Alamgir II

Aziz ad-Din Abu-l Adl Muhammad Alamgir ( hindi आलमगीर द्वितीय ; 16. juni 1699 , Multan  - 29. november 1759 , Kotla Pad 5 , Indien 5, Indien, 7, 1759, Kotla Fate , Indien ) - 5 .

Alamgir II var den næstældste søn af prins Maaz ud-Din, senere den store mogul Jahandar Shah ( regerede 1712-1713 ) . Efter at hans far var blevet afsat fra tronen, blev Alamgir taget til fange af den nye padishah Faruk Siyar og fængslet. Senere, den 21. januar 1714, blev fangen blindet efter ordre fra Farouk Siyar . Prinsen blev fængslet indtil 1754 , hvor han blev løsladt af Gaziutdin Imad ul-Mulk ,  nevøen til Nizam fra Hyderabad . Den 2. juni 1754 , i en alder af 55, bliver han en padishah og tager navnet Alamgir II til ære for sin oldefar Aurangzeb Alamgir . En fanatisk muslim, Alamgir II ønskede således at udtrykke sin respekt for sin oldefars strenge tro.

Imad ul-Mulk, der væltede Alamgir II's forgænger, den store mogul Ahmad Shah , med hjælp fra Maratha-prinserne , indtager posten som storvesir ( wazir i-mamalik ) under den nye padishah. Alamgir II var en marionet i hans hænder, som blev forbudt selv at forlade sit palads uden særlig tilladelse. Alamgir var et lydigt værktøj i hænderne på den almægtige vikar Imad ul-Mulk.

I 1754 udråbte Muhammad Quli Khan (1754-1758) sig selv til en uafhængig hersker i Allahabad . I 1756 opstod jaternes tilstand i Delhi  - Agra -regionen , som blev ledet af Suraja Mal.

I 1756 invaderede den afghanske hær under kommando af Ahmad Shah Durrani Mughal-riget , erobrede Delhi og Agra og fyrede Mathura . Imad ul-Mulk flygtede fra hovedstaden, men padishah Alamgir forblev i byen. Afghanerne beslaglagde et stort bytte, anslået til 120 millioner rupier. Alamgir blev tvunget til at afstå provinserne Punjab , Kashmir og Sindh til Ahmad Shah .

I den efterfølgende magtfejde mellem den afghanske vesir udpeget af Ahmad Shah og Imad ul-Mulk, som var afhængig af hjælp fra marathaerne, der kontrollerede det nordlige Indien, og som ønskede at genvinde stillingen som den højeste person i staten efter padishah, Alamgir viste sig magtesløs til at gøre noget. Efter afslutningen på den afghanske invasion invaderede Marathaerne Punjab og besatte territoriet sammen ved Multan og besejrede Ahmad Shahs søn Durrani Timur Shah. I 1759 drev afghanerne Marathas ud af Delhi og fuldstændig hærgede Mughal-hovedstaden. Efter afghanernes tilbagetog erobrede storvesiren Imad ul-Mulk, med hjælp fra Matrathas, Delhi for anden gang . I frygt for afghanernes voksende indflydelse organiserede Imad ul-Mulk sammen med Maratha-lederen Sadashivrao Bhao en sammensværgelse for at udrydde hele Alamgir-familien og sig selv. Den 29. november 1759 døde padishah af adskillige sår påført ham af dolke sendt af Imad ul-Mulk-mordere. Hans arving til tronen var Aurangzebs andet oldebarn , Shah Jahan III . Men efter et par måneder af hans regeringstid blev han også væltet, og den ældste søn af Alamgir II, Shah Alam II , blev padishah .

Alamgir II havde 8 hustruer, fra hvem han havde 8 sønner og 12 døtre. Han blev begravet i Humayun Mausoleum i Delhi .

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)