Ærkebispedømmet i Salzburg

Ærkebispedømmet i Salzburg
Archidioecesis Salisburgensis

Ærkebispedømmets våbenskjold
Land  Østrig
Stifts-suffraganer bispedømmer Graz-Schekau , Gurk , Innsbruck , Feldkirch
rite latin
Stiftelsesdato 798 år
Styring
Hovedby Salzburg
Katedral De hellige Rupert og Virgils katedral
Hierark Franz Lackner [d]
Statistikker
sogne 208
Firkant 9.715 km²
Befolkning 682.826
Antal sognebørn 513.125
Andel af sognebørn 70,1 %
Kort
kirchen.net
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Ærkebispedømmet i Salzburg ( lat.  Archidioecesis Salisburgensis ) er et ærkebispedømme for den romersk-katolske kirke med hovedkvarter i byen Salzburg , Østrig . Ærkebispedømmet Salzburg omfatter stifterne Graz-Seckau , Gurk , Innsbruck , Feldkirch . Salzburgs ærkebispedømmes katedral er kirken Saints Rupert og Virgil i Salzburg.

Historie

Ifølge livet af St. Severin " Vita Sancti Severini ", skrevet efter hans død i begyndelsen af ​​det VI århundrede, omkring år 450, var der to kirker og et kloster på det nuværende Salzburgs område . Den første biskop af disse områder var Saint Maximus, som var en discipel af Saint Severin og abbed i klostret. Den anden biskop var St. Rupert , som i slutningen af ​​det 7. århundrede grundlagde et nyt kloster St. Peter ved Salzach -floden , hvor det fremtidige Salzburg begyndte at dannes.

I 798 udnævnte pave Leo III biskop Arn af Salzburg til storby i Bayern . Metropolen Bayern omfattede bispedømmerne i bispedømmet München og Freising , Passau , Regensburg , Bolzano-Brixen .

I midten af ​​det 9. århundrede stod biskop Adalvin af Salzburg over for kravene fra den moraviske kong Rostislav , som erobrede landene mellem Donau og Dyja og fordrev de bayerske præster fra Mähren . Cyril og Methodius prædikede i Mähren i denne tid . Biskop Adalvin protesterede mod deres aktiviteter i hans metropol. Methodius blev indkaldt til synoden i Salzburg og Adalvin forbød ham at prædike i Mähren.

I det 11. århundrede i Salzburg blev den katolske kirke forfulgt af den kejserlige regering, som var i strid med Vatikanet. Efter udnævnelsen af ​​ærkebiskoppen af ​​Salzburg Gebhard af pave Gregor VII , mødte han modstand med indrejsen i søen. Ærkebiskop Gebard var i eksil i ni år. Hans efterfølger ærkebiskop Timo blev fængslet i fem år og døde i fængslet i 1102. I 1122 blev der underskrevet en aftale mellem Vatikanet og kejseren, og ærkebiskoppens aktivitet blev tilladt i Salzburg.

I 1213 blev ærkebispedømmet Salzburg et fyrstedømme-ærkebispedømme . Ærkebiskop Eberhard II af Regensberg modtog titlen som kejserlig fyrste. I 1245, efter koncilet i Lyon , ekskommunikerede pave Innocentius IV biskop Eberhard II af Regensburg for at støtte Frederik II .

I det 16. århundrede begyndte lutherdommen at trænge ind i ærkebispedømmet Salzburg fra Tyskland . Ærkebiskop Paris von Londron inviterede jesuitterne til Salzburg for at engagere sig i missionsarbejde blandt protestanterne. På grund af den katolske kirkes forfølgelse flyttede mange protestanter til Hannover, Østpreussen, Nordamerika.

Den 28. januar 1785 gav ærkebispedømmet Salzburg en del af sit område til stiftet Leoben.

I 1803 fik ærkebispedømmet Salzburg status som storhertugdømmet Salzburg , underordnet ærkehertug Ferdinand III .

Liste over almindelige

  • Sankt Maxim (+ 476);
  • Sankt Rupert (698-718);
  • Sankt Virgil (745-784);
  • Arn (784-821);
  • Adalram (821-836);
  • Liupram (836-859);
  • Adalvin (859-873);
  • Adalbert I (873);
  • Dietmar I (873-907);
  • Pellegrin I (907-923);
  • Adalbert II (923-935);
  • Egilolf (935-939);
  • Arold (939-958);
  • Frederik I (958-991);
  • Hartwig (991-1023);
  • Gunther (1024-1025);
  • Dietmar II (1025-1041);
  • Baldovin (1041-1060);
  • Gebhard (1060-1088);
  • Timo (1090-1101);
  • Conrad I af Abensberg (1106-1147);
  • Eberhard I af Hypolstein-Byburg (1147-1164);
  • Konrad II af Østrig (29.06.1164 - 28.09.1168);
  • Adalbert III af Bøhmen (1168-1177);
  • Conrad III af Wittelsbach (1177-1183);
  • Adalbert III af Bøhmen (1183-1200) - anden gang;
  • Eberhard II af Truchsee (1200-1246);
  • Burkhart von Ziegenheim (1247);
  • Filip af Kärnten (1247-1256);
  • Ulrich von Seckau (1256-1265);
  • Vladislav af Salzburg (6.10.1265 - 27.04.1270);
  • Frederik II af Walchen (1270-1284);
  • Rudolf af Hohenek (1284-1290);
  • Konrad IV af Fonsdorf (1291-1312);
  • Weichard af Pollheim (1312-1315);
  • Friedrich III af Liebnitz (1315-1338);
  • Heinrich Pirnbrunner (1338-1343);
  • Ordolf af Wisseneck (1343-1365);
  • Pellegrin II af Puheim (1365-1396);
  • Grigory Shenk Ostervitsky (1396-1403);
  • Eberhard III af Neuhaus (1403-1427);
  • Eberhard IV af Starhemberg (1427-1429);
  • Johann von Reisberg (1429-1441);
  • Friedrich Truchses von Emmerberg (30/09/1441 - 04/3/1452);
  • Sigmund von Volkersdorf (04/10/1452 - 11/3/1461);
  • kardinal Burkhard von Weispriach (16.11.1461 - 16.02.1466);
  • Bernhard von Rohr (25.02.1466 - 21.03.1487);
  • Johann Beckenschlager (21.03.1487 - 15.12.1489);
  • Friedrich von Schaumberg (19.12.1489 - 14.10.1494);
  • Sigmund von Gollenegg (10/16/1494 - 07/3/1495);
  • Leonhard von Keuchach (07/07/1495 - 06/08/1519);
  • Kardinal Matthew Lang von Wellenburg (06/8/1519 - 30/03/1540);
  • Michael von Künburg (21.07.1554 - 17.11.1560);
  • Johann Jacob von Köhn-Belasi (28.11.1560 - 05.04.1586);
  • Georg von Künburg (05/04/1586 - 25/01/1587);
  • Wolf Dietrich von Reitenau (03/02/1587 - 03/07/1612);
  • Markus Sitticus von Hohenems (18.03.1612 - 10.9.1619);
  • Paris von Lodron (13.11.1618 - 15.12.1653);
  • Kardinal Guidobald von Thun (3. februar 1654 - 7. marts 1668);
  • Kardinal Maximilian Gandolf von Künburg (30/07/1668 - 05/3/1687);
  • Johann Ernst von Thun (30.06.1687 - 20.04.1709);
  • Franz Anton von Harrach zu Rorau (20.04.1709 - 18.07.1727);
  • Leopold Anton Eleutherius von Firmian (4. oktober 1727 – 22. oktober 1744);
  • Jacob Ernst von Liechtenstein-Castelkorn (01/13/1745 - 06/12/1747);
  • Andreas Jacob von Dietrichstein (09/10/1747 - 01/05/1753);
  • Sigmund von Schrattenbach (04/05/1753 - 16/12/1771);
  • Hieronymus Joseph Franz de Paula Colloredo von Walsee und Mels (14.03.1772 - 20.05.1812);
  • Sigmund Christoph von Seil und Trauchburg (20/05/1812 - 11/7/1814) - apostolisk administrator;
  • Leopold Maximilian von Firmian (1814-1822) - apostolisk administrator;
  • Augustine Johann Joseph Gruber (16.02.1823 - 28.06.1835);
  • kardinal Friedrich zu Schwarzenberg (23.09.1835 - 13.12.1849);
  • Kardinal Maximilian Joseph von Tarnochi (24. oktober 1850 – 4. april 1876);
  • Franz de Paula Albert Eder (27.05.1875 - 10.04.1890);
  • Kardinal Johann Evangelist Haller (20.05.1890 - 05.05.1900);
  • Kardinal Johann Baptist Kachthaler (05/10/1900 - 27/02/1914);
  • Balthazar Kaltner (04/02/1914 - 07/06/1918);
  • Ignatius Rider (08/12/1918 - 10/8/1934);
  • Sigismund Weitz (10/12/1934 - 30/10/1941);
  • Andreas Rohracher (02/3/1943 - 06/30/1969);
  • Eduard Makhainer (9.10.1969 - 17.07.1972);
  • Carl Berg (26.12.1972 - 05.09.1988);
  • Georg Eder (21/12/1988 - 23/11/2002);
  • Alois Kotgasser (22/11/2002 - 11/4/2013);
  • Franz Lakner (4. november 2013 – nu).

Kilde

Links