Carl Alexander Müller | |
---|---|
Karl Alexander Müller | |
Fødselsdato | 20. april 1927 [1] [2] [3] […] (95 år) |
Fødselssted | Basel , Schweiz |
Land | |
Videnskabelig sfære | fysik |
Arbejdsplads | |
Alma Mater | |
Priser og præmier | Nobelprisen i fysik ( 1987 ) |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Karl Alexander Müller ( tysk Karl Alexander Müller ; født 20. april 1927 , Basel , Schweiz ) er en schweizisk fysiker , vinder af Nobelprisen i fysik i 1987 , sammen med Georg Bednorz , "for et vigtigt gennembrud inden for fysik, udtrykt i opdagelse af superledningsevne i keramiske materialer.
Udenlandsk medlem af US National Academy of Sciences (1989) [4] , Russian Academy of Sciences (1994) [5] .
Müller modtog sin doktorgrad i 1958 fra ETH Zürich . Siden 1963 har han forsket i faststoffysik ved IBMs forskningslaboratorium i Zürich. Han ledede fysikafdelingen der og blev medlem af IBM i 1982 .
Som specialist i oxid-keramiske forbindelser satte Müller sig i begyndelsen af 1980'erne for at søge efter stoffer, der kunne superledende ved højere temperaturer, end man havde opnået indtil da. Den højeste kendte superledende overgangstemperatur på det tidspunkt var 23 K (-250 °C ). I 1983 rekrutterede Müller Bednorz til at udføre en systematisk undersøgelse af forskellige oxider til superledning. I 1986 lykkedes det dem at påvise superledning i et nyskabt barium - lanthan - kobberoxid ved en temperatur på 35 K (−238 °C). Deres forskning blev efterfulgt af en bølge af eksperimenter rundt om i verden med oxider, og inden for et år blev der opdaget stoffer, der går over i den superledende tilstand ved temperaturer omkring 100 K (−173 °C).
Forskning efter Müllers og Bednorz' arbejde viste muligheden for at bruge superledning til produktion og transmission af elektricitet , hvilket lover store økonomiske fordele.
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
|
i fysik 1976-2000 | Nobelprismodtagere|
---|---|
| |
|