Gordon, Augusta

Augusta Gordon ( eng.  Augusta Gordon ), i sit første ægteskab Kennedy-Erskin (( eng.  Kennedy-Erskine ), nee Fitzclarence ( eng.  FitzClarence ), 17. november 1803, Bushy House , Teddington , London  - 8. december 1865, London ) - Britisk aristokrat , det ottende uægte barn af kong William IV (dengang hertugen af ​​Clarence ) og hans mangeårige elskerinde, skuespillerinden Dorothy Jordan . I 1827 giftede Augusta sig med Rt Hon John Kennedy-Erskin, yngre søn af den 13. jarl af Cassilis De fik tre børn. I 1831 døde han. Fem år senere giftede hun sig med Lord Frederick Gordon tredje søn af den 9. Marquess of Huntly Hun var mor til forfatteren Wilhelmina Fitzclarence, grevinde af Münster .

Tidligt liv

blev født den 17. november 1803 i Bushy House Teddington , London . Hun blev den fjerde uægte datter af William, hertug af Clarence, den fremtidige konge af Storbritannien William IV og hans elskerinde gennem mange år, skuespillerinden Dorothy Jordan [1] [2] . Augusta havde fire søstre og fem brødre, der bar efternavnet Fitzclarens [3] [4] . Wilhelm kunne ikke indgå et officielt ægteskab med Dorothy Jordan, så de boede med deres børn i tyve år [3] [5] . I 1797 flyttede de fra Clarence Lodge til Bushy House, hvor de boede indtil 1807. Der blev Augusta født [3] .

Augustas datter Wilhelmina ville senere skrive i sine erindringer, at Bushy House var "det lykkelige og elskede hjem for mig og min mor, indtil kongen i 1818 måtte gifte sig med prinsesse Adelaide af Saxe-Meiningen " [6] . Wilhelm skilte sig fra Dorothy i 1811, men fortsatte med at forsørge hende og deres fælles børn [3] . Hun modtog £4.400 ved at tage sig af børnene [7] . I januar 1812 flyttede Dorothy ud af Bushy House, fordi der ikke var penge nok til at beholde det. Hun fortsatte med at optræde på scenen. I 1815 flyttede skuespillerinden til Boulogne i Frankrig og løb væk fra kreditorer [3] [7] . Den 5. juli 1816 døde hun og efterlod et mindre beløb [8] .

Williams nye kone, prinsesse Adelaide, blev en omsorgsfuld mor for Dorothys børn, da Wilhelm og Adelaide ikke havde deres egne børn (to piger døde i barndommen) [8] [9] . I 1818 fik Augusta og hendes søskende en ydelse på £500. I 1830 besteg Wilhelm den engelske trone [10] . Året efter gav han sin ældste søn fra sit ægteskab med Dorothy titlen 1. jarl af Munster [2] . Børnene besøgte ofte deres far i paladset [11] . Dette behagede ikke hertuginden af ​​Kent , som mente, at kongens uægte børn havde en dårlig effekt på opdragelsen af ​​hendes datter Victoria [12] . Kong William elskede sine børn og kunne ikke lide hertuginden af ​​Kent, som afskar hendes datter fra kommunikation med kongen og hans børn [12] .

Ægteskaber og børn

Den 5. juli 1827 giftede Augusta sig med Rt Hon John Kennedy-Erskin, yngre søn af den 13. jarl af Cassilis . Brudgommen var kaptajn og tjente i 16. Royal Lancers, samt kong William IV's Master of the Horse fra 1830 [13] . Ægteskabet gav tre børn:

• William Henry Kennedy-Erskin (1828-1870) - gift med Katherine Jones i 1862, fik børn, blandt hvilke den skotske forfatter Violet Jacob ;
• Wilhelmina Kennedy-Erskin (1830-1906) - hustru til sin fætter William Fitzclarence , 2. jarl af Munster (1824-1901), havde ni børn med ham [14] ;
• Augusta Anna Millissent Kennedy-Erskin (1831-1895) - hustru til James Hay Erskine Wemyss , havde fem børn.

Augusta elskede botanik og lavede håndarbejde [2] . John arvede sin morfars ejendom, beliggende i regionen Angus , Skotland , hvor Augusta blev elskerinde. Augustas navn er nævnt i Hugh Massingbergs bog Great Houses of Scotland 2] .  John døde 6. marts 1831. Den yngste datter af ægtefællerne til August, Anna Milissent, blev født efter sin fars død et par måneder senere. Historikeren Flora Fraser skriver, at "kongen sørgede meget over sin svigersøn, som døde tidligt" [15] .

