Wa (sprog)

Wa ( Va, Vo, Wa, Awa ) er Wa -folkets sprog , bestående af dialekter: Parauk -dialekten tales af Parauk-wa-folket [1] , som bor i byen Kengtung i den østlige del af Shan stat , ved udspringet af Salween-floden i den nordøstlige del af Shan i Myanmar, i Mengman-distriktet, Menghai-amtet, det autonome præfektur Xishuangbanna Dai ; i det autonome præfektur Lankang-Lahu på Simao amtsniveau; i amterne Gengmadai og Yongde, det autonome præfektur Kangyuanwa i distriktsniveauet Linkang i den sydvestlige del af Yunnan-provinsen i Kina, og sandsynligvis også i den nordlige og nordvestlige del af Thailand [2] . I 2000 blev Wa-folket genbosat i områderne Mong Ton og Mong Hsat, især i byerne Mong Kyut, Mong Yavn og Pong Pa Kyin i det nordvestlige Shan -stat . Wo-dialekten tales af Wo-Kawa [3] folk , der bor i Kina (Lankang-Lahu autonome præfektur på Simao administrativt niveau; Zhenkang og Yongde amter i Linkang distriktet niveau i den sydvestlige del af Yunnan provinsen ) og Myanmar (5 landsbyer i landsbyen Hopang i Shan State ) [4] , og ben [3] , der også bor i Kina. Ava-dialekten tales af folk med samme navn [5] , der bor i Lankang-Lahu, Lahu og Wa, Menlian-Dai og Ximen-Wa autonome præfekturer i Simao amtsniveau i den sydvestlige del af Yunnan-provinsen i Kina [ 6] .

Dialekter

• Ava ( Ava , Awa, Awa Wa, Va ) har dialekter af Aval, Davanno og Masan.
• Wo ( Ban, Kawa, K'awa , La, Meung Hom, Pan, Peung Sux, Pinyin, Va, Vhax, Vo, Vo Wa, Wa Pwi, Wakut ) har ingen dialekter.
• Parauk ( Baraog , Baraoke, Buliu, Bulu, Burao, Parauk Wa, Phalok, Praok, Standard Wa, Wa ) har mange dialekter: aiswa, aychun, aishuai, alwa, angkrah, aum-plauk, bible-wa, banhung, veng - ngin, wuy-sai, dachzhai, ing-phang (sigang), kang-hsiu, kaong-naong, kaung-jiem, kaun-kaung, kaun-mau, kaun-poih, kaun-rao, kaung-rang, kaung-sang , kok-lah, kuan, kha-lah, khui-ma, la-dah, la-kong, lah-krum, hør, lunge-kua, lhah-tiah, man-lin, man-tong, man-chu ( jo -pyu, man-tiy, man-ton, man-tong), man-shiang, muik-lhang, muik-lhah, muik-nghaung, muik-nu, muik-reich, muik-sime, myung, myung-kun , myung-mao, myung-yum, naung-plov, nom-tum, pa-tah, pang-wai, pang-yang (muik-khaoh), panglao, rho-maung, rock-tong, sau-hin, sawaik, si -wieh, si-gang-rai, si-nauk, si-nga, simung, taoh-miye, toi-laung, hom, shiem-tum, shiem-chiim, shiem, yaong-breh, yaong-krak, yaong- Khrum , Yaong Kua, Yaong Ling, Yaong Lung, Yaong Nong, Yaong O, Yaong Peng, Yaong Raok, Yaong Rieh, Yaong Sang, Yaong Soi, Yaong Ting. Over 70 sorter i Myanmar, 300 sorter i Kina [7] .

Skriver

I 1930'erne udviklede missionærer et skrift til Wa-sproget baseret på latin, men det blev ikke brugt meget: kun 3% af Wa ejede dette skrift i begyndelsen af ​​1950'erne.

I 1955 begyndte arbejdet i Kina på at skabe et nyt alfabet, wa. I marts 1957 blev et nyt blandet alfabet for Wa godkendt. Det indeholdt yderligere bogstaver ŋ e ө ɲ .

Men allerede i 1958 blev dette alfabet erstattet af et alfabet med 26 standard latinske bogstaver. I stedet for ŋ begyndte de at skrive ng, i stedet for ɲ - ny, i stedet for e - dvs. i stedet for ө - o. Dette alfabet er gentagne gange blevet forfinet og bruges stadig i Kina.

Alfabet af kinesisk Wa (1989) [8]

Initialer:

Finaler:

Noter

1. ↑ Joshua-projektet . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 13. juni 2018. (ubestemt)
2. ↑ Etnolog . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 18. maj 2014. (ubestemt)
3. ↑ 12 Joshua Project . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. (ubestemt)
4. ↑ Etnolog . Dato for adgang: 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 27. april 2014. (ubestemt)
5. ↑ Joshua-projektet . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 13. juni 2018. (ubestemt)
6. ↑ Etnolog . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 15. maj 2014. (ubestemt)
7. ↑ Ethnologue (17. udg.) . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 18. maj 2014. (ubestemt)
8. ↑ Minglang Zhou. Flersprogethed i Kina: politikken for at skrive reformer for minoritetssprog. Berlin, 2003. ISBN 3-11-017896-6

Litteratur

• Bradley, David. 1994. "Øst- og Sydøstasien." I Moseley, Christopher, et al. Atlas over verdens sprog. London: Routledge.
• Watkins, Justin William. 2002. Was fonetik: eksperimentel fonetik, fonologi, ortografi og sociolingvistik. Canberra: Pacific Linguistics, Research School of Pacific and Asian Studies, Australian National University.

Links

• Parauk-wa på Ethnologue
• Parauk-wa hos Joshua Project
• Vo på Ethnologue
• Wo kava på Joshua Project
• Ava hos Ethnologue
• Ava på Joshua Project