Thomas Carbonel | |
---|---|
Fødselsdato | 7. august 1968 [1] (54 år) |
Fødselssted | |
Borgerskab | |
Hjemmeadresse | Cabrera de Mar , Spanien |
Vækst | 178 cm |
Vægten | 72 kg |
Carier start | 1987 |
Afslutning på karrieren | 2001 |
arbejdende hånd | ret |
Baghånd | tohånds |
Præmiepenge, USD | 3 157 584 |
Singler | |
Tændstikker | 194-223 [1] |
titler | 2 |
højeste position | 40 (15. april 1996) |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | 2. runde (1990, 1993, 1997) |
Frankrig | 3. runde (1991, 1995) |
Wimbledon | 3. runde (1989, 1995) |
USA | 3. cirkel (1990) |
Dobbelt | |
Tændstikker | 349-298 [1] |
titler | 22 |
højeste position | 22 (9. oktober 1995) |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | 2. runde (1994) |
Frankrig | 1/2 finaler (1999, 2000) |
Wimbledon | 2. runde (1991, 1996, 1999, 2001) |
USA | 1/4 finaler (1990) |
Gennemførte forestillinger |
Tomás Carbonell Lladó ( spansk: Tomás Carbonell Lladó ; født 7. august 1968 , Barcelona ) er en spansk tennisspiller , tennistræner og funktionær. Vinder af French Open i mixeddouble (2001), vinder af 24 Grand Prix- og ATP-turneringer (2 i single og 22 i double), vinder af hold-VM (1997) med det spanske landshold, vinder af to Grand Prix-turneringer Slam-turneringer i double blandt unge mænd (1986).
Begyndte at spille tennis som 10-årig. I 1985 og 1986 blev han Spaniens mester blandt unge, og i 1986 opnåede han betydelig succes i internationale ungdomsturneringer. I år blev han europamester og vinder af Grand Slam-turneringerne ( Wimbledon-turneringen og US Open ) i juniordouble med henholdsvis Petr Korda og Javier Sanchez ). Ved en anden Grand Slam-turnering, French Open , nåede han finalen i samme kategori [2] .
Han skiftede til professionel tennis i 1987. I slutningen af samme år vandt han i Buenos Aires sammen med Sergio Casal den første Grand Prix-turnering i sin karriere og tilføjede yderligere to til denne titel i 1989 [2] . Afsluttede sæsonen blandt de 100 bedste spillere i verden i både single og double ifølge ATP-ranglisten [3] .
I 1990 led han af blindtarmsbetændelse , mens han spillede i Italian Open , men trods dette vandt han de næste to doubleturneringer i den nye ATP-tour inden årets udgang , og i single gik han til semifinalen i turneringer i Casablanca og Itaparica (Brasilien) [2] . Ved US Open kom han sammen med Sergi Brugera til kvartfinalen.
Han fortsatte med at vinde ATP-turneringer i double i 1991-1993 (henholdsvis 1, 2 og 3 titler per sæson), i 1992 vandt han også sin første titel i single i Maceio (Brasilien) [2] . I 1991 fik han sin debut for det spanske landshold i Davis Cuppen og bragte holdet det eneste point i World Groups kvartfinalekamp mod amerikanerne og besejrede Rick Leach i kampens femte kamp [4] .
I 1994 vandt han ikke en eneste ny individuel titel, men i foråret blev han som en del af det spanske landshold VM- finalist sammen med Carlos Costa , og mod slutningen af sæsonen spillede han to gange i ATP doubler finaler med Francisco Roig . Året efter vandt Carbonel og Roig fire ATP-turneringer sammen og tabte yderligere to finaler [2] . I oktober nåede han den 22. plads i ATP double rating - den højeste præstation i hans karriere [3] .
I 1996 tilføjede Carbonel endnu en titel i single og en i double til listen over sejre (med Roig, med hvem de i slutningen af sæsonen tog en 13. plads på listen over de bedste par i verden). Han deltog i de olympiske lege i Atlanta , hvor han sammen med Brugera nåede kvartfinalen [2] . Samme år spillede han for sidste gang for det spanske landshold i Davis Cuppen, hvor han sammen med Alex Corretha besejrede modstandere fra det danske landshold og hjalp sit hold med at vinde kvartfinalekampen med en samlet score på 4 :1 [4] . Året efter, i hold-VM, besejrede han det spanske hold i finalen af rivalerne fra Australien, parret med Roig, og slog verdens første par Todd Woodbridge og Mark Woodford i en doublekamp [5] .
