Ancash Quechua

Ancash Quechua
selvnavn Anqash rimay
lande Peru
Regioner Ancash , nogle provinser i Huanuco -regionen
Samlet antal talere 1 million mennesker
Klassifikation
Kategori Sprog i Sydamerika

Quechuanske sprog

Quechua I
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2 inkluderet i que
ISO 639-3 qwa (Korong Quechua);
qwh (Waylas Quechua);
qws (det nordlige Konchukos Quechua);
qxn (Sioua Quechua);
qxo (Sydlige Konchukos Quechua);
qvn (Huamalies Quechua).
Atlas over verdens sprog i fare 997
Glottolog huay1239

Ancash Quechua ( spansk:  quechua ancashino ) er et sprog, der tilhører den centrale quechuanske gruppe af sprog . Det bryder op i flere gensidigt forståelige dialekter. Det samlede antal transportører er omkring 1 million mennesker.

Fordeling

Ancash Quechua er fordelt over det meste af Ancash -regionen , hovedsageligt i højlandet, såvel som i provinserne Marañon , Huacaibamba og Huamalies , Huanuco-afdelingen . Imidlertid er mange Ancash Quechua isoglosser også til stede i andre quechuanske dialekter i Huanuco, det sydlige Ancash og provinsen Cahatambo .

Fonologi

Vokalisme

Ancash Quechua har tre korte vokalfonemer og tre lange vokalfonemer.

Vokaler
foran medium bag-
øverst _ u ː
ubelastet overdel ɪ ʊ
afslappet nederste ɐ
nederste _

Allofonerne /e̞/ og /o̞/ (henholdsvis fonemerne /ɪ/ og /ʊ/) udtales ved kontakt med /q/.

I Callejón de Huylas såvel som i nogle tilstødende områder opstår fænomenet monoftongering (overgangen af ​​nogle diftonger til lange monoftonger. Derudover kan der i dette område opstå lange vokaler som følge af forlængelse.

Segment Monoftonisering Eksempel Oversættelse
ɐ /ɐj/ [eː] / ɐjwɐj / _ _ [ eː w eː ]
/ɐw/ [oː] / jɐw / [ jo ] Hej
ɪ /ɪj/ [iː] *(på alle dialekter) / pʊrɪj / [ pʊɾiː ]
/ɪː/ [eː] /pʊr iː / [pʊɾ eː ] [Jeg går
ʊ /ʊj/ [jeg] / tiːpʊj / [tiːp iː ] slag (af hjertet)
/ʊː/ [oː] / ʊɾkʊː / [ ʊɾkː ] min pande

Konsonantisme

Labial Alveolær Postalveolar Retrofleks Palatal tilbage sproglig Uvular Glottal
eksplosiv s t k q
affriterer ʦ t͡ʃ ʈʂ
frikativer Døv s ʃ χ h
stemte ʁ
nasal m n ɲ
Centrale tilnærmelser w ɾ j
Laterale tilnærmelser l ʎ

Skriver

Noter

  1. QUECHUANTSIKTA LIYIR KUSHIKUSHUN . — Lima: Instituto Lingüístico de Verano, 2017.
  2. E. Morales. Aliichu . —Ministerio de Educación; Instituto Linguistico de Verano, 1983.

Links