| Den komplette illustrerede esperantoordbog | |
|---|---|
| esper. Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto | |
| Forfatter | Gaston Varengien og forskellige forfattere [d] |
| Originalsprog | Esperanto |
| Original udgivet | 1970 |
| Forlægger | Sennacieca Asocio Tutmonda |
| ISBN | 978-2-9502432-8-7 |
The Complete Illustrated Esperanto Dictionary ( Esper. Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto, PIV ) er den mest omfangsrige forklarende ordbog for esperantosproget . Ordbogen er udarbejdet af en gruppe esperantologer og specialister under G. Varengyens hovedredaktion i slutningen af 1960'erne. Dens første udgave udkom i 1970, efterfulgt af et ordbogstillæg i 1987 ; i 2002 og 2005 udkom en revideret udgave under titlen The New Complete Illustrated Dictionary of Esperanto ( Esper. Nova Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto, NPIV, PIV2002, PIV2005). I esperantosamfundet betragtes ordbogen som den mest autoritative, og for esperanto som sprogsystem spiller den faktisk en normaliserende rolle. På baggrund af den blev flere esperanto-nationale sprogordbøger udarbejdet og udgivet.
Forgængeren for Complete Illustrated Dictionary er den såkaldte Complete Dictionary ( Esper. Plena vortaro ). Arbejdet med det begyndte i december 1927 [1] ; den vigtigste initiativtager til dens oprettelse var den franske esperantist Eugene Lanti (dengang formand og ideologisk inspirator for World Non-National Association , SAT). Som udtænkt af Lanti, skulle Complete Dictionary være en praktisk og praktisk guide, forståelig for den gennemsnitlige esperanto-talende. Derfor blev det besluttet at inkludere i ordbogen ikke kun fortolkningen af individuelle ord, men også eksempler på deres brug, lånt fra værker af de mest autoritative esperanto-forfattere (primært Zamenhof selv ).
Den overordnede ledelse af oprettelsen af ordbogen blev betroet den franske sprogforsker E. Grosjean-Maupin ; A. Esselin og G. Varengien samarbejdede med ham , dog kunne Esselin på grund af sygdom ikke yde et væsentligt bidrag, derfor blev det meste af arbejdet faktisk udført af G. Varengien. Det blev besluttet at tilføje et vist antal tekniske og højt specialiserede termer til det generelle litterære ordforråd; dette arbejde blev koordineret af S. Grenkamp-Kornfeld, som dog havde en humanitær uddannelse, så den tekniske del af førsteudgaven udkom utilstrækkeligt verificeret og afbalanceret. Det eneste virkelig velundersøgte afsnit viste sig at være " historisk materialisme ".
Ordbogen udkom i oktober 1930 og viste sig at være så efterspurgt, at E. Lanti i december planlagde at udføre en anden udgave. Den udkom dog først i juli 1934. I forhold til første udgave er antallet af eksempler steget markant, og omkring 200 nye ordbogsposter er tilføjet - som følge heraf indeholdt anden udgave af Complete Dictionary 7004 ordbogsoptegnelser, som i alt (under hensyntagen til de afledte ord, der er givet i artiklerne) fortolket omkring 15 tusind ord. I 1953, under ledelse af G. Varengjen, blev tillægget til den komplette ordbog udgivet, som tilføjede omkring 900 flere ordbogsopslag. Siden da er ordbogen gentagne gange blevet genoptrykt, den sidste (11.) udgave udkom i 1996.
På trods af kritik (hovedsageligt kritiseret for at inkludere mange såkaldte "neologismer"), kom Complete Dictionary hurtigt til at blive betragtet som den mest autoritative og i virkeligheden normaliserende esperanto-ordbog (selvom den oprindeligt ikke gjorde krav på denne rolle). En række andre ordbøger blev udarbejdet på grundlag af den, inklusive den første "Omvendt Esperanto-ordbog" (i 1967; interessant nok blev dens udarbejdelse udført ved hjælp af en computer, der dengang stadig arbejdede med hulkort, og dermed blev Complete Dictionary den første esperanto ordbog nedskrevet i elektronisk form [2] ). Ordbogens autoritet var så stor, at selv i 1980'erne (efter udgivelsen af Complete Illustrated Dictionary) gav nogle esperanto-ordbøger oplysninger om, hvorvidt en bestemt rod er indeholdt i Complete Dictionary [3] . PV tjente også som grundlag for Esperanto Online Dictionary [4] og fortsætter således med at påvirke tredje eller fjerde generation af Esperanto-talere.
Fra 1945 planlagde G. Varengjen at udgive en mere komplet og omfangsrig esperanto-ordbog, som også ville fortolke almindelige egennavne og tilbyde veludviklet videnskabelig terminologi. Med hjælp fra et internationalt hold af P. Neergaard, K. Step-Bowitz og U. Nieveld påbegyndte han udvælgelsen af termer til en ny ordbog, men situationen på det tidspunkt var ikke befordrende for udgivelsen af en stor ordbog. Det akkumulerede materiale blev brugt af Varengien til at udarbejde tillægget til den komplette ordbog (1954) og den store esperanto-fransk ordbog ( fr. Grand Dictionnaire Espéranto-Français , udgivet i 1957). Udarbejdelsen af disse ordbøger gjorde det klart, at arbejdet med udarbejdelsen af en ny forklarende ordbog over esperanto krævede et betydeligt større antal medarbejdere, hvilket resulterede i, at Warengen rekrutterede et hold på 59 personer [5] , hvoraf (udover de allerede nævnte) A. Albo og R. Haferkorn ydede det største bidrag; mange af medarbejderne var anerkendte autoriteter på deres område og/eller var medlemmer af Esperanto Akademiet ; ofte havde de også allerede erfaring med at lave højt specialiserede ordbøger eller opslagsbøger.
Udarbejdelsen af manuskriptudkastet til ordbogen tog omkring fem år og sluttede i marts 1965 , dog blev der tilføjet separate ord og artikler i løbet af året. I den endelige maskinskrevne form fyldte manuskriptet 3285 sider og indeholdt omkring 15.250 artikler (omkring 39.400 leksikalske enheder blev fortolket i alt) [5] . Adskillige illustrationer er tilføjet i slutningen af bogen i form af separate tabeller.
Bogen udkom i 1970 og vandt trods kritik hurtigt troværdighed. Efterfølgende blev der udgivet yderligere to stereotype udgaver, og i 1987 udarbejdede G. Varengien og R. Levro Supplementet til Complete Illustrated Dictionary ( Esper. Suplemento al la Plena ilustrita vortaro, SPIV, PIVS ), indeholdende omkring tusind opslag og tolkning. cirka 1300 leksikalske enheder (for det meste højt specialiserede termer). Baseret på PIV blev der udarbejdet flere esperanto-nationalsprogede ordbøger, herunder ordbøger for kinesisk , italiensk og persisk .
I 1990 besluttede eksekutivkomiteen for World Non-National Association (som har eksklusive rettigheder til at udgive og genudgive PIV) at udarbejde en ny udgave af Complete Illustrated Dictionary, som ville indeholde nye tekniske termer og ville være blottet for manglerne. påpeget af kritikere. Den generelle ledelse blev betroet til den franske sprogforsker M. Goninaz [6] . G. Varengyen godkendte den planlagte arbejdsplan og nåede endda at give adskillige konsultationer, men døden forhindrede ham i at deltage aktivt i arbejdet.
Omkring 150 personer var involveret i udarbejdelsen af den nye udgave [7] . Den tidligere version af ordbogen blev oversat til elektronisk form, nye illustrationer blev udvalgt, fejl blev rettet, navnene på biologiske arter blev bragt i overensstemmelse med de nye klassifikationer, og selvfølgelig blev ordbogen mærkbart genopfyldt. 2002-udgaven (navnet, der blev vedtaget for den var The New Complete Illustrated Esperanto Dictionary, Esper. La nova plena ilustrita vortaro de Esperanto ; titlen forkortes ofte som NPIV eller PIV2002 ) indeholdt omkring 16.780 opslag og gav 46,80 lexiske fortolkninger af ca. I forhold til forrige udgave er ordbogens format blevet en del forstørret, og illustrationerne er overført direkte til teksten.
Som tidligere udgaver vandt den nye ordbog hurtigt popularitet og (selvom der er udgivet flere mere imponerende ordbøger) er den i øjeblikket den de facto leksikologiske standard på esperanto. 2 tusinde eksemplarer af den nye udgave blev udsolgt på to år, og i 2005 udkom den sidste udgave af ordbogen (såkaldt NPIV2005) i 2016. I forhold til 2002-udgaven adskiller den sig kun ved korrektion af bemærkede typografiske fejl og forskellige typografiske fejl.
Den 4. april 2012 blev onlineversionen af ordbogen [8] lanceret , tilgængelig på http://vortaro.net Arkiveret den 25. maj 2012. .
Ordbogen er bygget efter alfabetisk-nesting-princippet. Ordenes rødder er ordnet i alfabetisk rækkefølge , dog er den fulde ordform angivet som overskrift , mens slutningen samtidig angiver rodens grammatiske kategori (som er vigtig at kende for korrekt orddannelse). For eksempel er roden jun- i formen jun/a ("ung", da den er en adjektivrod), og roden far- er i formen far/i ("at gøre", en verbalrod). Alle suffiksale, præfiksale afledte samt sammensatte ord præsenteres i artiklen svarende til ordformens hovedrod, og derfor kræver brugen af ordbogen en vis færdighed. For eksempel skal ordet maljuna ( gammel ) ledes efter i opslaget jun/a , og ordet sakfajfilo ( sækkepibe , bestående af de fire elementer sak-, fajf-, -il- og -o) i opslaget fajf/ jeg ( fløjter ).
