Knorpelværk
Knorpelwerk ( tysk Knorpelwerk , fra Knorpel - brusk og Werk - arbejde, produkt) - "bruskværk", et dekorativt element, der er karakteristisk for manerismens kunst i det 16. århundrede og den flamske barok i det 17. århundrede. I den sofistikerede, fantastiske tegning af knorpelen gættes konturerne af en maske, næsen af et monster eller toppen af en havbølge. I de mest bizarre udgaver ligner knorpelwerk brusk, deraf navnet.
Bruskornamentet bør skelnes fra lignende motiver af cartouchen og oricaleren eller "ormushl" (et ornamentalt motiv, der ligner en aurikel). For første gang optrådte knorpelwerk-ornamentet i tegningerne af den hollandske arkitekt, billedhugger og prydtegner Cornelis Floris II , en mester i flamsk manérisme. Ornamentale graveringer baseret på tegninger af Floris blev brugt af mange mestre: gravører, juvelerer, guldsmede fra Holland og Tyskland. I 1620'erne blev knorpelens motiver brugt af sølvsmedene fra Utrecht, brødrene van Vianen - Adam (1565-1627) og Paul(1570-1613), menes det, at brødrene legemliggjorde deres indtryk fra forelæsninger om anatomi i et nyt bizart ornamentalt motiv. Udviklingen af dette motiv kan observeres i tyske mestre af kunstnerisk metal fra det 17. århundrede. De skulpturelle bægre i Augsburg og Nürnberg repræsenterer med deres glatte konturer og bølgede silhuetter af håndtag de mest forskelligartede varianter af bruskindretning. Sammen med bandelwerk-motiver blev knorpel brugt af juvelerer i Rudolphin-stil i Prag [1] .
Den "anatomiske ornament" blev udbredt i arkitekturen i landene i Nordeuropa i det 17. århundrede, og den blev brugt både til udsmykning af facader og til boligindretning [2]
Noter
- ↑ Vlasov V. G. Knorpel, knorpelverk // Vlasov V. G. Ny encyklopædisk ordbog over billedkunst. I 10 bind - Sankt Petersborg: Azbuka-Klassika. - T. IV, 2006. - S. 517-518
- ↑ Blokhina I. Architecture: World History of Architecture and Styles. – 2014.
Se også
 Ordbøger og encyklopædier |
|---|