Locatelli, Giuseppe

Giuseppe Locatelli
ital.  Giuseppe Locatelli
Fødselsdato 24. juni 1914( 24-06-1914 )
Fødselssted kommune Parma , Kongeriget Italien
Dødsdato 19. november 1940 (26 år)( 1940-11-19 )
Et dødssted nær Alam Abu Khilat , Nordafrika
tilknytning  Kongeriget Italien
Type hær kampvognsstyrker
Rang løjtnant
En del 4. kampvognsregiment
Kampe/krige

Anden Verdenskrig

Præmier og præmier
Guldmedalje "For militær tapperhed"

Giuseppe Locatelli ( italiensk:  Giuseppe Locatelli ; 1914-1940) - Italiensk officer, tankskib , deltager i Anden Verdenskrig . Cavalier of Italys højeste pris for bedrift på slagmarken - guldmedaljen "For Military Valor" (1940, posthumt).

Biografi

Født 24. juni 1914 [1] i Parma , Kongeriget Italien [2] .

Efter at have dimitteret i 1932 fra det tekniske institut i Reggio Emilia med en grad i regnskab , kom han ind på Military Academy of Modena, som han dimitterede i 1934 med rang af juniorløjtnant i Bersaglieri . Efter at have gjort tjeneste i 6. regiment blev han i marts 1936 overført til et kampvognsregiment, hvor han hurtigt blev forfremmet til løjtnant [3] .

I november 1936 blev han sendt til Somalia og i to år deltog han i militære operationer i Østafrika [3] .

I april 1939 deltog han som en del af 3. kampvognsregiment i fjendtligheder på vestfronten, hvorefter han blev overført til 4. kampvognsregiment. Da han overtog kommandoen over en M11/39 kampvognsdeling , blev han sendt fra Napoli til Nordafrika [3] .

Chefen for den 5. kampvognsdeling M11 / 39 fra det 4. kampvognsregiment ( Maletti -gruppen ), løjtnant Giuseppe Locatelli, udmærkede sig under den egyptiske operation af de italienske tropper i Alam Abu Khilat- regionen ( Nordafrika ).

Den 19. november 1940 blev to M11/39 kampvognskolonner sendt til Bir Emba for at bekræfte luftrekognosceringsdataene , som blev angrebet af overlegne britiske styrker i Alam Abu Khilat- regionen og ødelagt. Løjtnant Giuseppe Locatelli, indtil den sidste forsøgte at organisere en tilbagetrækning, døde han i denne kamp. Den 21. november vendte resterne af rekognosceringsgruppen tilbage til placeringen af ​​hovedstyrkerne i 4. kampvognsregiment [4] .

Fra indsendelsen til prisen [2] :

Fra krigens første dag rettede chefen for en kampvognsdeling al sin energi til den tekniske og moralske forberedelse af sin enhed, som efterfølgende handlede dygtigt og opnåede sejre i kampe. Sendt for at støtte en af ​​vores kolonner i en hurtig rekognosceringsoperation, tøvede han ikke med sin enhed for at konfrontere det overlegne antal af fjendens panser, der angreb kolonnen. Han blev såret flere gange, men i betragtning af at svigtet af hans enhed ville føre til kollaps af hele operationen, holdt han ud i mere end tre timer med kun 13 kampvogne, uden at vise det mindste tegn på tøven, hvilket gjorde det muligt at give indtryk af, at mindst 50 pansrede køretøjer var aktive understøttet af artilleri. Han løb fra den ene kampvogn til den anden til fods for at give hurtige og mere præcise ordrer og redde liv, idet han satte et eksempel på heltemod, aggressiv ånd og ignorering af farer for sine underordnede, var han i stand til at lamme fjendens frækhed og bringe kolonnen ud af kamp. Efter at have sikret en organiseret tilbagetrækning af enheden blev han efterladt ansigt til ansigt med fjenden på sin kampvogn og modstod 8 hits, som dog ikke kunne tage ham ud af slaget. Et kanonskud dækkede hans kampvogn i det øjeblik, hvor han med armen strakt ud fra den åbne luge gav kommandoen og førte sine tankvogne bag sig.

Alam Abu Khilat ( Nordafrika ), 19. november 1940.

Originaltekst  (italiensk)[ Visskjule] Assunto, fin dal primo giorno di guerra, il comando di una compagnia carri armati, dedicava ogni sua migliore energia alla preparazione tecnica e spirituale del reparto, che poi guidava abilmente in un seguito di vittoriose azioni. Uscito dalle linee con il battaglione di cui faceva parte, per appoggiare una nostra colonna celere in una ricognizione offensiva, non esitava a fronteggiare col suo reparto schiaccianti forze corazzate nemiche che avevano attaccato la colonna. Più volte ferito, conscio che un cedimento della sua unità avrebbe determinato il crollo del nostro dispositivo, sosteneva per oltre tre malm, con 13 carri soltanto e senza dare alcuna impressione di vacillamento, l'urto di almeno dazzati art 50 mezzi. Correndo a piedi da un carro all'altro per impartire con maggiore rapidità e precisione gli ordini e per tener vivi, con l'esempio del suo eroismo lo spirito aggressivo e lo sprezzo del pericolo nei suoi dipendenti, riusciva a paralizzare la permetdanza nemdoica, alla nostra colonna celere di disimpegnarsi. Disposto l'ordinato ripiegamento del reparto, restava col solo suo carro a fronteggiare gli avversari per dar modo agli altri mezzi, piiì volte colpiti, di disimpegnarsi dalla lotta. Una cannonata lo colpiva in pieno, mentre col braccio teso fuori dallo sportello del carro, i atteggiamento di comando, additava ai suoi carri sti la direzione da seguire. Alam Abu Hileiwat (AS), 19. november 1940.

Sammen med løjtnant Giuseppe Locatelli udmærkede sergent Umberto Dianda og sekondløjtnant Leo Todeschini sig i samme kamp .

Priser

Hukommelse

Til minde om Giuseppe Locatelli blev kampvognsbataljonen fra den 60. Motoriserede Brigade "Pinerolo" ( Altamura ) navngivet [3] . En af Parmas gader er opkaldt efter ham .

Noter

  1. Roberto Lasagni. Dizionario biografico dei parmigiani  (italiensk)  (ikke tilgængeligt link) . Istituzione biblioteche, Commune di Parma. Hentet 28. juli 2012. Arkiveret fra originalen 30. september 2012.
  2. 1 2 Giuseppe Locatelli  (italiensk) . quirinale.it . Presidenza della Repubblica (den officielle hjemmeside for Republikken Italiens præsident). Hentet 28. juli 2012. Arkiveret fra originalen 30. september 2012.
  3. 1 2 3 4 IOCATELLI GIUSEPPE (utilgængeligt link) . L'Associazione nazionale Carristi d'Italia. Hentet 28. juli 2012. Arkiveret fra originalen 30. september 2012. 
  4. 3. La giornata di Adam-Abu Al Jlejust / Ricordo di un Carrista (utilgængeligt link) . L'Associazione nazionale Carristi d'Italia. Hentet 26. juli 2012. Arkiveret fra originalen 30. september 2012. 

Litteratur

Links