Der bruges talrige forkortelser i ordbogen, også dem der sjældent findes i almindelige esperantotekster ( k er f.eks. en forkortelse for kaj og ) . For at indikere, at et ord tilhører højt specialiseret ordforråd, bruges et sæt vignetter (billeder), f.eks. billedet af hjertet (♥) angiver tilhørsforhold til anatomi og/eller histologi , og billedet af en tom hvid firkant ( □) - til fysik. Mange (men ikke alle) ord får synonymer , hypernyms og hyponymer (selvom dette ikke er ordbogens hovedopgave; sådanne referencer gives snarere, så læseren kan sammenligne betydningen af relaterede begreber og bedre forstå det fortolkede ord ). Oplysninger om ordenes etymologi er ikke givet. Sammen med navnene på dyr, planter og anatomiske strukturer er deres latinske terminologiske ækvivalenter angivet.
Ordbogen indeholder talrige eksempler på ordbrug, enten skrevet af ordbogens skabere (ofte supplerer og udvider sådanne eksempler selve fortolkningen) eller hentet fra autoritative forfatteres værker på esperanto (i dette tilfælde er forfatterskabet forkortet efter citat, men kilden til citatet er ikke angivet; langt størstedelen af de citerede citater tilhører Zamenhof ). Med separate rødder (i artiklernes overskrifter) er det obligatorisk at angive, om denne rod tilhører Universal Dictionary ( Esper. Universala Vortaro ) eller til en af de officielle tilføjelser til Basic Dictionary (derved viser de "officielle" rødder) .
Den seneste udgave af ordbogen (PIV2005) har følgende output:
Waringhien G. et al. Complete Illustrated Esperanto Dictionary 2005 = Plena ilustrita vortaro de Esperanto 2005 / M. Goninaz . - Dobrykhovice (Tjekkiet): "Kava-Pech", 2005. - 1265 s. — ISBN 2950243282 . [7]
Ordbogen er et indbundet bind, der måler 15,5 gange 25 cm og vejer omkring halvandet kilogram [9] . 2002-udgaven har et rødt omslag, mens 2005-udgaven har et blåt omslag.
Da PIV er populær og af de fleste esperanto-talende opfattet som en "normaliserende" ordbog, er PIV og dens efterfølgende udgaver gentagne gange blevet kritiseret. Talrige kritikpunkter kan reduceres til flere grupper:
På trods af adskillige kommentarer (der er færre med hver ny udgave) har PIV en stærk position som den mest autoritative esperanto-ordbog.
Den seneste udgave (PIV2020) er i øjeblikket (2021) tilgængelig. I World Esperanto Associations bogservice koster et eksemplar 61,8 euro [7] .
Siden april 2012 har onlineversionen af ordbogen været tilgængelig online på http://vortaro.net [8] . Skabelsen af denne onlineversion kostede omkring 10.000 euro, som blev indsamlet gennem en organiseret kampagne blandt esperanto-talende over hele verden [10] .
Som et væsentligt fænomen i esperantosamfundet nævnes PIV ofte i forskellige vittigheder og ordspil. Som regel spiller de på størrelsen af ordforrådet (tyngde) og den unødvendige kompleksitet, det medfører for esperanto, som oprindeligt var planlagt som et simpelt sprog. For eksempel indeholdt et nummer af online tegneseriemagasinet "Vola Püg'" (ikke længere udgivet) et billede med titlen "Last Moments or How to Die a Stupid Death" (det skildrer en mand, der kæmper for at nå op for at fjerne en murstenslignende PIV fra en hylde, der truer med at falde ned på hans hoved). I en lille teaterfarce med titlen "Pas på Sinologerne med al din magt!" [11] , der er følgende passage: "... og anden udgave af PUV: Plena Utila Verbaro (Complete Useful Collection of Verbaro) er netop dukket op, som indeholder tabeller med bøjninger for mere end 6000 esperantoverber" [12] . Ordspillet er også kendt, når spørgsmålet "Ĉu vi estas jam plena?" ("Er du allerede mæt (lit. fuld)?" – spørges efter spisning) svares: "Jes, kaj ankaŭ ilustrita!" ("Ja, og endda illustreret!").
Esperanto har forskellige afledninger af PIV -forkortelsen , for eksempel PIVemulo (en person, der overholder PIV-normer, refererer ofte til det osv.) [13] , PIVa , nePIVa vorto (henholdsvis et ord, der er eller ikke indgår i PIV).