Dzong ( Tib. རྫོང་ , Waili rdzong ) er en fæstning, som normalt også huser administrationen og et buddhistisk kloster, dzongers arkitektur er iboende i Tibet , Bhutan og de buddhistiske områder, der støder op til Tibet.
Det samme ord i det moderne tibetanske sprog bruges i betydningen " amt " (en administrativ enhed i Kina).
Dzonger kombinerer massive mure , tårne , en række gårdhaver, templer , administrative bygninger, boliger til munke . Normalt er dzonger placeret i bjergene, beskyttet af klipper.
Det er sjældent at se dzonger uden for Himalaya , såsom arkitekturen på et universitetscampus i El Paso .
Dzonger bruges som militære befæstninger, klostre , universiteter , administrative centre og kulturelle centre. Dzongerne er vært for de årlige Tsechu religiøse festivaler.
I Bhutan begyndte den aktive konstruktion af dzonger på initiativ af Shabdrung i det 17. århundrede. Himalaya Dzong er en bolig og en fæstning . De er bygget et utilgængeligt sted - på en skråning eller på toppen af et bjerg, så indbyggerne ikke bliver overrumplet. Moderne militærstrateger bemærker, at dzongerne er godt placeret i forhold til deres funktion som defensive fæstninger. Dzong Taktsang ligger for eksempel på en stejl skråning, hvor den ene væg hviler mod en klippe, og den anden hænger over en afgrund. Dzong Punakha er bygget på et kuperet forbjerg, og en gren af Mo-Chu- floden går rundt om den bagfra, så dzongens vægge er beskyttet fra alle sider. Blokerer således ethvert angreb fra de sydlige angribere, der forsøgte at omgå Himalayas uigennemtrængelige skråninger.
Tilstedeværelsen af dzongerne gjorde det muligt for Shabdrung at forene landet, styrke dets uafhængighed og yde beskyttelse mod invasioner både fra Tibet og fra syd. Til opførelsen af dzonger blev hele distriktets befolkning rundet op, og arbejdet fortsatte i mange år. Alle dzonger er strategisk placeret og beskyttet af bjerge og floder.
| bhutansk samfund | |
|---|---|
| kultur | |
| Religion | |
| Peoples | |
| sociale fænomener | |
| Politik | |