Efter sin mands død begyndte Augusta sammen med sine tre børn at bo i Brickhouse ved Themsen . Kongen besøgte ofte sin datter og børnebørn, og de besøgte til gengæld ofte Windsor Castle. Augusta havde et hus i Brighton [16] .

Den 24. august 1836 giftede Augusta sig for anden gang. Hendes mand var Lord Frederick Gordon Halliburton tredje søn af den 9. Marquess of Huntly Gordon var søofficer, i 1868 blev han admiral for flåden, der var ingen børn i ægteskabet [2] .

Det andet ægteskab passede ikke forældrene til Augustas første mand, og de bad hende forlade deres hus, hvor hun boede sammen med John. [17] . Augusta henvendte sig til sin far-konge for at få hjælp, og han forsynede ægtefællerne med flere værelser i Kensington Palace i London , og William gjorde sin datter til paladsets hovedhusmor efter Augustas søster Sophias, baronesse de L'Isle og Dudleys død den 10. april 1837 [13] [13] [18] . Ægteparret boede her i mange år [19] . I 1847 foretog de en lang rejse til kontinentet. Besøgte Tyskland, Frankrig og Italien [20] . I 1850 vendte de tilbage og Augustas døtre blev bragt ind i det høje samfund. Begge indgik deres ægteskab i 1855 [21] .

Kongens uægte datter døde i 1865. Den anden mand overlevede hende i tolv år [2] .

Noter

1. ↑ Wright, 1837 , s. 851-854.
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 Beauclerk-Dewar & Powell, 2008 .
3. ↑ 1 2 3 4 5 Brock, Michael. Profil af William IV ved Oxford Dictionary National Biography  (engelsk)  (utilgængeligt link) (2004). Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015.
4. ↑ Wright, 1837 , s. 429, 851-854.
5. ↑ Campbell Denlinger, 2005 , s. 81.
6. ↑ FitzClarence, 1904 , s. fire.
7. ↑ 12 Ranger , Paul. Profil af Dorothy Jordan ved Oxford Dictionary National Biography  (engelsk)  (utilgængeligt link) (2004). Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015.
8. ↑ 12 Williams , 2010 , s. 146.
9. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 4-5.
10. ↑ Wright, 1837 , s. 867.
11. ↑ Williams, 2010 , s. 218.
12. ↑ 1 2 Vallone, 2001 , s. 49, 72.
13. ↑ 12 Wright , 1837 , s. 854.
14. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 3.
15. ↑ Fraser, 2004 , s. 352.
16. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 5–9, 28, 34.
17. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 28, 34, 40.
18. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 42.
19. ↑ FitzClarence, 1904 , s. halvtreds.
20. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 83, 129-44.
21. ↑ FitzClarence, 1904 , s. 152.

Litteratur

• Beauclerk-Dewar, Peter; Powell, Roger. Royal Bastards  : [ eng. ] . - London: History Press Limited, 2008. - 228 s. — ISBN 9780752473154 .
• Campbell Denlinger, Elizabeth. Before Victoria: Extraordinary Women of the British Romantic Era  : [ eng. ] . - New York: Columbia University Press, 2005. - S. 81.
• FitzClarence, Wilhelmina. Mine minder og diverse  : [ eng. ] . - London: Eveleigh Nash, 1904. - S. 3-50, 129-152. — 287 sider. — ISBN 978-1117654379 .
• Fraser, Flora. Prinsesser: De seks døtre  af George III ] . - London : John Murray, 2004. - S. 352. - 476 s. — ISBN 0300117329 .
• Valone, Lynne. Becoming Victoria  : [ eng. ] . - Yale University Press, 2001. - S. 49, 72. - 256 s. - ISBN 978-0-300-08950-9 .
• Williams, Kate. Becoming Queen Victoria: The Tragic Death of Princess Charlotte and the Unexpected Rise of Britain's Greatest Monarch  : [ eng. ] . - Ballatin Books, 2010. - S. 146, 218. - 448 s. — ISBN 0-345-46195-9 .
• Wright, G.N. The Life and Reign of William the Fourth  : [ eng. ] . - Fisherson & Company, 1837. - P. 429, 851-867. — 868 s.

Links

• dame Augusta Fitzclarence  (spansk) . — Profil på Geneall.net.
• Lady Augusta Fitz-  Clarence . - Profil på Thepeerage.com.

Tematiske steder	Peerage
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger	GND : 1084592401 ISNI : 0000 0000 4688 1772 LCCN : nr. 2008168719 VIAF : 53976783 WorldCat VIAF : 53976783