Wennberg, Carl

Carl Wennberg
Karl Vennberg

Carl Wennberg 1960
Fødselsdato 11. april 1910( 1910-04-11 )
Fødselssted Bledinge , Kronobergs län , Sverige
Dødsdato 12. maj 1995 (85 år)( 1995-05-12 )
Et dødssted Sponga, Stockholm
Borgerskab Sverige
Beskæftigelse forfatter, oversætter, kritiker
Retning digter
Værkernes sprog svensk
Præmier Northern Councils litterære pris ( 1972 )
Priser Aniara Prize [d] ( 1988 ) Nine [d] Main Award ( 1957 ) Chegren Prize [d] ( 1979 ) Karl Emil Englund-prisen [d] ( 1979 ) Sveriges Radios Poesipris [d]

Carl Gunnar Wennberg (11. april 1910, Bledinge , Kronobergs amt  – 12. maj 1995, Sponga , en forstad til Stockholm [1] ) var en svensk forfatter, oversætter og kritiker.

Biografi

Wennberg deltog i den litterære kalender "Horizont" ("Horizon"), magasiner, " Vi " ("Vi"), " Sverige-Tyskland " ("Sverige-Tyskland") [2] , redigerede magasinerne " Bonniers Litterära Magasin " ( Bonniers litterære magasin), Clarte og 40-tal (40'erne). I årene 1941-1944 var han litteraturkritiker for ugeavisen Arbetaren (Arbejderen), en fagforeningsavis med syndikalistisk orientering, hvilket medvirkede til, at denne avis blev berømt også som kulturorgan. Wennberg var kulturredaktør på Aftontidningen- aviserne fra 1946-1947. og " Aftonbladet " i 1957-1975. Han blev medlem af Society of the Nine i 1962.

Wennbergs første digte udkom i 1937 i bogen "Hymn och hunger" ("Salme og sult") og drejede sig hovedsageligt om kristne temaer. I 1940'erne var han en af ​​de førende forfattere af Furtiotalism [3] . Som oversætter oversatte Wennberg blandt andet Franz Kafkas Metamorphosis and Trial . I mange år deltog han også i Bibelkommissionens arbejde, en regeringskommission, der oversatte Bibelen til svensk.

Familie

Wennberg var søn af en bonde, Olov Wennberg, og hans kone, Johanna, født Karlsson. Han giftede sig første gang i 1938 med Anna-Lise Lindegren, søster til digteren Erik Lindegren [4] , den anden - i 1965 med børneforfatteren Ingegerd Martinell [5] . Wennberg efterlader sig to døtre: Inger Wennberg Nordmark (født 1939), præst i den svenske kirke, og Hanna Wennberg Thulander (født 1968), astrolog og forfatter [6] [7] [8] .

Politiske synspunkter

Nazityskland

Efter Wennbergs død blev det kendt, at han allerede i 1936 publicerede adskillige digte i den svenske nationalsocialistiske avis [9] , og indtil 1942 oversatte han fascistiske digtere i tidsskriftet Sverige-Tyskland (Sverige-Tyskland).

Efterfølgende tog Wennberg afstand fra disse værker og udelukkede dem fra sine skrifter. I 1990'erne nævnte han, at disse digte var en forklædning, som han brugte til at dække over bistand til sovjetiske spioner (dette tvivler historikere af svensk litteratur som Sigvard Lindqvist og Peter Lütersson på) [10] .

Sovjetunionen

Under den kolde krig holdt Wennberg sig til det såkaldte "Third Point of View", som indebar uoverensstemmelse med begge sider. På trods af dette deltog han i receptioner på den sovjetiske ambassade i Stockholm og fejrede "kulturelt byggeri" i USSR [11] . I 1948 deltog han i Wrocław , Polen, i dannelsen af ​​"Stående Komité for Verdensfredskongressen", en kommunistisk frontorganisation, der senere blev omdøbt til " Verdensfredsrådet " [11] .

På russisk

På russisk udkom Wennbergs digte i samlingen "Modern Scandinavian Poetry", M., 1959, og i samlingen "Modern Swedish Poetry" M: Progress, 1979.

Bibliografi

Priser og præstationer

Noter

  1. ↑ Dodbok, 2009
  2. ↑ Luthersson, Peter , Svensk litterär modernism (Stockholm 2002), s. 319
  3. ↑ "Fytiotalism" - fra "fyrtio" - "fyrre", en tendens i svensk litteratur, begyndte forfatterne at skrive i 40'erne af det 20. århundrede, jfr. russiske " tresserne ".
  4. ↑ Lars Bäckström , Erik Lindegren , Bonniers 1962.
  5. ↑ Vem är det - Svensk biografisk handbok 1995 (Stockholm 1994), siden 1161.
  6. ↑ Stadens krav kan krossa deras trygghet i Dagens Nyheter 2009-09-20 Arkiveret 28. september 2009.
  7. ↑ Spångabygden nr 56, siden 18. . Hentet 23. november 2013. Arkiveret fra originalen 2. december 2013.
  8. ↑ extrakoll.se  (downlink)
  9. ↑ Luthersson, Peter och Mortensen, Anders, förord ​​​​till Bertil Malmberg. Diktaren i sitt sekel (Stockholm 2006) s. 16
  10. ↑ Luthersson, Peter, Svensk litterär modernism (Stockholm 2002), s. 320 f.
  11. ↑ 1 2 "Medlöparna", Bertil Häggman, 1991, Stockholm, s. 87

Yderligere læsning

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier