Elim Petrovich Meshchersky | |
---|---|
Fødselsdato | 26. oktober ( 7. november ) 1808 eller 7. november 1808 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 2. oktober (14), 1844 (35 år)eller 14. november 1844 [1] (36 år) |
Et dødssted | |
Beskæftigelse | digter , diplomat , oversætter |
Værkernes sprog | fransk |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Prins Elim Petrovich Meshchersky (1808-1844) - russisk diplomat, digter, der hovedsageligt skrev på fransk . Han var engageret i oversættelsen af russisk litteratur til fransk. Han kompilerede den posthumt udgivne antologi Les poètes russes (Russiske digtere, Paris, 1846). Far til Maria Meshcherskaya , fremtidens elskede Alexander III .
Prins Elim Meshchersky (på grund af dobbelt translitteration fra "Elim") blev født den 26. oktober 1808 i St. Petersborg i Meshchersky- familien . Hans far er prins Pyotr Sergeevich Meshchersky (1779-1856), aktiv privatrådsmedlem , chefanklager for den hellige synode , formand for Bibelselskabet . Mor - Ekaterina Ivanovna, født Chernysheva (1782-1851), var søster til Alexander Chernyshev , en deltager i krigene med Napoleon , senere under Nicholas I , som blev krigsminister og formand for statsrådet . Døbt den 14. november 1808 i Jomfru Marias himmelfartskirke, som er på Sennaya, med modtagelse af prins I. S. Meshchersky og bedstemor E. D. Chernysheva [2] .
På grund af sygdom blev han uddannet hjemme. Han tilbragte sin barndom i Weimar , Tyskland , med sin mor, hvor han blev introduceret til Goethe og bevarede et forhold til ham hele sit liv. [3] På trods af at han ikke boede hos sin far, brød Elim Meshchersky aldrig sin åndelige forbindelse med ham. Pyotr Sergeevich havde stor indflydelse på dannelsen af sin søns verdensbillede, på hans politiske synspunkter. I korrespondance delte Elim Meshchersky ofte sine observationer om dannelsen af hans karakter, det nye syn på livet.
Da Meshchersky var 18 år gammel, anmodede den russiske ambassadør i Dresden V. V. Khanykov , der ønskede at behage sin mor, om, at den unge mand skulle modtage en af de ældste saksiske ordrer - Family Order of Vigilance , eller White Falcon , som blev præsenteret af hertugen af Weimar.
Meshchersky vendte tilbage til Rusland allerede som voksen ungdom med synspunkter, der havde udviklet sig under indflydelse af tysk filosofi, som hurtigt blev besejret af kærlighed til moderlandet. Efter sin eksamen fra St. Petersborg Universitet i 1823 var Meshchersky i diplomatisk arbejde: førstegangstjeneste under Udenrigsministeriet i Dresden , derefter - med den russiske mission i Torino , derefter - attaché ved den russiske ambassade i Paris . På dette tidspunkt havde Meshchersky domstolsgraden som kammerjunker og den civile rang som titulær rådmand .
Men den diplomatiske tjeneste tiltrak ham derfor ikke meget, da Sergei Semyonovich Uvarov , der netop havde overtaget posten som minister for offentlig uddannelse i det russiske imperium , ledte efter en person, der kunne holde ham informeret om "alt det mest bemærkelsesværdige, der er sker inden for videnskab og kunst, især i de kendte foranstaltninger, som den franske regering har truffet i forhold til institutioner for offentlig uddannelse " , indtog Meshchersky i 1833, gennem sine forældres indsats, stillingen som" personlig korrespondent for minister" . [fire]
I 1836 blev funktionerne som en "litterær korrespondent" overført til Yakov Nikolaevich Tolstoj , som viede mere tid til svindelaktiviteter, og hvis detaljerede breve var mere tilfredsstillende for Uvarov og gendarmchefen Benckendorff [5] .
Meshchersky fortsatte med at være nominelt ansat på den russiske ambassade i Paris, og blev derefter tildelt en mission i Torino, der stadig boede i Paris. Sammen med ham flyttede hans mor til Paris efter at have aftalt med sin mand et "separat liv". Mange berømte franske forfattere og publicister besøgte hendes litterære salon, blandt dem Honore de Balzac , Charles Augustin de Sainte-Beuve , Alfred de Musset , Alfred de Vigny , Alexandre Dumas , Victor Hugo og andre. Meshchersky arrangerede selv digtoplæsninger.
