Muhyiddin Farhat

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. juli 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Muhyiddin Farhat
taj. Muhiddin Farhat
Fødselsdato 7. august 1924( 07-08-1924 )
Fødselssted
Dødsdato 30. maj 1984 (59 år)( 30-05-1984 )
Borgerskab  USSR
Beskæftigelse digter , oversætter
Priser og præmier

Herlighedsorden III grad Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" Jubilæumsmedalje "For Tappert Arbejde (For Military Valor). Til minde om 100-året for Vladimir Iljitsj Lenins fødsel"

Muhiddin Farhat (pseudonym, ægte efternavn Khasanov ; 7. august 1924 - 30. maj 1984) - Tadsjikisk sovjetisk digter, redaktør, oversætter.

Biografi

Født i 1924 i landsbyen Khojanaysavor i Yavinsky-landsbyrådet i Khojent-distriktet i Leninabad-regionen i en bondefamilie.

I 1940 gik han ind i den litterære afdeling af Kirov Leninabad Pedagogical Institute , men havde ikke tid til at afslutte sine studier - med krigsudbruddet sluttede han sig til hæren fra det tredje år.

Medlem af den store patriotiske krig . I den røde hær siden december 1942, ved fronten siden sommeren 1943. Sergent, holdleder for 1122. infanteriregiment af 334. infanteridivision . Passerede den militære vej fra Smolensk til Polen, deltog i befrielsen af ​​Vitebsk, Pinsk, Shauliai, i erobringen af ​​Koenigsberg. [1] Han blev såret to gange. tildelt Herlighedsordenen 3. grad - udmærkede sig i april 1945 i Østpreussen i et slag nær landsbyen Polennen (nu landsbyen Kruglovo, Kaliningrad-regionen):

under angrebet på højde 45,4 brød den første, og bag den holdet, ind i fjendens skyttegrave, ødelagde 4 tyskere med maskingeværild og fangede 3 tyske soldater med en trup ... udenom fjendens maskingevær fra flanken med to granater ødelagde beregningen, hvilket gjorde det muligt for hele kompagniet uden tab at fuldføre opgaven, mens kammerat. Khasanov ødelagde personligt 6 tyske soldater, 1 maskingevær og fangede 2 fjendtlige soldater.

- fra overrækkelsen af ​​prisen underskrevet af chefen for vagtkompagniet Løjtnant Zhukov, 14. april 1945 [2]

Efter demobilisering fortsatte han sine studier, dimitterede fra instituttet i 1948 og i 1952 - postgraduate studier ved Akademiet for Videnskaber i Tajik SSR. Medlem af CPSU siden 1948.

Han ledede afdelingen for litteratur og kunst i avisen " Røde Tadsjikistan ", var medlem af redaktionen for børnemagasinet "Mash'al" ("Torch").

Han var seniorredaktør på Irfon-forlaget, leder af redaktionen for pædagogik og offentlig uddannelse, var medlem af den videnskabelige hovedredaktion for Tajik Soviet Encyclopedia .

I nogen tid underviste han på Dushanbe Pedagogical Institute .

Han blev tildelt medaljen " For tappert arbejde ".

Døde i 1984.

Datter - Mahbuba Hasanova (1951-1992) Fysiker - Matematiker

Søn - Faridun Hasanov (Rediger)

Datter - Manzura Khasanova (født 1955) - komponist, musikolog.

Søn - Jamshed Hasanov (Rediger)

Kreativitet

" Bjergaske modnede ved siden af ​​fyrren, fyrren blev dens støtte, væggen " - et sådant symbol findes af Muhiddin Farhat, der taler om vores broderlige folks uforgængelige og uadskillelige venskab.

- Litteraturanmeldelse , 1977

Til blomstrende haver
slog vi os ned i kolde pilleæsker,
For festlige ords skyld fik vi
maskingeværer til at rasle,
Og vi opfyldte en soldats ed for
enhver pris,
Hjerter blev stille
under en diskret krydsfinerstjerne ...

fra digtet
"Digterens medsoldat"

Her forenede to århundreders herlighed,
Og denne herlighed æres helligt af folket, Her synger
vinden ved daggry og ved solnedgang, Dastan
om russisk dygtighed . Om mod, om sandhed, om udødelighed, om det, der aldrig vil blive glemt - om hvilken enestående bedrift sovjetfolket præsterede her.



fra digtet
"Mandel på Malakhov-bakken"

Udgivet siden slutningen af ​​1930'erne. Han udgav sine første digte, mens han stadig var skoledreng, i den republikanske ungdomsavis. Kort efter at han vendte tilbage fra fronten, begyndte han regelmæssigt at tale med poesi på siderne af Leninabad regionale avis Stakhanovchi og derefter i republikanske aviser og magasiner.

Forfatter til digtsamlingerne "Flowers of Joy" (1948), "I Love" (1950), "Poetry of Freedom" (1955), "Song of Love" (1962), "Mountain River" (1964), "Spring Spring" " (1972), "The Book of Friendship" (1976), "White Cherry" (1982) osv.

Velkendt som oversætter - han oversatte fra russisk til Tadsjik værker af A. S. Pushkin (" Eugene Onegin ", " Ruslan og Lyudmila ") [3] , Yu. M. Lermontov (" Borodino "), A. A. Prokofiev ("Rusland" ) og andre. En oversætter til tadsjik af digte af hviderussiske digtere, samlinger af udvalgte digte af Yanka Kupala "To the Sun" (1965) og "The Share of a Belarusian" (1982), Yakub Kolas "Our Way" (1965) blev udgivet som separate bøger i hans oversættelse.

Den tadsjikiske digter, prosaforfatter, videnskabsmand Mukhiddin Farhat kæmpede for befrielsen af ​​Hviderusland i sin ungdom... Han huskede resten af ​​sit liv runerne og asken på stedet for hytterne i landsbyen Krasny Dvor , der blev brændt af nazisterne nær Vitebsk [ 4] . Og de enkle og spændende digtlinjer af Y. Kupala og Y. Kolas, som blev læst ind imellem kampene af hans broder-soldater - hviderussere, sank også ind i hans sjæl. Og det skete så, at Muhiddin Farhat efter krigen begyndte aktivt at oversætte hviderussisk poesi til sit modersmål.

- Neman magazine , 1985

Bibliografi på russisk:

Individuelle udgaver:

I samlinger og tidsskrifter:

Noter

  1. ↑ Sovjetiske Tadsjikistan i den patriotiske krig, 1941-1945. / Bukhodor Iskandarovich Iskandarov, Lidia Petrovna Sechkina. - Donish, 1975. - 188 s. - side 118
  2. ↑ Khasanov Mukhitdin født i 1924 Arkivkopi dateret 14. april 2010 på Wayback Machine // OBD " Feat of the People "
  3. ↑ Foreløbig fra Pushkin-kommissionen / Videnskabsakademiet i USSR. Pushkin-kommissionen. - M .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1962. - s. 92
  4. ↑ bemærk: i maj 1943 blev landsbyen fuldstændig brændt af afstraffere, 19 indbyggere blev dræbt. I 1943-1944 døde 58 soldater fra Den Røde Hær i kampene om landsbyen.

Kilder