Dongho ( vietnamesisk: Đông Hồ , ti-nom 東胡) , fulde navn "folkefarvet træsnit dongho" ( Tranh khắc gỗ dân gian Đông Hồ , ch'an hak go zan jiang dong ho) , er genre af vietnamesisk fin kunst , farvede træblokketryk , som dukkede op i landsbyen Dongho ( làng Đông Hồ ) beliggende i provinsen Bac Ninh [1] under Le-dynastiets regeringstid [2] .
Dongho er lavet på specielt skinnende papir indeholdende klæbrige ris og knuste kammuslingskaller ( con điệp ) og derfor kaldet zay diep ( giấy điệp ) [3] og malet med naturlige farvestoffer. Donghos fælles emner er gode ønsker, historiske personer, daglige aktiviteter og folklore. Tidligere var dong hos et obligatorisk element i det vietnamesiske nytår [3] [4] , men denne tradition er gradvist ved at forsvinde på grund af udbredelsen af falske dong hos og populariseringen af at fejre nytåret efter vestlig skik. Dong Ho er Vietnams kulturelle arv [5] .
Dongho afspejler traditionelle menneskelige ønsker (forårets komme) og sociale holdninger. Elementer fra hverdagen er inkluderet i graveringerne for at udtrykke vietnamesernes tanker og håb [6] [7] . Nedenfor er typiske emner med forklaringer [8] .
Da dongho for det meste købes og vises på Tet, er deres indhold ofte optimistisk, legende, og farverne er lyse [8] . De mest populære malerier er "Piglet", "Chicken Yard", "Boy Sitting on a Buffalo Playing the Flute", som repræsenterer ønskerne om velstand, lykke og held og lykke i det nye år [8] [10] . Ved siden af illustrationen er der flere kinesiske tegn, der beskriver maleriets indhold. Der er sæt graveringer, for eksempel " Vinh hoa ( Vinh hoa ,荣花, berømmelse) og Fukui ( Phu quý ,富貴, rigdom) " [6] .
Derudover bruges dongho også til at udtrykke bekymringer og aktuelle begivenheder: før Første Verdenskrig blev der skabt et sæt på fire print, kaldet "The Progress of Civilization" ( Văn minh tiến bộ , wang minh tien bo) ; de skildrer satirisk vietnamesere, der opfører sig som franskmændene [11] . Nogle donghoer er blevet kendt for usædvanlige scener, såsom "Musebryllup" ( Đám cưới chuột , dam kyoi tuot) , som skildrer et musebryllupsoptog, hvor alle deltagere ryster af frygt for, at en kat ser dem. Det vietnamesiske rockband Gattanday ( Gạt Tàn Đầy ) skrev en sang af samme navn baseret på plottet af denne gravering [12] . Det samme plot blev brugt i opførelsen af hundecirkus [13] .
Naturlige farver bruges til farvning af papir: til sort farvestof bruges bambusbladaske, til grønne, cajuputblade , blå er fra ir orange er fra terpentin , rød er fra grus , gul er fra anisfrø , og hvid er fra knust æggeskal [6] [10] .
Dongho fremstilles kun i landsbyen af samme navn på bredden af Duong-floden i provinsen Bac Ninh, 35 km fra Hanoi [6] [10] . Håndværkere laver ofte deres eget papir og farvestoffer [8] .
Takket være tilsætningen af formalede perlemorskaller og klæbrig ris til "dyppe" papiret, skinner det i lyset, derudover tilføjer de styrke til det [7] [10] . Farvestoffer er resistente, og dongho falmer ikke i lang tid [4] .
Det sidste trin i at skabe en dongho er print på print. Et farvestof påføres pladen og presses derefter mod et ark papir som et frimærke. Processen gentages derefter med endnu et bræt og et andet farvestof, indtil designet er færdigt [4] [7] . Den færdige gravering dækkes med et lag honep ( hồ nếp , "rislim") rispasta for at gøre den stærkere, og tørres derefter i solen [14] . Tidligere, for at forberede sig til Theta-fejringen, begyndte mestre at forberede dongho seks til syv måneder i forvejen [6] .
Landsbyboerne mener, at dongho blev lavet i det 12. århundrede under Li-dynastiet , men den videnskabelige konsensus om dette spørgsmål er, at dongho er blevet lavet siden det 17. århundrede, nemlig Le Qinh Tongs regeringstid (1600-1619) [6] . I den dynastiske periode var landsbyen Dongho et af de få steder, hvor folkemalerier blev skabt [15] .
På grund af landsbyens specialisering var næsten alle dens indbyggere involveret i produktionen af graveringer, begyndende med udskæring af trykte tavler og sluttede med skabelsen af nye emner [8] .
Den farvestrålende dongho bragte liv til hjemmet og blev betragtet som et godt tegn på det nye år og gav dem navnene "Tegning til Tet" ( tranh Tết , ch'an tet) eller "Forårstegninger" ( tranh Xuân , ch'an xuan) [6] [7] . Indtil 1945 lavede mere end 150 familier i landsbyen Dongho aftryk [16] . Men under moderne forhold er turister blevet de vigtigste købere af dongho, og indbyggerne i Dongho kan ikke længere kun forsørge sig selv på bekostning af graveringer [10] . Derudover lider dongho af masseproduktion af forfalskninger [17] . Som et resultat var der kun få familier, der producerede dongho, tilbage i landsbyen, resten gik over til at skabe rituelle penge og papiramuletter [10] [14] .
Der er forskellige forsøg på at bevare kunsten at lave dongho. I 2008 oprettede Nguyễn Dang Te ( Nguyễn Đăng Chế ) , en af de få tilbageværende håndværkere i landsbyen, "Center for Dong Ho Prints" [6] [4] . Nogle kunstnere forsøger at bruge dongho-teknikker i samtidskunst [18] [19] [20] . Ministeriet for Post og Telekommunikation udstedte et sæt dongho- erindringsfrimærker i 2007 [21] .
Hønsegård - held og lykke
Karpe - held og lykke
" Yin og Yang " på smågrise - et ønske om held og lykke
plukke kokosnødder
tudseskole
jaloux kone
Kamp