I 1997 og 1998 undlod Carbonel at tilføje en eneste ny titel til listen over personlige titler. Men i løbet af de næste tre år vandt han yderligere 6 ATP-turneringer i double, tre af dem med argentineren Lucas Arnold . I 1999 og 2000 spillede han to gange i træk i semifinalen i French Open med to andre argentinere - Pablo Albano og Martin Garcia [2] . I 2000-turneringen besejrede Carbonel og Garcia Alex O'Brien og Jared Palmer på vej til semifinalen . I 2000 oversteg Carbonels karriereindtjening $3 millioner [ 2] . Semifinalerne i French Open forblev spanierens bedste resultat i Grand Slam-turneringerne i herredouble, men i 2001, i mixeddouble med Virginia Ruano Pascual , vandt han mesterskabstitlen i samme turnering. Det spanske par besejrede Argentinas Paola Suárez og Brasiliens Jaime Onsins i lige sæt i finalen . Samme år afsluttede Carbonel sin spillerkarriere [7] .
År | 1986 | 1987 | 1988 | 1989 | 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Singler | 404 | 242 | 209 | 77 | 76 | 96 | 65 | 89 | 62 | 74 | 75 | 170 | 167 | 826 | ||
Dobbelt | 552 | 155 | 97 | 33 | 51 | 67 | 76 | 57 | 82 | 27 | 36 | 53 | 40 | 42 | 36 | 64 |
Resultat | År | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|---|
Sejr | 2001 | French Open | Grunding | Virginia Ruano Pascual | Paola Suarez Jaime Onsins |
7-5, 6-3 |
Legende |
---|
Grand Slam (0) |
ATP verdensmesterskab/Masters Cup (0) |
Mercedes-Benz ATP Super 9 (0) |
ATP Championship Series (0+1) |
ATP World/ATP International (2+18) |
Grand Prix (0+3) |
Resultat | Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Modstander i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|---|
Sejr | en. | 9. februar 1992 | Maceio , Brasilien | Grunding | Christian Miniussi | 7-6 12 , 5-7, 6-2 |
Nederlag | en. | 12. juli 1992 | Bostad, Sverige | Grunding | Magnus Gustafsson | 7-5, 5-7, 4-6 |
Nederlag | 2. | 19. juni 1994 | Sankt Polzen, Østrig | Grunding | Thomas Muster | 6-4, 2-6, 4-6 |
Sejr | 2. | 31. marts 1996 | Quesablanca, Marokko | Grunding | Gilbert Schaller | 7-5, 1-6, 6-2 |
Resultat | Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Nederlag | en. | 15. november 1987 | Sao Paulo , Brasilien | Grunding | Sergio Casal | Gilad Blum Javier Sanchez |
3-6, 7-6, 4-6 |
Sejr | en. | 22. november 1987 | Buenos Aires, Argentina | Grunding | Sergio Casal | Jay Berger Horacio de la Peña |
intet spil |
Annulleret | 30. juli 1989 | Hilversum, Holland | Grunding | Diego Perez Burin | Mark Kuvermans Paul Harhuis |
annulleret | |
Sejr | 2. | 17. september 1989 | Madrid, Spanien | Grunding | Carlos Costa | Francisco Clavet Tomas Schmid |
7-5, 6-3 |
Sejr | 3. | 1. oktober 1989 | Bordeaux, Frankrig | Grunding | Carlos di Laura | Jaime Isaga Agustin Moreno |
6-4, 6-3 |
Sejr | fire. | 24. juni 1990 | Genova, Italien | Grunding | Udo Riglewski | Cristiano Caratti Federico Mordegan |
7-6, 7-6 |
Sejr | 5. | 16. september 1990 | Bordeaux (2) | Grunding | Libor Pimek | Mansour Bahrami Yannick Noah |
6-3, 6-7, 6-2 |
Nederlag | 2. | 11. november 1990 | Itaparica , Brasilien | Grunding | Marcos Aurelio Gorris | Mauru Menezes Fernando Roesi |
6-7, 5-7 |
Sejr | 6. | 4. august 1991 | Kitzbühel, Østrig | Grunding | Francisco Roig | Pablo Arraia Dmitry Polyakov |
6-7, 6-2, 6-4 |
Sejr | 7. | 12. juli 1992 | Bostad, Sverige | Grunding | Christian Miniussi | Christian Bergström Magnus Gustafsson |
6-4, 7-5 |
Sejr | otte. | 11. oktober 1992 | Athen, Grækenland | Grunding | Francisco Roig | Mark Couvermans Marcelo Filippini |
6-3, 6-4 |
Sejr | 9. | 2. maj 1993 | Madrid (2) | Grunding | Carlos Costa | Luke Jensen Scott Melville |
7-6, 6-2 |
Sejr | ti. | 13. juni 1993 | Firenze , Italien | Grunding | Libor Pimek | Greg van Emburg Mark Couvermans |
7-6, 2-6, 6-1 |
Sejr | elleve. | 14. november 1993 | Buenos Aires (2) | Grunding | Carlos Costa | Sergio Casal Emilio Sanchez |
6-4, 6-4 |
Nederlag | 3. | 30. oktober 1994 | Santiago, Chile | Grunding | Francisco Roig | Mats Wilander Karel Nowacek |
6-4, 6-7, 6-7 |
Nederlag | fire. | 13. november 1994 | Buenos Aires | Grunding | Francisco Roig | Sergio Casal Emilio Sanchez |
3-6, 2-6 |
Nederlag | 5. | 12. februar 1995 | Dubai, UAE | Svært | Francisco Roig | Patrick Galbraith Grant Connell |
2-6, 6-4, 3-6 |
Nederlag | 6. | 5. marts 1995 | Rotterdam , Holland | Tæppe(i) | Francisco Roig | Martin Damm Anders Yarrid |
3-6, 2-6 |
Sejr | 12. | 26. marts 1995 | Casablanca, Marokko | Grunding | Francisco Roig | Emanuel Cotu Juan Cunha og Silva |
6-4, 6-1 |
Sejr | 13. | 18. juni 1995 | Porto , Portugal | Grunding | Francisco Roig | Jordi Arrese Alex Corretja |
6-3, 7-6 |
Sejr | fjorten. | 23. juli 1995 | Stuttgart, Tyskland | Grunding | Francisco Roig | Jan Simerink Ellis Ferreira |
3-6, 6-3, 6-4 |
Sejr | femten. | 8. oktober 1995 | Valencia , Spanien | Grunding | Francisco Roig | Tom Kempers Jack Waite |
7-5, 6-3 |
Nederlag | 7. | 31. marts 1996 | Casablanca | Grunding | Francisco Roig | Jiri Novak David Rikl |
6-7, 3-6 |
Sejr | 16. | 14. april 1996 | Oeiras , Portugal | Grunding | Francisco Roig | Greg van Emburg Tom Neissen |
6-3, 6-2 |
Nederlag | otte. | 21. juli 1996 | Stuttgart | Grunding | Francisco Roig | Libor Pimek Byron Talbot |
2-6, 7-5, 4-6 |
Nederlag | 9. | 22. februar 1998 | Antwerpen, Belgien | hård(i) | Francisco Roig | Evgeny Kafelnikov Wayne Ferreira |
5-7, 6-3, 2-6 |
Nederlag | ti. | 25. oktober 1998 | Lyon , Frankrig | Tæppe(i) | Francisco Roig | Olivier Delattre Fabrice Santoro |
2-6, 2-6 |
Sejr | 17. | 11. april 1999 | Oeiras (2) | Grunding | Donald Johnson | Jiri Novak David Rikl |
6-3, 2-6, 6-1 |
Sejr | atten. | 19. september 1999 | Mallorca , Spanien (2) | Grunding | Lucas Arnold Ker | Alberto Berasategui Francisco Roig |
6-1, 6-4 |
Sejr | 19. | 1. oktober 2000 | Palermo , Italien | Grunding | Martin Garcia | Pablo Albano Mark-Kevin Göllner |
intet spil |
Sejr | tyve. | 18. februar 2001 | Viña del Mar , Chile | Grunding | Lucas Arnold Ker | Sebastian Prieto Mariano Hood |
6-4, 2-6, 6-3 |
Sejr | 21. | 25. februar 2001 | Buenos Aires (3) | Grunding | Lucas Arnold Ker | Sebastian Prieto Mariano Hood |
5-7, 7-5, 7-6 5 |
Sejr | 22. | 30. september 2001 | Palermo (2) | Grunding | Daniel Orsanich | Enzo Artoni Emilio Benfele |
6-2, 2-6, 6-2 |
Resultat | Ingen. | År | Turnering | Belægning | Hold | Modstandere i finalen | Kontrollere |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Nederlag | en. | 1994 | VM, Düsseldorf | Grunding | Spanien S. Brugera, T. Carbonel,C. Costa |
Tyskland C. Braasch,B. Karbacher,P. Künen,M. Stich |
1:2 |
Sejr | en. | 1997 | VM, Düsseldorf | Grunding | Spanien T. Carbonel,A. Costa,F. Mantilla,F. Roig |
Australien T. Woodbridge,M. Woodford,M. Philippoussis |
3:0 |
Allerede i årene med forestillinger (i 1998-1999) var Carbonel medlem af spillerrådet i Association of Tennis Professionals [2] . Efterfølgende havde han stillinger i det spanske tennisforbund, herunder i rang af dets vicepræsident [8] .
Carbonel ejer flere tennisklubber i Barcelona -området [9] . Han træner også personligt, blandt hans elever er en af de førende tennisspillere i Spanien, Roberto Bautista Agut [10] .
![]() | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |