| Pintubi | |
|---|---|
| lande | Australien |
| Regioner | nordlige territorium |
| Samlet antal talere | 1683 [1] |
| Status | sårbare [2] |
| Klassifikation | |
| Kategori | australske sprog |
| sydvestlig gruppe Wati undergruppe Western Desert Language | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | aus |
| ISO 639-3 | piu |
| WALS | pin |
| Atlas over verdens sprog i fare | 2082 |
| Etnolog | piu |
| ABS ASCL | 8713 |
| AUSTLANG | C10 |
| ELCat | 2568 |
| IETF | piu |
| Glottolog | pint 1250 |
Pintubi ( pintupi , pintubi-luritya ) er et af de australske aboriginske sprog . Det er et af Wathi-sprogene i den store sydvestlige gren af Pama Nyunga-familien . Det er en af varianterne af det vestlige ørkensprog . Antallet af Pintubi-højttalere i 2006 var 1.683 [1] .
Pintubi er et navn, der ofte bruges til at henvise til de forskellige sprog i den vestlige ørken, der tales af de oprindelige folk i Australien , hvis traditionelle landområder ligger i området mellem Lake Macdonald og Lake Mackay , der strækker sig fra Mount Liebig i det nordlige territorium til Jupiter Well (vest for Pollock Hills) i det vestlige Australien. Disse mennesker flyttede (eller blev fordrevet) til de aboriginske samfund Papunya og Haasts Bluff i det vestlige Northern Territory i 1940'erne og 1980'erne. Den sidste af Pintubi-folket forlod deres traditionelle levevis i ørkenen og kom til Kivirkqua i 1984 . I løbet af de sidste årtier er de vendt tilbage til deres traditionelle levesteder og etableret samfundet Kintor (kendt som Valagurru i Pintubi) i det nordlige territorium.
Blandt de mennesker, der blev født i Papunya og Haasts Bluff, opstod en ny variant af Pintubi-sproget, nu kendt som Pintubi Luritya , fra deres tætte kontakt med talere af Aranda , Walbiri og andre varianter af det vestlige ørkensprog. Så de fleste indfødte talere i dag taler Pintubi Luritya, selvom der er en klar skelnen mellem vestlige og østlige dialekter.
Pintubi-fonologi blev beskrevet af K.S. og L.E. Hansen baseret på forskning udført i Papunya-samfundet, Northern Territory i 1967-68.
Pintubi har 17 konsonantfonemer . Symboler brugt i praktisk ortografi er vist i parentes, hvor de adskiller sig fra IPA- symboler .
| labial | Frontlingual | Palatal | tilbage sproglig | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Alveolær | laminær | Retrofleks | |||||
| eksplosiv | s | t | t̻ (tj) | ʈ ( t ) | k | ||
| Sonorant | nasal | m | n | n̻ (ny) | ɳ ( n ) | ŋ (ng) | |
| Rystende | r (rr) | ||||||
| ca | w | ɻ (r) | j (y) | ||||
| Side | l | ly (ly) | ɭ ( l ) | ||||
Laminal er ofte palataliseret. /t/ har en affrikativ allofon [t s ] .
En skælvende /r/ i normal tale er normalt en enkelt-stresset [ɾ] (klap), men i langsom, beslutsom eller vred tale findes også en multi-stresset variant. Retroflex- approksimanten /ɻ/ kan også implementeres som et enkelt-takts vibrerende [ɽ] .
Pintubi har seks vokalfonemer, tre lange og tre korte. Alle monoftonger er på det fonemiske niveau. Igen er symboler, der bruges i praktisk ortografi, vist i parentes, hvor de adskiller sig fra fonemiske symboler.
| forreste række | midterste række | bagerste række | |
|---|---|---|---|
| Topløft | i • iː (ii) | u • uː (uu) | |
| bundløft | a • aː (aa) |
Korte vokalfonemer bedøves i slutningen af et ord og i slutningen af en sætning, for eksempel i [ŋurakutulpi̥] 'han endelig (kom) til lejren', [kapilat̻uɻḁ] "Vi har alle (bragt) vand til ham", og [jilariŋu̥] "Dette var tæt på."
Korte vokaler roterer før retroflekskonsonanter, for eksempel [wa˞ʈa] 'træ', [ka˞ɳa] 'spyd' og [mu˞ɭi] 'tilflugt'.
Den åbne vokal /a/ er diftongiseret i [ai] og [au] før henholdsvis /j/ og /w/, som i [waijunpuwa] 'sammenlign' og [kauwu˞ɳpa] 'kold aske'.
Retskrivningen er udviklet af Hansen og bruges af ham i hans publikationer, herunder ordbogs-, grammatik- og bibeloversættelsesprojektet. Denne retskrivning bruges også i den tosprogede skole. Stavemåden er vist i ovenstående tabeller over konsonant- og vokalfonem.