I juni 1836 tog Meshchersky på ferie til St. Petersborg. Her mødte han første gang Alexander Pushkin , som gav ham en " Boris Godunov " med inskriptionen: "Til prins Elim Meshchersky". Denne kendsgerning, ifølge professoren fra Moskva State University. M. V. Lomonosov Vasily Ivanovich Kuleshov betyder, at digteren kunne lide Meshcherskys patriotiske personlighed. Pushkin-biblioteket har bevaret bogen Derniéres paroles (Paris, 1835) af Anthony Deschamps, doneret af forfatteren til Meshchersky (med autograf), fra hvem den kom til Pushkin. Pushkin var bekendt med Meshcherskys forlovede, med hvis forældre han var tæt på.
I 1839 giftede Meshchersky sig med Varvara Stepanovna Zhikhareva (1819-09.03.1879) [6] , som han friede til fra 1831, datter af forfatteren S.P. Zhikharev . Konen kom fra en gammel, men ikke rig adelsfamilie, så ægteskab med hende blev ikke godkendt af prinsens mor. I sin ungdom var Varvara Stepanovna kendt i Moskva-samfundet for sin "fængslende" skønhed og senere for sine kærlighedsforhold [7] .
Meshchersky døde i en alder af femogtredive år med rang af hofrådgiver og rang af kammerherre i Paris af vatter , da hans datter Maria , senere - den første kærlighed til kejser Alexander III , ikke engang var et år gammel. Digteren er begravet i Tsarskoje Selo på Kazan-kirkegården [8] . Hans enke giftede sig nogen tid senere igen med greven af Borbón del Monte.
Meshchersky, Elim Petrovich - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Meshchersky delte ideologien fra de franske katolske filosoffer fra restaureringstiden , den konservative Comte Joseph-Marie de Maistre, den traditionalistiske Viscount Louis Gabriel Ambroise de Bonald .
Han møder filosoffen, ivrige kristne, Louis Eugène-Marie Boten, til hvem han betror sine tanker om den universelle kirkes enhed.
Meshchersky var sympatisk over for frimureriet . I Paris hjalp han det russiske hof med at erhverve dokumenter relateret til frimureriets historie. Meshchersky skitserede sine synspunkter i kompilationsafhandlingen De la foi dans la science - On Faith and Science, som bekræftede ideen om det russiske folks moralske styrke, ikke korrumperet af rationalisme, i stand til at blive centrum for den kristne genoplivning af Europa og tjente til at forene øst og vest, som kom (ifølge Meshchersky) i åndelig, religiøs og politisk forfald. Vage diskussioner om måder at helbrede samfundets laster ved at forene religion og videnskab, om den elskede tyske filosof Franz Baader , fik også plads i værket . Hele afhandlingen er fuld af entusiastiske patriotiske følelser.
Meshcherskys syn på nationens fremtid var komplimenterende til hans chefs tanker om Ruslands storhed, dets messianisme og med den overbevisning, at Nikolajs regeringstid åbnede den "russiske æra" for Europa. Uvarovs berømte formel " autokrati - ortodoksi - nationalitet " svarede fuldt ud til Meshcherskys ideer.
Elim Meshchersky vil først opfylde sin hovedmission i russisk kultur ved ankomsten til Paris. Som ivrig patriot ønskede han at give franskmændene et sandt billede af Rusland ved at fremme kulturelle bånd mellem de to lande.
Hans arbejde i denne retning begyndte allerede i 1830 med en tale "Om russisk litteratur" i Atteneum Society i Marseille . Meshcherskys tale "gør Europa bekendt med Rusland" . [9] Goethe var bekendt med den trykte tale. [ti]
I talen blev der for første gang udtrykt den tanke, at den franske indflydelse på russisk litteratur allerede var overvundet, og at der var originale digtere i Rusland. [elleve]
Meshchersky ejer også den anonymt udgivne bog Lettres d'un russe adressées à MM les rédactuers de la Revue Européenne, ci devant du Correspondant , Nice , 1832 , som taler meget om Pushkin. Arbejdet blev diskuteret i St. Petersborg-kredse, forfatteren fik popularitet. Vyazemsky talte om dette arbejde af Meshchersky i et brev til sin kone:
“Fra brochuren lugter det af Chernyshevs nevø. Det værste af alt er, at pjecen er meget dum. Der er meget ... servil patriotisme i følelser .
