Asiatiskisme

Asianisme , eller asiatisk stil  ( anden græsk Ἀσιανὸς ζῆλος , lat.  dictio Asiatica ) er en retning i hellenistisk ( Hegesias fra Magnesia ) og delvist romersk retorik ( Hortensius , i nogle tilfælde Cicero ). Udtrykket skylder en henvisning til Lilleasien (i modsætning til Attika) - stedet, hvor de (græske) repræsentanter for denne oratoriske stil kom fra.

I asiatisk stil blev der dyrket omfattende perioder, udsmykket med paralleller og antiteser , rytmisk prosa (nogle gange med rim ), ordleg. Tilhængere af Atticisme så i asiatisk stil "en perversion af hellensk smag ved asiatisk indflydelse" - deraf dens nedsættende betegnelse. Under indflydelse af asiatiskisme udviklede al senantik prosa; renæssance- og baroklitteratur går tilbage til dens traditioner . Cicero skelnede to varianter af asiatisk stil:

Den ene slags er fuld af rykkede tanker og skarpe ord, og disse tanker adskiller sig ikke så meget i dybde og betydning som i vellydende og behagelighed. <...> Den anden slags er ikke så rigelig i tanker, men rullende ord hurtigt og hurtigt, og i denne talestrøm flyder ord både storslået og yndefuldt. Denne [form for veltalenhed] dominerer nu hele Asien; Aischylos af Cnidus og min jævnaldrende Aeschines af Milet holdt om ham: deres tale flød overraskende let, men der var ingen smuk harmoni af tanker i den. Begge typer tale er mere for unge mennesker, og for ældre har de for lidt vægt.

— Cicero. Brutus [1]

Asianisme betragtes som den første manifestation af europæisk manerisme ("erste Form des europäischen Manierismus") i litteraturen, ligesom atticisme er af europæisk klassicisme [2] .

Noter

  1. ↑ Oversættelse af I.P. Strelnikova. Original: Genera autem Asiaticae dictionis duo sunt: ​​unum sententiosum et argutum, sententiis non tam gravibus et severis quam concinnis et venustis, qualis in historical Timaeus, in dicendo autem pueris nobis Hierocles Alabandeus, magis etiam quo-menerumius ut fra, orationque primis ut Asiatico in genere laudabiles. Aliud autem slægt est non tam sententiis frequentatum quam verbis volucre atque incitatum, quali est nunc Asia tota, nec flumine solum orationis sed etiam exornato et faceto genere verborum, in quo fuit Aeschylus Cnidius et meus Aequalines Milesius. I hans erat admirabilis orationis cursus, ornata sententiarum concinnitas non erat. Haec autem, ut dixi, genera dicendi aptiora sunt adulescentibus, in senibus gravitatem non havebent.
  2. ↑ Curtius ER Europäische Literatur und lateinisches Mittelalter. Bern, 1948, S.76.

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger