Dara ( græsk: Δάρας ) er en vigtig byzantinsk højborg i det nordlige Mesopotamien på grænsen til Sassanideriget . Fæstningen spillede en stor rolle i de iransk-byzantinske krige i det 6. århundrede, under dens mure i 530 fandt det berømte slag ved Dara sted . I øjeblikket er ruinerne af fæstningen placeret i den sydøstlige del af Tyrkiet , på territoriet af landsbyen Oğuz.
Iransk - byzantinsk krig 502-506 var mislykket for de byzantinske tropper. Zakarias af Mytilene påpeger, at blandt årsagerne til fejlene kaldte de byzantinske befalingsmænd fraværet af stærke befæstede punkter i nærheden, mens fjenden havde en mægtig fæstning Nisibis (som tilhørte romerne før dens afståelse i 363 ). [en]
Derfor besluttede kejser Anastasius I i 505 , mens den persiske konge Kavad I havde travlt i øst, at genopbygge landsbyen Dara, der ligger 18 km. vest for Nisibis og 5 km. fra grænsen til Persien , for at gøre den til en mægtig fæstning, hvori man kunne hvile hæren og opbevare våben. Murere og bygherrer blev samlet fra hele Mesopotamien og arbejdede i stor hast. Den nye by blev bygget på tre bakker, på den højeste af dem stod et citadel med pakhuse, bade og vandcisterner. Fæstningen fik navnet Anastasiopol ( græsk: Ἀναστασιούπολις ).
Procopius af Cæsarea skriver [2] at på grund af hastværket under byggeriet og barske vejrforhold, forfaldt fæstningen hurtigt, og nogle dele af muren kollapsede. Kejser Justinian I blev tvunget til at påbegynde en kostbar genopbygning af fæstningen. Væggene blev genopbygget, den indre væg blev øget med et niveau, hvilket resulterede i, at dens højde nåede 20 meter. Tårnene blev også befæstet og blev tre-etages, over 30 meter i højden, og en voldgrav fyldt med vand blev gravet rundt. [3] Efter afslutningen af arbejdet blev fæstningen omdøbt til New Justinia.
For at forsyne garnisonen med vand blev der gravet en kanal, som ledte den nærliggende Kordesflod gennem byen. Forsvarerne kunne også blokere flodlejet ved dets udgang fra byen og lede det ind i en naturlig underjordisk kanal, der ved et uheld blev opdaget under en oversvømmelse. Kanalens udløb til overfladen var 60 km væk. fra byen, hvilket gjorde det muligt at fratage den belejrende hær vand og mere end én gang reddede byen [4] . For at beskytte mod oversvømmelser (hvoraf den ene på et tidspunkt forårsagede stor skade på fæstningsværket) blev der bygget en dæmning. [5] Under Justinian blev der også bygget barakker og to kirker. [6]
Fæstningen blev oprindeligt bygget af Byzans som en højborg på grænsen til Persien, og var derfor jævnligt vidne til voldsomme kampe. I 530 besejrede den byzantinske hær under Belisarius perserne i et større slag ved Dara . I 542 blev den persiske kommandant Mihr, der optrådte som en del af Khosrow I 's felttog i Mesopotamien , besejret og taget til fange her . Tredive år senere, i 573-574 . byen blev erobret af perserne som følge af en seks måneder lang belejring, som blev forudgået af en række tilbageslag, der ramte grækerne efter at have forsøgt at støtte den armenske opstand mod sassaniderne. I 590 vendte Khosrow II Dara tilbage til Byzans, sammen med en række andre byer, der blev lovet som en belønning for støtte i interne stridigheder. Allerede i 604 besatte han det dog igen efter en ni måneders belejring. Kejser Heraclius I returnerede fæstningen under hans kontrol, men allerede i 639 blev den endelig erobret af araberne. Kort efter mistede Dara sin militære betydning, faldt i forfald og blev til sidst forladt.
Hoved
Mindre