| schweizisk lyskilde | |
|---|---|
| Type | Synkrotron |
| Formål | SI kilde |
| Land | Schweiz |
| Laboratorium | PSI |
| Års arbejde | 2000- |
| Tekniske specifikationer | |
| Partikler | elektroner |
| Energi | 2,4 GeV |
| Omkreds/længde | 288 m |
| Betatron frekvenser | 20.38, 8.16 |
| emissioner | 5,0 nm rad |
| Strålestrøm | 400 mA |
| Kogel længde | 3,5 mm |
| Forfaldstider | 4,5 ms, 9 ms |
| Kritisk fotonenergi | 5,4 keV |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
SLS ( engelsk schweizisk lyskilde ) er en elektronaccelerator , en kilde til synkrotronstråling af 3. generation ved PSI forskningscenter (Paul Scherrer Institute), Schweiz .
Kilden er et acceleratorkompleks bestående af en elektronsynkrotron med en omkreds på 288 m for en energi på 2,4 GeV , samt en boosterring for en samlet energi, og en præ-injektor - en linac til en energi på 100 MeV med en gentagelseshastighed på op til 10 Hz. Hovedsynkrotronen består af 12 TBA (triple bend achromat) celler med en magnetisk struktur og 12 retlinede spredningsfrie mellemrum til installation af radiative wigglers og undulatorer . Derudover har 3 dipolmagneter en central del med et stærkere felt (det såkaldte superbøjning) til hård røntgenstråling. I alt er der 17 SI- outputkanaler til brugere [1] .
Designet af SLS-komplekset er blevet udført siden 1991, selve byggeriet begyndte i 1997. Strålen blev fanget i en ring i 2000, og i 2001 begyndte arbejdet med brugere af synkrotronstråling.
| Synkrotronens hovedparametre [2] | |
|---|---|
| Elektronenergi, E | 2,4 GeV |
| Perimeter, P | 288,0 m |
| RF-frekvens, f HF | 500 MHz |
| Betatron-frekvenser , ν x , ν y | 20.38, 8.16 |
| Energispredning i strålen, σ δE/E | 0,9×10 -3 |
| Horisontal emittans , ε x | 5,0 nm rad |
| Kogelængde, l b | 3,5 mm |
| Strålingens henfaldstid , τ s , τ x =τ z | 4,5 ms, 9 ms |
| Total strålestrøm, I b | 400 mA |
| Energitab pr. omdrejning | 512 keV |
| Kritisk fotonenergi | 5,4 keV |