Dobbelt artikulation

Dobbeltartikulation  - evnen til at segmentere en talemeddelelse i enheder , der har deres egen betydning : sætninger , syntagmer , ord , morfemer ( første artikulation ) - og i enheder, hvis betydning kommer ned til at skelne mellem meningsfulde enheder: stavelser , fonemer ( anden artikulation ) [1] :18 . Tilstedeværelsen af ​​dobbelt artikulation er en af ​​forskellene mellem menneskers sprog og dyrekommunikationssystemer [2] .

Udtrykket "dobbeltdeling" blev introduceret af A. Martinet , som anså en sådan opdeling for at være sprogets hovedegenskab [3] . A. Martinet kaldte selv resultatet af den første artikulation (signifikante enheder) for monemer , og resultatet af den anden artikulation - fonemer [4] .

Dobbeltartikulation må ikke forveksles med sondringen mellem udtryksplanet og indholdsplanet ; begrebet dobbeltdeling påvirker kun udtryksplanet og understreger det faktum, at den eneste funktion af enhederne i det lavere niveau  - lyd - er dannelsen af ​​enheder af et højere niveau [5] .

Betydning

Binær artikulation gør det muligt for sprog økonomisk at danne tusindvis af ord i form af kombinationer af lyde fra et lille sæt [5] , på grund af hvilket en persons brug af et sprog er i overensstemmelse med evnerne i hans hukommelse , opfattelse og artikulation apparat [2] .

Noter

  1. ↑ Kasevich V. B. Dobbelt artikulation i sproget. Udtryksplan og indholdsplan // Elements of General Linguistics. - M . : Nauka , 1977. - S. 18-20.
  2. ↑ 1 2 Sprog  // Russian Humanitarian Encyclopedic Dictionary . Arkiveret fra originalen den 11. august 2014.
  3. ↑ Martinet, André  // Round the World Encyclopedia .
  4. ↑ Slyusareva N. A. Fransk sociologisk skole // Lingvistisk encyklopædisk ordbog / Ansvarlig redaktør V. N. Yartseva . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - 685 s. — ISBN 5-85270-031-2 .
  5. ↑ 1 2 Lyons J. Sprogets struktur // Introduktion til lingvistik = Introduktion til teoretisk lingvistik / Pr. fra engelsk. udg. og med forord. V. A. Zvegintsev. — M .: Fremskridt , 1978.

Litteratur