Calenda, Carlo

Carlo Calenda
ital.  Carlo Calenda
Italiens minister for økonomisk udvikling
10. maj 2016  – 1. juni 2018
Regeringsleder Paolo Gentiloni (siden 12. december 2016)
Matteo Renzi
Forgænger Matteo Renzi ( skuespil )
Efterfølger Luigi Di Maio
Italiens faste repræsentant ved Den Europæiske Union
18. marts 2016  – 10. maj 2016
Regeringsleder Matteo Renzi
Forgænger Stefano Sannino
Efterfølger Maurizio Massari
Fødsel 9. april 1973 (49 år) Rom , Italien( 1973-04-09 )
Navn ved fødslen ital.  Carlo Calenda
Far Fabio Calenda [d] [1]
Mor Christina Comenchini [d]
Forsendelsen QV (2013-2015)
DP (2018-2019)
D (siden 2019)
Uddannelse
Erhverv jurist
Aktivitet politik
Autograf
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Carlo Calenda ( italiensk  Carlo Calenda ; 9. april 1973 , Rom ) er en italiensk iværksætter og politiker, minister for økonomisk udvikling i Renzi-regeringen og i Gentiloni-regeringen (2016-2018).

Biografi

Født 9. april 1973. Han fik en juraeksamen og kom i 1998 til Ferrari , hvor han beskæftigede sig med kunderelationer og finansielle institutioner. Senere var han engageret i markedsføring for den italienske satellit-tv-kanal SKY. Fra 2004 til 2008 fungerede Calenda som assistent for præsidenten for den italienske industrisammenslutning (Confindustria) Cordero di Montezemolo , med ansvar for internationale forbindelser. Han blev den politiske koordinator for Italia Futura foreningen , i 2013 gik han til valget til Deputeretkammeret på listen for Civic Choice - partiet fra den første valgkreds i Lazio -regionen , men gik ikke til parlamentet. Den 2. maj 2013 blev han udnævnt til viceminister for økonomisk udvikling i Letta-regeringen , i februar 2014 beholdt han denne stilling i Renzi-regeringen (hans ansvarsområde omfattede udenrigshandelsspørgsmål) [2] [3] .

Samarbejde med det demokratiske parti

Den 6. februar 2015 annoncerede undervisningsminister Stefania Giannini sammen med en anden repræsentant for "Civic Choice" i regeringen overgangen til Det Demokratiske Parti [4] [5] , men forblev i virkeligheden upartisk.

Den 14. februar 2016 accepterede præsident Mattarella Carlo Calendas tilbagetræden fra posten som viceminister for økonomisk udvikling i forbindelse med hans udnævnelse til Italiens faste repræsentant i Den Europæiske Union (dekretet trådte i kraft den 18. marts 2016) [ 6] .

De to hovedproblemer i den nye stilling for Carlo Kalenda var økonomien og immigrationen. I samarbejde med den italienske økonomiminister Pier Carlo Padoan modtog han forslag om foranstaltninger til økonomisk genopretning af Europa, og sammen med indenrigsministeren Angelino Alfanos kontor udviklede han Migration Compact-projektet, ifølge hvilket det blev planlagde at udstede nye euroobligationer for at yde finansiel bistand til afrikanske lande, hvorfra migrationsstrømme sendes til Europa [7] .

Den 10. maj 2016 aflagde Carlo Calenda ed som Italiens nye minister for økonomisk udvikling i Renzi -regeringen [8] .

Den 12. december 2016 modtog han igen porteføljen af ​​ministeren for økonomisk udvikling - i Gentiloni-regeringen dannet efter Matteo Renzis tilbagetræden [9] .

Den 6. marts 2018, efter det demokratiske partis nederlag ved parlamentsvalget , meddelte han, at han havde til hensigt at slutte sig til dets rækker [10] , men den 27. juni 2018 offentliggjorde han sit politiske manifest i avisen " il Foglio ", i som han foreslog dannelsen af ​​en bred alliance uden for moderne partier og nævnte blandt hovedopgaverne Italiens sikkerhed, beskyttelse af grænser, investering i transformation, fremme af Italiens nationale interesser i EU og rundt om i verden, hæve det uddannelsesmæssige befolkningsniveau, især i kriseområder [11] [12] .

Ved det europæiske valg i 2019 gik han i spidsen for listen "DP - Vi er europæere" i det nordøstlige distrikt i Italien og blev valgt til Europa-Parlamentet ved den 9. indkaldelse [13] .

Efter bruddet med det demokratiske parti

Den 28. august 2019 annoncerede han sin tilbagetrækning fra Det Demokratiske Parti i protest mod koalitionsforhandlinger med Femstjernebevægelsen på tidspunktet for Conte- regeringens krise og hans hensigt om at danne en ny politisk struktur baseret på "Vi er europæere". ” bevægelse [14] .

Den 21. november 2019 annoncerede Kalenda sammen med en anden PD-indfødt, senator Matteo Ricchetti , oprettelsen af ​​det socialliberale Action Party , hvis navn refererer til Action Party i 1940'erne (Kalenda talte også om de ideologiske rødder af hans afkom i popularismen Luigi Sturzo ) [15] .

Den 19. oktober 2020 annoncerede han, at han havde til hensigt at stille op til borgmesterposten i Rom i 2021. Repræsentanter for Italia Viva -partiet støttede ham, mens det demokratiske parti fordømte ham skarpt for at splitte centrum-venstre- lejren [16] .

Den 3.-4. oktober 2021, i den første runde af kommunalvalg, modtog 19,8% af stemmerne, forblev på tredjepladsen og nåede ikke anden runde (som et resultat blev det demokratiske partis kandidat Roberto Gualtieri vinderen ) [17] .

Den 25. september 2022, ved det tidlige parlamentsvalg , stod Calenda i spidsen for Action  - Italia Viva -blokken , som modtog 7,7% af stemmerne ved Senatsvalget , og Calenda gik selv til overhuset på listen fra det 1. multi-medlem distrikt på Sicilien [18] .

Familie

Carlo Calenda er søn af økonomen Fabio Calenda og direktør Cristina Comencini . I 1983, i en alder af ti, spillede han hovedrollen som Enrico Bottini i tredje klasse i mini-tv-serien Heart , iscenesat af hans bedstefar Luigi Comencini baseret på bogen af ​​samme navn af Edoardo De Amicis (serien blev udgivet i 1984). Farfar - Carlo Calenda - en repræsentant for en adelig napolitansk familie, var en karrierediplomat, var den italienske ambassadør i flere lande, herunder Indien og Libyen, samt en rådgiver for præsident Alessandro Pertini . I sin ungdom sluttede Carlo Calenda Jr. sig til det italienske kommunistiske ungdomsforbund ( FGCI ), men i en alder af seksten blev han far og forlod i nogen tid politisk aktivitet [19] .

Ifølge en række analytikere påvirkede familietraditioner med tolerance over for andres meninger dannelsen af ​​Carlo Calendas personlighed - hans bedstefar Luigi Comencini var en protestantisk valdenser oprindeligt fra Lombardiet , og hans bedstemor var napolitaner og katolik [20] (i en interview, sagde Calenda, at hans mor også deler valdensernes lære, og i en alder af 18 gik han på arbejde for at tjene sine privilegier [21] ).

Gift med Violante Guidotti Bentivoglio (født i 1973 i Forlimpopoli i en familie med aristokratiske rødder, PR-specialist [22] ), parret har tre børn. I 2017 blev Violante diagnosticeret med leukæmi og senere med brystkræft [23] .

Noter

  1. ↑ Italiensk Wikipedia  (italiensk) - 2001.
  2. ↑ Carlo Calenda è il nuovo ministro dello Sviluppo Economico  (italiensk) . il Tempo (8. maj 2016). Hentet 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. maj 2016.
  3. ↑ Carlo Calenda è il nuovo ministro dello Sviluppo Economico  (italiensk) . L'Unità (8. maj 2016). Hentet 13. maj 2016. Arkiveret fra originalen 10. maj 2016.
  4. ↑ Giannini e l'addio a Scelta civica. "È stato Monti ad abbandonarci"  (italiensk) . Corriere della Sera (7. februar 2015). Hentet 7. februar 2015. Arkiveret fra originalen 7. februar 2015.
  5. ↑ Bruno Guarini. Scelta Civica, le ultime scosse tra esodi verso il Pd e umori poco renziani alla Camera  (italiensk) . Formiche (6. februar 2015). Hentet 7. februar 2015. Arkiveret fra originalen 7. februar 2015.
  6. ↑ Accettazione delle dimissioni rassegnate dal dott. Carlo CALENDA dalla carica di vice Ministro e di Sottosegretario al Ministero dello sviluppo economico  (italiensk) . DECRETO DEL PRESIDENTE DELLA REPUBBLICA 14. februar 2016 . Gazzetta Ufficiale (20. februar 2016). Hentet 27. april 2016. Arkiveret fra originalen 22. september 2016.
  7. ↑ Ma con la Farnesina c'è collaborazione il rapporto a 4 mani con Gentiloni  (italiensk) . la Repubblica (3. maj 2016). Hentet 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 11. juni 2016.
  8. ↑ Cdm, alla Boschi anche le Pari opportunità. Renzi: "De Vincenti sentito dai pm di Potenza"  (italiensk) . la Repubblica (10. maj 2016). Hentet 11. maj 2016. Arkiveret fra originalen 10. juni 2016.
  9. ↑ Gentiloni ha accettato l'incarico, nasce il suo governo. Alfano agli Esteri, Minniti all'Interno, Boschi sottosegretario  (italiensk) . la Stampa (12. december 2016). Dato for adgang: 12. december 2016. Arkiveret fra originalen 12. december 2016.
  10. ↑ Alberto Custodero og Monica Rubino. Renzi sfida i suoi: "Chi vuole governo con i 5 Stelle lo dica". Franceschini: "Mai pensato ad alleanze con M5s e destre"  (italiensk) . la Repubblica (6. marts 2018). Hentet 28. juni 2018. Arkiveret fra originalen 6. marts 2018.
  11. ↑ Carlo Calenda. Il manifesto politico di Carlo Calenda  (italiensk) . il Foglio (27. juni 2018). Hentet 28. juni 2018. Arkiveret fra originalen 28. juni 2018.
  12. ↑ Il manifesto politico di Carlo Calenda, si riparte da 5 idee contro la "minaccia mortale" dei sovranismi  (italiensk) . Huffington Post (27. juni 2018). Hentet 28. juni 2018. Arkiveret fra originalen 28. juni 2018.
  13. ↑ Rosalba Carbutti. Elezioni europee 2019, Kalender: il Pd non brilla, si vince al centro  (italiensk) . Quotidiano (29. maj 2019). Hentet 15. juli 2019. Arkiveret fra originalen 15. juli 2019.
  14. ↑ Andrea Tundo. Pd, la parabola di Calenda: dalla tessera dopo il ko del 4 marzo all'addio nel giorno del nuovo governo. "Mai col M5s, faccio il mio partito"  (italiensk) . il Fatto Quotidiano (28. august 2019). Hentet 29. august 2019. Arkiveret fra originalen 29. august 2019.
  15. ↑ Azione, Carlo Calenda præsenterede sit eget parti: "Se sarà un partitino avrà fallito l'obiettivo e si scioglierà senza partecipare alle elezioni"  (italiensk) . il Fatto Quotidiano (21. november 2019). Hentet 15. januar 2020. Arkiveret fra originalen 15. januar 2020.
  16. ↑ Calenda sfida Zingaretti a Roma, ma il Pd lo attacca  (italiensk) . ANSA (19. oktober 2020). Hentet 20. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2020.
  17. ↑ ELEZIONI COMUNALI 2021 - RISULTATI COMUNE DI roma (lazio)  (italiensk) . la Repubblica (18. oktober 2021). Hentet: 4. august 2022.
  18. ↑ ELEZIONI senato 2022. RISULTATI ITALIA  (italiensk) . la Repubblica (26. september 2022). Dato for adgang: 12. oktober 2022.
  19. ↑ Giorgio Dell'Arti. Carlo Calenda  (italiensk) . Cinquantamila giorni . Corriere della Sera (9. maj 2016). Hentet 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 11. juni 2016.
  20. ↑ Francesco Bei. Berlusconi e la carta Calenda: "Premier per le larghe intese"  (italiensk) . la Stampa (8. december 2017). Hentet 11. maj 2022. Arkiveret fra originalen 11. maj 2022.
  21. ↑ La confessione di Carlo Calenda: "Mia madre è valdese, mi hanno mandato a lavorare a 18 anni perché dovevo meritarmi i miei privilegi"  (italiensk) . la 7 (29. november 2020). Hentet 11. maj 2022. Arkiveret fra originalen 29. november 2020.
  22. ↑ Violante Guidotti Bentivoglio: chi è la moglie di Carlo Calenda  (italiensk) . donnaglamour.it (29. september 2020). Hentet 2. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2020.
  23. ↑ Violante, moglie di Calenda: "Ho vissuto il cancro come una punizione. Mi chiedevo 'perché a me?'"  (italiensk) . HuffPost (30. september 2020). Hentet 2. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2020.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I sociale netværk
Tematiske steder
I bibliografiske kataloger