔ'rstið] (sæson). Den anden komponent i det sammensatte ord har en tendens til at fastholde skub.

Korrespondancetabel over bogstaver og transskriptionsmærker

Bogstaver og bogstavkombinationer	Tegn i transskription	Fonetisk karakteristik af lyd	Udtalevilkår	Eksempler
-en	a:a'	lav forreste lang åben vokal	i alle tilfælde, bortset fra kombinationer med r	tale (tale), hale (hale), gade (gade)
	-en	kort version [a:]	før d, t, n, l, s	halv (halv), dansk (dansk), flaske (flaske)
	α: α'	lænd lang åben vokal	i kombination med r	svare (at svare), rase (at rase), vare (at vare)
	α	α	før alle konsonanter undtagen d, t, n, l, s	pakke (pakke), aften (aften)
af	au	diftong	som den første del af et sammensat ord	afrejse (orlov), aftale (aftale)
aj	αi αi'	diftong	i alle tilfælde	maj (maj), fajance (fajance)
au	ɔ	(se litra å)	i ord af fransk oprindelse	chausse (motorvej), chauffør (chauffør)
au	au	diftong	i ord af græsk og latinsk oprindelse	august (august), auditorium (publikum)
av	au au'	diftong	i slutningen af en stavelse og før konsonanter	hav (hav), havn (havn)
b	b	labio -labial stop - plosive konsonanter svag ikke -aspireret konsonant	i alle tilfælde	lade (barn), løbe (at løbe), skib (skib)
c	k	(se bogstavet k )	før vokalerne a, o, u og konsonanter l, r	cafe (café), creme (fløde)
c	s	(se bogstavet s )	før vokalerne e, i, ø, y, æ	center (center), cirkel (cirkel), cykel (cykel)
ch	ʃ	anterior palatal dorsal frikativ stemmeløs konsonant	i låneord	kok (chef), march (marts)
ci	ʃ	(se kombination. lm )	i låneord	social (social)
d	d	anterior lingual alveolær stop-plosiv, svag ikke-aspireret konsonant	1) i begyndelsen af et ord; 2) mellem konsonanter (undtagen l, n ) eller en diftong og en ubetonet vokal; 3) i slutningen af et ord efter en konsonant	dag (dag), byrde (alvorlighed), arbejde (arbejde), bygd (distrikt, amt)
d	ð	anterior lingual interdental frikativ stemt konsonant	1) mellem en understreget vokal og en ubetonet [ə]; 2) mellem en understreget vokal og j, l, m, n, r ; 3) i slutningen af et ord efter en vokal	bade (bad), bedre (bedre), smedje (smed), gal (mad)
dd	ð ð'		mellem vokal og ubetonet [ə]	sidde (sidde), fødder (ben)
ds	s	(se bogstavet s )	i alle tilfælde, hvor s ikke er en genitiv endelse	plads (sted), bedst (bedst)
dt	d	(se litra d )	i alle tilfælde	midt (i midten), lidt (lidt)
e	e: e'	midt foran lukket lang vokal	i alle tilfælde undtagen som angivet i det følgende afsnit	se (se), leve (live)
	ε: ε'	midt foran lang åben vokal	i enkelte ord	det (dette), sjette (sjette), der (der), vejr (vejr)
	ε	kort version [ε:]	i alle tilfælde undtagen som angivet i det følgende afsnit	endelig (endelig), mellem (mellem)
	æ	mere åben version af fonemet [ε]	i kombination med r	hvile (resten), herre (mester)
	jeg	(se bogstav i )	i pronominerne de (de), De (dig)
	ə	mellem kort vokal	i en ubestresset stilling	give (give), gade (gade)
for eksempel	αi αi'	diftong	før n, l og i slutningen af et ord	negl (søm), regn (regn), ben (spil)
ej	αi αi'	diftong	i alle tilfælde	eje (egen), vej (sti)
eu	eu	diftong	i alle tilfælde	neutral (neutral), europæisk (europæisk)
ev	εu εu'	diftong
f	f	labiodental frikativ stemmeløs konsonant
g	g	posterior lingual stop-plosiv svag ikke-aspireret konsonant
	γ	tilbage lingual frikativ stemt konsonant
	ʃ	(se kombination lm )
	ikke udtalt
h	h	pharyngeal frikativ konsonant
hj	j	(se litra j )
hv	v	(se bogstav v )
jeg	jeg: jeg'	høj front lukket lang vokal
	jeg	kort version [i:]
	e	midt kort foran lukket vokal
ig	ai	diftong
iv	iu	diftong
j	j	mellemsproget frikativ stemt konsonant
j	ʃ	(se kombination lm )
k	g	posterior lingual stop-plosiv svag ikke-aspireret konsonant
	kʰ	posterior lingual stop-plosiv stærk aspireret konsonant
	g, kʰ	(se bogstaverne g, k )
kk	g	(se litra g )
kk	kʰ	(se bogstavet k )
l	l l'	anterior-lingual frikativ-lateral alveolær konsonant
ld	l l'	(se bogstav l )
ld	ld	(se bogstaverne l og d )
lv	l l'	(se bogstav l )
m	m m'	labio-labial stop-nasal konsonant
n	n n'	anterior-lingual stop-nasal konsonant
nd	n n'	(se bogstavet n )
nd	nd	(se bogstaverne n og d )
ng	ŋ ŋ'	bag-lingual stop-nasal konsonant
nk	ŋg	(se kombinationen af ng og bogstavet g )
o	o: o'	lang lukket labialiseret midt bagpå vokal
o	ɔ	kort åben labialiseret midt bagpå vokal
og	ɔu	diftong
ou	u	(se bogstavet u )
ov	ɔu ɔu'	diftong
s	b	labial-labial stop-plosiv svag ikke-aspireret konsonant
	pʰ	labial-labial stop-plosiv stærk aspireret konsonant
	b, pʰ	(se bogstaverne b , p )
pp	b	(se litra b )
pp	pʰ	(se bogstavet p )
qu	kv	(se bogstaverne k og v )
r	r	uvulær frikativ mediankonsonant
r	R R'	stemt variant r
rd	R	(se bogstavet r )
rd	rd	(se bogstaverne r og d )
rv	R	(se bogstavet r )
s	s	anterior frikativ stemmeløs konsonant
sc	s	(se bogstavet s )
sc	sg	(se bogstaverne s og g )
sch	ʃ	(se kombination lm )
sch	s	(se bogstavet s )
sh	ʃ	(se kombination lm )
si	ʃ	(se kombination lm )
sj	ʃ	(se kombination lm )
t	d	anterior lingual alveolær stop-plosiv svag ikke-aspireret konsonant
	tʰ	anterior lingual alveolær stop-plosiv stærk aspireret konsonant
	d, tʰ	(se bogstaverne d, t )
	ð	(se litra d )
ti	ʃ	(se kombination lm )
u	u: u'	lang lukket labialiseret bagvokal
	u	kort version [u:]
	o	kort version [o:] (se bogstavet o )
	y	(se bogstavet y )
v	v	labiodental frikativ stemt konsonant
v	u	(se bogstavet u )
w	v	(se bogstav v )
x	gs	(se bogstaverne g , s )
y	y: y'	lang lukket labialiseret forreste høj vokal
	y	kort version [y:]
	ø	(se bogstavet ø )
z	s	(se bogstavet s )
æ	ε: ε'	(se litra e )
	ε
	æ
aev	εu εu'	diftong
ø	ø: ø'	lang lukket labialiseret midtforreste vokal
	o: o'	lang åben midt foran labialiseret vokal
	ø	kort version [ø:]
	o	kort version [ö:]
og	ɔi ɔi'	diftong
oj	ɔi ɔi'	diftong
ov	du du'	diftong
e	ɔ: ɔ'	lang åben labialiseret midt bagpå vokal
e	ɔ	kort version [ɔ:]

Litteratur

Krymova N. I., Emzina A. Ya. "Stor russisk-dansk ordbog". M., "Levende sprog", 2005.

Se også

Dansk-russisk praktisk transskription