Ancash Quechua | |
---|---|
selvnavn | Anqash rimay |
lande | Peru |
Regioner | Ancash , nogle provinser i Huanuco -regionen |
Samlet antal talere | 1 million mennesker |
Klassifikation | |
Kategori | Sprog i Sydamerika |
Quechua I | |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | inkluderet i que |
ISO 639-3 |
qwa (Korong Quechua); qwh (Waylas Quechua); qws (det nordlige Konchukos Quechua); qxn (Sioua Quechua); qxo (Sydlige Konchukos Quechua); qvn (Huamalies Quechua). |
Atlas over verdens sprog i fare | 997 |
Glottolog | huay1239 |
Ancash Quechua ( spansk: quechua ancashino ) er et sprog, der tilhører den centrale quechuanske gruppe af sprog . Det bryder op i flere gensidigt forståelige dialekter. Det samlede antal transportører er omkring 1 million mennesker.
Ancash Quechua er fordelt over det meste af Ancash -regionen , hovedsageligt i højlandet, såvel som i provinserne Marañon , Huacaibamba og Huamalies , Huanuco-afdelingen . Imidlertid er mange Ancash Quechua isoglosser også til stede i andre quechuanske dialekter i Huanuco, det sydlige Ancash og provinsen Cahatambo .
Ancash Quechua har tre korte vokalfonemer og tre lange vokalfonemer.
foran | medium | bag- | |
øverst | iː _ | u ː | |
ubelastet overdel | ɪ | ʊ | |
afslappet nederste | ɐ | ||
nederste | aː _ |
Allofonerne /e̞/ og /o̞/ (henholdsvis fonemerne /ɪ/ og /ʊ/) udtales ved kontakt med /q/.
I Callejón de Huylas såvel som i nogle tilstødende områder opstår fænomenet monoftongering (overgangen af nogle diftonger til lange monoftonger. Derudover kan der i dette område opstå lange vokaler som følge af forlængelse.
Segment | Monoftonisering | Eksempel | Oversættelse | ||
---|---|---|---|---|---|
ɐ | /ɐj/ | [eː] | / ɐjwɐj / _ _ | [ eː w eː ] | gå |
/ɐw/ | [oː] | / jɐw / | [ jo ] | Hej | |
ɪ | /ɪj/ | [iː] *(på alle dialekter) | / pʊrɪj / | [ pʊɾiː ] | gå |
/ɪː/ | [eː] | /pʊr iː / | [pʊɾ eː ] | [Jeg går | |
ʊ | /ʊj/ | [jeg] | / tiːpʊj / | [tiːp iː ] | slag (af hjertet) |
/ʊː/ | [oː] | / ʊɾkʊː / | [ ʊɾkː ] | min pande |
Labial | Alveolær | Postalveolar | Retrofleks | Palatal | tilbage sproglig | Uvular | Glottal | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
eksplosiv | s | t | k | q | |||||
affriterer | ʦ | t͡ʃ | ʈʂ | ||||||
frikativer | Døv | s | ʃ | χ | h | ||||
stemte | ʁ | ||||||||
nasal | m | n | ɲ | ||||||
Centrale tilnærmelser | w | ɾ | j | ||||||
Laterale tilnærmelser | l | ʎ |