Mandelkern, Salomon
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 14. maj 2021; verifikation kræver 1 redigering .| Solomon Mandelkern | |
|---|---|
| Fødselsdato | 1846 |
| Fødselssted | Mlynov , Dubensky Uyezd, Volyn Governorate |
| Dødsdato | 1902 |
| Et dødssted | Vene |
| Borgerskab | russiske imperium |
| Beskæftigelse | digter , oversætter |
| Værkernes sprog | Russisk |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Solomon Mandelkern ( jiddisch Mandelkern ) - forfatter og oversætter; alias Mindaloff . Slægt. i 1846 i byen Mlynov , Dubno-distriktet, Volyn-provinsen. , i en hasidisk familie, d. i 1902 i Wien . [1] [2]
Biografi
Han fik en almindelig religiøs opdragelse. Efter at have mistet sin far tidligt, flyttede M. til Dubno , hvor han var ven med hasidimerne og tog til den berømte tzadik fra Kotsk, og blev samtidig nære venner med de lokale " maskilim ", ved hjælp af hvilke han fik bekendtskab med europæiske sprog. Allerede da han havde en familie, kom M. ind på Vilnas rabbinskole, derfra flyttede han til Zhytomyr, hvorefter han dimitterede fra to fakulteter: orientalske sprog i St. Petersborg, jura - i Odessa og modtog en doktorgrad i udlandet. Efter at have tilbragt flere år (1873–80) som assistent for en offentlig rabbiner i Odessa, slog M. sig ned i Leipzig, hvor han boede til sin død.
Mens han stadig boede i Dubna , begyndte M. at samarbejde i forskellige jødiske publikationer. Dukkede op i 1866, hans bibelske digt "Bat Scheba" vakte opmærksomhed; den ærværdige digter A. Lebenson , i et digt placeret i spidsen af digtet, overdådige lovprisninger af den unge forfatter. Ikke mindre vellykket var samlingen af hans satirer og epigrammer "Chizzim Schenunim", udgivet samme år. I 1875 udgav Selskabet til Udbredelse af Uddannelse i Rusland trebindsværket M. "Dibre Jeme Rusiah" - Ruslands historie (opmærksomheden blev også lagt på jødernes historie i Rusland). Bogen er af samlekarakter og har ingen videnskabelig værdi, men skrevet i et fremragende sprog var den en succes.
Efter at være flyttet til Leipzig udgav M. to digtbind "Schire Sefat Eber". Ikke udmærket ved individualitet i sine digte oversatte M. perfekt udenlandske digtere. Hans bedste oversættelser omfatter: Heines digt "Yehuda Halevi", Byrons jødiske melodi (Schire Jeschurun, 1890) og nogle af Lermontovs digte.
Mandelkerns hovedværk, som han viede 20 års utroligt arbejde til, er den jødisk - aramæiske konkordans "Hechal ha-Kodesch" (Veteris Testamenti Concordantie, 1896), som forherligede ham. Den enorme mængde arbejde, der er brugt på dette arbejde, vidnes tilstrækkeligt af, at Mandelkerns korrekturlæsning af bogen varede i hele fem år. Dette værk, hvori M. udviste både sjælden flid og betydelig filologisk kundskab, blev meget venligt antaget af jødiske og kristne lærde, og det anerkendes som den bedste overensstemmelse med hensyn til dets nøjagtighed, eftersom det retter fejl og unøjagtigheder, som har sneget sig ind i andre konkordanser, selvom den til gengæld ikke er fejlfri. Overdreven arbejdskraft nedbrød M's mentale styrke. Efter at have tilbragt nogen tid på et psykiatrisk hospital begyndte M. at samle endnu et større videnskabeligt arbejde, som forblev ufærdigt, om forskellige versioner af den bibelske tekst. M. oversatte også meget til tysk og russisk. Han oversatte til tysk historierne om V. Korolenko "Den blinde musiker" og "Yom Kippur" og romanen af A. Mapu "Ahabath Zion" ("Tamar", 1885. M. udgav den som sin egen roman uden at nævne det. forfatterens navn). På tysk skrev M. den russiske litteraturs historie. M. oversatte til russisk: "Jewen Mezulah" af Nathan Hanover (Bogdan Khmelnitsky, 1878), Lessings fabler (1885) og udgav en russisk-tysk lommeordbog (1896).
Som person er M. en todelt natur. Da han fandt ekstraordinær energi og uselvisk arbejdsomhed i videnskabelig forskning, viste han i livet fuldstændig rygløshed og upersonlighed. En af de bedste stylister i jødisk litteratur, en digter og forfatter til fremragende videnskabelige værker, han inspirerede ikke respekt for sin personlighed.
Noter
- ↑ Nu er den jødiske by Mlynov det administrative centrum af Mlynovsky-distriktet, den urbane bebyggelse Mlynov , Rivne -regionen i Ukraine
- ↑ Anton Bettelheim: 1905, Biographisches Jahrbuch und Deutscher Nekrolog, Band 7, s. 5
Litteratur
- Sokolow, Sefer Zikkaron, 67;
- JE, VIII, 288;
- W. Zeitlin, BHM., 226-27;
- R. Brainin, Voskh., 1902, nr. 13;
- D. Frischman, Ha-Zeman, 1903, nr. 7.
- Systematisk indeks, ind.: S. Mendelkern, Mi-Mizrachu-Mimaarob, IV, 50-1
Links
 Ordbøger og encyklopædier |
| |||
|---|---|---|---|---|
| ||||