- Møder med fortiden. T.5. Sovjetrusland, 1984Senere, for at fortsætte med at gøre den franske offentlighed bekendt med russisk litteratur, udgav Meshchersky artiklerne "Om russisk satire i forskellige epoker i udviklingen af det russiske samfund", "Kosakkernes poesi" (1834).
For at forbedre billedet af det russiske imperium begyndte han at samarbejde med mange franske storbypublikationer (for eksempel Le Panorama Littéraire de l'Europe ). Der udgiver Meshchersky to artikler. Den ene er dedikeret til russisk satire, den anden til folkedigtning.
I tidsskriftet "Revue européen par les rédacteurs du Correspondant" optrådte hans artikel, hvis forfatter var "Un russe de vos abonnés" - "Din russiske abonnent":
"De siger, at russerne efterligner hele verden - franskmændene, tyskerne, briterne. Jeg benægter ikke, at efterligningens mani til en vis grad er vores last: Dette er en konsekvens af den position, som Rusland har indtaget i tidens forandring. Andre lande i Europa blev tvunget til at udvinde kultur fra deres oprindelige jord; i deres Ansigts Sved frembragte de dets Frugter. Himlen, som altid er gunstig for Rusland, reddede hende fra dette behov. Hun behøvede kun at række hånden ud for at modtage de færdige frugter .
- Corbet Sh. Fra historien om russisk-fransk litterære relationer i den første tredjedel af det 19. århundrede. // Russisk litteraturs internationale relationer. M.; L., 1963I sin personlige korrespondance beder han litteraturkritikere om at "vise sympati eller i det mindste upartiskhed over for Rusland . "
Avisen "Journal général de l'introduction publique et des cours scientifique et littéraire" udgav en artikel "Om uddannelse i det russiske imperium" , som hævdede, at den russiske regering havde spioner på universiteter, der så på studerende og lærere. Meshchersky bragte flere numre af Journal of the Ministry of National Education til redaktionen for at vise, hvad den russiske regering var bekymret for inden for uddannelsesområdet. Under indflydelse af Meshchersky ændrer denne avis holdning til Rusland. Hun udgiver, i en oversættelse lavet af Meshchersky, "The First Lecture on World History" af Mikhail Petrovich Pogodin fra det første nummer af det førnævnte " Journal of the Ministry of National Education ".
Samtidig sender han konstant materialer til dette magasin i Rusland. Hans noter om grundskoleuddannelse i Frankrig, om franske forfattere og filosoffer - Alphonse de Lamartine , Arnie Lacordin, en anmeldelse af et nummer af magasinet "Panorama littéraire de l'Europe", noter om moral i kristendommen (på eksemplet med Frankrig) , på det franske katolske universitet , progressiv religiøsitet i Frankrig. [12]
Efter at have trukket sig fra attachéposten helligede prinsen sig helt til litterær virksomhed. Der er udgivet tre samlinger af hans oversættelser. Meshchersky viste sin evne til at skrive i sine allerførste kreative eksperimenter.
"Han var næppe fyldt 20, da han allerede var i gang med at skabe oversættelsesmesterværker" .
- Etkind E. Franske vers i oversættelser af russiske digtere fra det 19.-20. århundrede. M.: 1969Hans kreative arv forblev hovedsageligt på fransk. Før Meshchersky var en almindelig fransk læser kun bekendt med russisk litteratur fra antologien af Emile Dupre de Saint-Maur "Anthologie Russe, suivie de poésies originales", et talentfuldt værk af en ung diplomat, men som ikke formidler ånden i russisk fiktion, da forfatteren ikke engang talte russisk, og han kun rimede på interlineære tekster modtaget fra andre personer (nogle gange fra forfatterne selv). [13]
I modsætning til sin forgænger var Meshchersky flydende i begge sprog. Hans digte blev værdsat af samtidige parisiske forfattere. Den eneste digt- og oversættelsessamling, der udkom i forfatterens levetid, udkom i 1839 og hed "Les Boreales" - "Nordlige Digte". Alexander Turgenev oversatte nogle gange ironisk denne samling som "Northern Eclipse". Samlingen indeholder femogtyve af hans oversættelser af digte af Alexander Pushkin, Vasily Zhukovsky , Evgeny Baratynsky , Alexei Koltsov ,
"omhyggeligt bevare originalernes skønhed"
- Kuleshov V. Litterære bånd mellem Rusland og Vesteuropa i det 19. århundrede. (1. halvleg). Ed. 2. M., 1977..
I forordet til samlingen formulerede Meshchersky sine oversættelsesprincipper:
”At oversætte betyder at smide et smukt stykke metal ind i en smelteovn for at skabe en ny baseret på det originale design. Metalmassen påvirkes ikke, men prøven er tabt. Vi skal bruge en ny model; den har en anden konfiguration, og den blev skabt af en andens hånd; du kaster en ørn i ilden, og du tager en ravn frem. Lucky er den, der forstår sin opgave på denne måde! Nogle gange falder succes til hans lod. Men hvad venter oversætteren, der stædigt stræber efter slavisk at gengive modellen? […] Han vil stolt præsentere dig for en voksdukke. Alt i denne menneskelige figur er nøjagtig: højde, træk, hudfarve, helt ned til rynkerne i ansigtet; men det, der mangler, er også alt, dette er livet .
— Elim Mestscherski. Les Boreales. Paris, 1839Meshchersky viste muligheden for at genskabe forskellige stilistiske farver og halvtoner ved hjælp af franske midler. De mest studerede er hans oversættelser af Pushkins tekster. Gennem oversættelser af Meshchersky blev to digte af Pushkin engang citeret af Sainte-Beuve. [fjorten]
Meshchersky håndterer frit Pushkins tekst, forbliver tro mod den, uden at krænke stilen, ånden, følelsesmæssige stemning og følge bevægelsen i det lyriske plot.
Efter Meshcherskys død, i 1845, blev en bog med tekster på fransk "Les roses noires" - "Sorte roser" udgivet gennem indsatsen fra hans mor og venner, ledet af Emile Deschamps . Det inkluderede dramatiske scener baseret på Pushkins digte " Gypsies ", Zhukovskys " Svetlana ".
Den sidste, tredje bog af Meshchersky - tobindsantologien "Les poètes russes" - "Russiske digtere" blev udgivet i 1846. Det omfattede oversættelser af femoghalvtreds russiske digtere fra slutningen af det 18. - første halvdel af det 19. århundrede. Meshchersky ønskede at vise den franske læser overfloden og mangfoldigheden af russisk poesi, derfor kom ikke så betydningsfulde værker ind i antologien sammen med klassikerne fra guldalderen i russisk poesi.
Det skal nævnes, at han i forskellige år udgav flere digte på russisk - i samlingen af Nestor Vasilyevich Kukolnik "Nytår" og i almanakken "Morning Dawn" af Vladimir Andreevich Vladislavlev. Digte vidner om, at for en russisk pariser, i modsætning til mange aristokrater, der ikke forlod Rusland, var det russiske sprog "indfødt".
Vasily Kuleshov bemærker, at Meshchersky, som en patriotmystiker , i modsætning til den parisiske materialisme, forsøgte at gøre franskmændene bekendt med russisk litteratur fra en monarkisk position . Da han boede i Europa, blev Meshchersky overalt konfronteret med kritik af sit hjemlands politik, mødt med foragt for det officielle Nikolaev Rusland. Han ønskede endda at etablere et særligt blad i det liberale Paris, der ville sprede "korrekte oplysninger" om Rusland i Frankrig og var allerede begyndt at tage imod abonnementer på den nye udgave. Men midler til dette blev ikke tildelt fra statskassen, og ideen om magasinet blev ikke til noget.
Elim Meshchersky introducerede det franske og tyske læsende publikum til russisk poesi og lærte dem i sine mesterlige oversættelser at værdsætte Pushkin. Han bragte russisk poesi til de franske forfattere, ikke kun gennem udgivelsen af hans oversættelser, men også personligt uophørligt at kommunikere med dem i litterære saloner.
I Rusland var det kun Pushkin og Pjotr Andreevich Vyazemsky, der formåede at værdsætte hans talent, i Frankrig blev Meshcherskys arbejde stærkt glemt - indtil Andre Mazon genoplivede ham [12] i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|