Danmarks højesteret

Danmarks Højesteret er den højeste ret i Kongeriget Danmark . Beliggende i København på Christiansborg Slot , som også huser Folketinget . Består af 19 dommere udnævnt ved særlig kongelig anordning på livstid, men når de fylder 70 år går på pension.

Det danske retsvæsen er tredelt og består af underretter - byret ( Dan . byret ) og kreds ( Dan . landsret ), to appelretter ( Dan . Østre Landsret ) for de vestlige jorder i Viborg og de østlige jorder i København og den højeste domstol - de højeste skibe ( Dan . Højesteret ). Et kendetegn ved det danske system er, at den, afhængig af sagens betydning i første instans, umiddelbart kan behandles i Højesteret, i andre skandinaviske lande vil kun de lavere retter altid være første instans [1] . Herudover har Danmarks justitsminister ret til at bestemme, hvilken sag, i hvilken ret der skal behandles [2] .

Historie

Højesteret blev grundlagt den 14. februar 1661 ved dekret af kong Frederik III under dannelsen af ​​et enevældig monarki i Danmark og erstattede det kongelige hof ( Dan . Kongens Retterting ), som eksisterede i kong Christian IV 's tid .

I første omgang bestod retten af ​​30 dommere, og den formelle overhoved for retten var kongen selv, for hvem der blev sat en trone i retssalen. Kongen kunne præsidere over retsmødet og tilsidesætte enhver afgørelse fra Højesteret. Ikke desto mindre var kongen ikke altid til stede ved møderne, derfor blev der siden 1674 indført stillingen som justiarius ( dansk justitiarius ), der ledede retssagen på vegne af kongens (siden 1919  - retsformanden).

Den vedtagne forfatning af 1849 afskaffede det enevældige monarki og lagde grundlaget for det moderne forfatningssystem, hvor domstolen allerede fungerede som en selvstændig tredjemagt. Princippet om magtadskillelse kom til udtryk i grundlovens bestemmelser, hvori det stod, at den lovgivende magt tilkommer kongen og parlamentet i forening, den udøvende magt til regeringen og den dømmende magt til domstolene.

Siden 1661 har Højesteret kun løst to opgaver: Den behandlede straffesager og private tvister mellem borgere. Efter vedtagelsen af ​​grundloven af ​​1849 begyndte retten foruden dem også at udøve kontrol med de udøvende myndigheders beslutninger, så de ikke gik ud over loven; og at kontrollere den lovgivende magt, så dens aktiviteter forbliver inden for de forfatningsmæssige grænser (det vil sige, at de vedtagne retsakter ikke er i modstrid med forfatningen).

I 1999, for første gang i sin historie, 150 år efter vedtagelsen af ​​den første danske grundlov af 1849, udøvede Højesteret retten til at efterprøve forfatningsmæssigheden af ​​bestemmelserne i en retsakt [3] .

Jurisdiktion

Rettens kompetence omfatter alle territoriale dele af Kongeriget Danmark : Danmark , Grønland og Færøerne .

Højesteret gennemgår domme i straffesager og civile sager ved lavere domstole, herunder specialdomstole såsom Sø- og Handelsretten , Registreringsretten og Den Særlige Domstol for Ungdoms- og Psykisk Syge, efter appel .

Højesteret er et organ for forfatningsmæssig kontrol , selvom den nuværende forfatning ikke fastlægger en sådan ret til retten - dette er intet andet end en forfatningsmæssig og juridisk skik [1] , som har udviklet sig siden vedtagelsen af ​​den første forfatning af 1849 , da Højesteret skulle kontrollere aktiviteterne lovgivende magt. I overensstemmelse med denne praksis giver domstolen en fortolkning af forfatningen og kan kun kontrollere lovene for deres forfatning i et specifikt tilfælde, dvs. den udøver specifik normativ kontrol [4] .

Dommere

Højesteret består af 19 dommere, hvoraf en er valgt som formand. Dommere udnævnes ved særlig kongelig anordning på livstid, men når de fylder 70 år, går de på pension. Tidligere blev kandidater udelukkende foreslået af justitsministeren, men efter retsreformen i 1999 koordinerer han sit valg i et særligt råd under ministeriet for at undgå udslag af nepotisme og virksomhedspræferencer [5] .

Højesteret er opdelt i to paneler på mindst 5 dommere, som samtidigt kan behandle alle kategorier af sager.

Noter

1. ↑ 1 2 Isaev M. A. Statens magtmekanisme i skandinaviske lande: Forfatningsmæssige og juridiske aspekter . – Resumé af afhandlingen af ​​Dr. gyldige Videnskaber. - M. , 2004. - 37 s.  (Få adgang: 13. juni 2012)
2. ↑ Harutyunyan G.G. Konstitutionel kontrol: arten af ​​systemets funktion og udvikling (monografi) . - M. , 1997. - 114 s.  (Få adgang: 13. juni 2012)
3. ↑ Jens Peter Christensen. Højesteret - 350 år i dag  (dansk) . Hentet 13. juni 2012. Arkiveret fra originalen 25. september 2012.
4. ↑ Rakitskaya I.A. Det konstitutionelle grundlag for det europæiske samarbejde i Danmark og Folketingets rolle i europæisk integration  // Vestnik MGIMO (U) fra det russiske udenrigsministerium. - 2011. - Nr. 3 (18) . - S. 259-266 .  (utilgængeligt link)  (Dato for adgang: 13. juni 2012)
5. ↑ Højesteret: Historisk  oversigt . Hentet 13. juni 2012. Arkiveret fra originalen 25. september 2012.

Litteratur

• Isaev M.A. Grundlæggende om dansk forfatningsret . - M . : Ant, 2002. - 337 s. — ISBN 5-89737-143-1 .
• Isaev M.A. De vigtigste former for forfatningskontrol i skandinaviske lande // Stat og Lov. - 2003. - Nr. 12 . - S. 76-85 .

Links

• Officiel hjemmeside  (dansk)  (engelsk)  (fransk)  (Ar)
• Dansk Retshæfte ISBN 978-87-92551-14-6  
• Danmarks retsvæsen  (utilgængeligt link) på denmarkin.com
• Danmarks retssystem på voulonter.ru