| Melih Cevdet Andai | |
|---|---|
| tur. Melih Cevdet Anday | |
| Fødselsdato | 13. marts 1915 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 28. november 2002 (87 år) |
| Et dødssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | digter , forfatter |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Melih Cevdet Anday ( tur. Melih Cevdet Anday ; 13. marts 1915 – 28. november 2002) var en tyrkisk digter og prosaforfatter. Han skrev i mange genrer, ofte ud over traditionelle litterære tendenser. På seks et halvt årti har han komponeret elleve digtsamlinger, otte skuespil, otte romaner, femten essaysamlinger, hvoraf nogle har modtaget store litterære priser. Han oversatte også flere kunstværker fra forskellige sprog til tyrkisk [1] .
Melih Cevdet Anday blev født i Istanbul i 1915 og boede der, indtil hans forældre besluttede at flytte til Ankara i 1931. Han tog eksamen fra Ghazi High School og studerede kortvarigt sociologi i Belgien på et stipendium fra Statsbanerne, men i 1940, efter starten på den tyske invasion, måtte Hendaye vende hjem. Mellem 1942 og 1951 arbejdede han som publikationskonsulent for Ankaras undervisningsministerium og derefter som bibliotekar i byen. I løbet af denne tid begyndte han sin karriere som journalist for flere aviser. Efter 1954 underviste han på Istanbul City Conservatory. Fra 1964 til 1969 var Andai i bestyrelsen for tyrkisk radio og tv. Efter han trak sig tilbage fra konservatoriet i 1977, blev Hendaye udnævnt til UNESCOs hovedkvarter i Paris som kulturattaché, hvor han blev indtil næste regeringsskifte [2] .
Som digter var Andai en af lederne af Garip litterære kreds, som også omfattede Orkhan Veli og Oktay Rifat . Ifølge deres synspunkter, som især er beskrevet i forordet til deres fælles samling, udgivet i 1941, skulle poesi opgive tidligere århundreders formalisme og retoriske klassiske stil og blive en enkel, dagligdags og praktisk talt "kunstløs" kunst, designet til at tjene almindelige mennesker [3] .
Den franske surrealismes indflydelse var dog allerede til stede i den tyrkiske litteratur på det tidspunkt , og Hendayu bevægede sig til sidst væk fra sin oprindelige stil mod neo-surrealisme, mens han samtidig forsøgte at undgå de politiske omvæltninger i sit land [4] .
| Sedat Simavi litteraturpris | |
|---|---|
| |