William Parker | |
---|---|
engelsk William Parker | |
| |
4. Baron Monteagle | |
1581 - 1622 | |
Forgænger | William Stanley |
Efterfølger | Henry Parker |
Fødsel | 1575 |
Død |
1. juli 1622 Great Hollybury Essex , England |
Far | Edward Parker, 12. Baron Morley |
Mor | Elizabeth Stanley |
Ægtefælle | Elizabeth Tresham [d] [1] |
Børn | Catherine Parker [d] [2][1], Elizabeth Parker [d] [2],William Parker [2], Charles Parker [d] [2], Frances Parker [d] [2]og Henry Parker , 14. Lord Morley [d] [2] |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
William Parker, 4. baron Monteagle (1575–1622) var en engelsk statsmand, bedst kendt for sin rolle i Krudtplottet .
William Parker var den ældste søn af den 12. baron Morley (død 1618) og hans kone Elizabeth Stanley, datter af den 3. baron Monteagle (død 1581). William havde en bror Charles og en søster Mary. Edward Parker var en recusant , men ser ud til at have haft et godt omdømme ved retten, da han deltog i retssagen mod Mary Stuart . William var forbundet med mange katolske familier, og under Elizabeth I 's regeringstid (1558-1603) var hans sympatier på katolikkernes side. Så hans kone var datter af Thomas Thrash , søster gift med en anden berømt katolik, Thomas Habington . Han deltog i jarlen af Essex ' oprør i 1601, som et resultat af hvilket han blev idømt fængsel og en bøde på 8.000 pund. I 1602 deltog Parker i at organisere Winter-brødrenes rejse til Spanien , men med Jakob I 's ( ) troneovertagelse meddelte han, at han ikke længere var involveret i konspirationer, og endda skrev et brev til kongen om, at han er parat til at følge statsreligionen .
Som medlem af House of Lords som baron Monteagle måtte Parker være til stede ved åbningen af parlamentet . Den 26. oktober 1605, mens han var i sit hjem i Hoxton nær London , modtog han et brev, der advarede ham om Krudtplanen. Ifølge nogle historikere skrev han selv dette brev for at opnå kongens gunst. Ifølge Lady Antonia Fraser , kunne forfatteren af brevet være en person, der ønskede at beskytte Parker - hans søster Mary Habington eller en venlig konspirator som Francis Tresham . Efter at have læst brevet skyndte Parker sig straks til Whitehall til jarlen af Salisbury , som afleverede brevet til kongen. For denne tjeneste blev Lord Monteagle tildelt 500 pund og land for 200 pund. Parker brugte sin indflydelse til at beskytte sin svoger Thomas Habington. På trods af sin rolle i Krudtplot beholdt Parker bånd til det katolske samfund.
Han var gift med Elizabeth Thrash og havde tre sønner og tre døtre. Den ældste søn Henry, som efterfulgte titlerne Baron Monteagle og Baron Morley, var også en fremtrædende katolik og gav i 1609 asyl til eleverne på Seminary of Saint-Omer . Hans ældste datter, Francis, blev nonne , Katherine giftede sig med 2nd Earl Rivers .
I 1609 investerede Parker i Virginia Company og blev medlem af dets råd. Han var også aktionær i East India Company .
Parker, William, 4. baron Monteagle - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |
|