Guney, Yilmaz

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 28. oktober 2018; checks kræver 16 redigeringer .
Yilmaz Güney
tur. Yılmaz Guney [1]
Navn ved fødslen tur. YIlmaz Putun [5]
Fødselsdato 1. april 1937( 1937-04-01 ) [2] [3] [4] […]
Fødselssted
Dødsdato 9. september 1984( 1984-09-09 ) [2] [3] [4] […] (47 år)
Et dødssted
Borgerskab
Erhverv filminstruktør , manuskriptforfatter , skuespiller
Karriere 1958 - 1983
Priser Guldpalmen Orhan Kemal Award for bedste roman [d] ( 1972 ) Adana International Film Festival Award [d] ( 1971 ) Golden Orange Award for bedste skuespiller [d] ( 1967 , 1970 ) Golden Orange Award for bedste manuskript [d] ( 1975 )
IMDb ID 0351566
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Yılmaz Güney ( kurder Yilmaz Guney , turné. Yılmaz Güney ; 1. april 1937 , Yenice , Sydanatolien , Tyrkiet  - 9. september 1984 , Paris , Frankrig ) er en tyrkisk filminstruktør , manuskriptforfatter , skuespiller og forfatter .

Biografi

Født ind i en kurdisk bomuldsplukkefamilie . Han studerede jura og økonomi i Ankara og Istanbul . I kinematografi startede han som skuespiller, spillede i film af unge tyrkiske instruktører. Güney blev en af ​​de mest populære skuespillere i Tyrkiet, med hovedrollen i et stort antal film. I 1967 (og så igen i 1970 ) blev han tildelt Golden Orange -prisen ved Antalya Film Festival .

Så begyndte han at skrive manuskripter og arbejdede som assistent for instruktøren Atif Yilmaz . I 1965 instruerede Güney sin første uafhængige film, og i 1968 grundlagde han sit eget filmselskab, Güney Filmcilik. Güneys film omhandlede hovedsageligt sociale emner, især arbejderklassens liv .

I 1961 blev han dømt for at have udgivet en kommunistisk roman og tilbragte halvandet år i fængsel. I 1972 blev Güney igen arresteret for at give asyl til anarkister . Filmen Endişe blev færdiggjort i 1974 af hans assistent , sherif Gören , og filmen Zavallılar blev færdig i 1975 . I 1974 blev Güney løsladt under en amnesti, men blev snart dømt igen på anklager om drab på en anklager. For al den tid, han var i fængsel, skrev Güney adskillige manuskripter instrueret af andre instruktører.

Efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 følte Güney faren for fysiske repressalier. Snart, i 1981 , lykkedes det ham at flygte fra fængslet og opnåede politisk asyl i Frankrig . Der afsluttede han filmen " The Road ", påbegyndt af Cherif Göhren , der blev anerkendt som den bedste film på den 35. filmfestival i Cannes (sammen med " Missing " af Costa-Gavras ) og blev belønnet med " Galmen d'Or ". " The Wall " ( 1983 ) var Güneys sidste film. I 1984 , i en alder af 48, døde han af mavekræft i Paris . Han blev begravet på Père Lachaise kirkegård .

Filmografi

Producent

Bibliografi

Noter

  1. ↑ https://www.aa.com.tr/tr/kultur-sanat/filmleriyle-efsanelesen-oyuncu-yilmaz-guney/1966462
  2. ↑ 1 2 Yılmaz Güney // filmportal.de - 2005.
  3. ↑ 1 2 Yilmaz Güney // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
  4. ↑ 1 2 Yilmaz Güney // Proleksis enciklopedija, Opća i nacionalna enciklopedija  (kroatisk) - 2009.
  5. ↑ https://www.kitapyurdu.com/yazar/yilmaz-guney/9878.html
  6. ↑ https://www.haberler.com/yilmaz-guney/biyografisi/
  7. ↑ Dødsattest - S. 16.
  8. ↑ Museum of Modern Art onlinesamling 
 Golden Orange Award for bedste mandlige hovedrolle
1964-1980
1981-2000
  • Ihsan Yuje (1981)
  • Genjo Erkal (1982)
  • Genjo Erkal (1983)
  • Taryk Akan (1984)
  • Khakan Balamir (1985)
  • Kadir Inanir (1986)
  • Shener Shen (1987)
  • Aytach Arman (1988)
  • Tarik Akan (1989)
  • Tarik Akan (1990)
  • Ekrem Bora (1991)
  • Mehmet Aslantoug (1992)
  • Mehmet Aslantoug (1993)
  • Sadri Alyshik / Mehmet Aslantoug (1994)
  • Khalil Ergun (1995)
  • Ruhi Sarah (1996)
  • Tanju Gursu (1997)
  • Erkan Can (1998)
  • Ugur Polat (1999)
  • Talat Bulut (2000)
2001 - i dag i.
  • Altan Erkekli (2001)
  • Firat Tanysh (2002)
  • Tarik Akan (2003)
  • Olgun Shimshek (2004)
  • Shener Shen (2005)
  • Erkan Can (2006)
  • Murat Khan (2007)
  • Tayanch Ayaydin (2008)
  • Oner Erkan (2009)
  • Serkan Ercan (2010)
  • Erdal Besikcioglu (2011)
  • Abdulkadir Tunjer (2012)
  • Khakan Yufkacigil (2013)
  • Feyaz Duman / Serkan Keskin (2014)
  • Nadir Sarybajak (2015)
  • Menderes Samanjilar (2016)
  • Reza Akhalghirad (2017)
  • Zayn Er-Rafi (2018)
  • Alican Yucesoy / Mücahit Koçak (2019)
 Golden Orange Award for bedste manuskript
1965-1980
  • Vedat Turkali (1965)
  • Erol Keskin og Khaldun Dormen (1966)
  • Erol Gunaydin og Erol Keskin (1967)
  • Turkan Duru (1968)
  • Turkan Duru (1969)
  • Sadiq Shendil (1970)
  • Bulent Oran (1971)
  • Sadiq Shendil (1972)
  • Hamdi Demirmencioglu (1973)
  • Sadiq Shendil (1974)
  • Yilmaz Güney (1975)
  • Umur Bugay (1976)
  • Vedat Turkali (1977)
  • Umur Bugay (1978)
  • Onar Kutlar og Omer Cavour (1979)
  • Bashar Sabunju (1980)
1981-2000
  • Tuncel Kurtiz og Nurettin Sezer (1981)
  • Yavuz Turgul (1982)
  • Fehmi Yashar (1983)
  • Bilge Olgach (1984)
  • Muammer Ozer (1985)
  • Yavuz Turgul (1986)
  • Yavuz Turgul (1987)
  • Feride Cicekoglu (1989)
  • Syuheila Ajar Kalyonju (1990)
  • Orhan Pamuk (1991)
  • Majit Koper (1992)
  • Yavuz Turgul (1993)
  • Nurai Oguz (1994)
  • Aikut Tankuter og Artun Eres (1995)
  • Dervish Zaim (1996)
  • Barysh Pirhasan (1997)
  • Turgut Yasalar (1998)
  • Zeki Demirqubuz (1999)
  • Fatih Altinez (2000)
2001 - i dag i.
  • Handan Ipekchi (2001)
  • Nuri Bilge Ceylan (2002)
  • Omer Kavour og Majit Koper (2003)
  • Ugur Yucel (2004)
  • Nilüfer Güngörmus og Reha Erdem (2005)
  • Onder Chakar (2006)
  • Semih Kaplanoglu og Orcun Koksal (2007)
  • Ben Hopkins (2008)
  • Onur Unlu (2009)
  • Ilksen Basharyr og Mert Fyrat (2010)
  • Emre Kavuk (2011)
  • Hussein Tobacco (2012)
  • Zeynep Dadak og Merve Kayan (2013)
  • Onur Unlu (2014)
  • Tolga Karacelik (2015)
  • Ümit Koreken (2016)
  • Ali Yozel (2019)
 Golden Cocoon Award for bedste instruktør
  • Metin Erksan (1969)
  • Bilge Olgach (1970)
  • Yilmaz Güney (1971)
  • Ertem Egilmez (1972)
  • Yılmaz Duru (1973)
  • Yusuf Kurchenli og Tunch Basharan (1992)
  • Memdukh Un (1993)
  • Erden Kiral (1994)
  • Kadir Sözen (1995)
  • Tunch Basharan (1996)
  • Zeki Demirqubuz (1997)
  • Ugur Yucel (2005)
  • Ezel Akai (2006)
  • Nihat Fool (2007)
  • Inan Temelkuran (2008)
  • Mahmut Fazil Coskun (2009)
  • Selim Demirdelen og Levent Semerdzhi (2010)
  • Cemil Agacikoglu (2011)
  • Pelin Esmer (2012)
  • Reha Erdem (2013)
  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis