| latinsk original |
|---|
|
Odi et amo. Quare id faciam, fortasse requiris. |
| Oversættelse af F. A. Petrovsky |
|
Og jeg hader det og elsker det. Hvorfor? - du spørger. |
Odi et amo (fra latin - "Jeg hader og elsker"), Catullus 85, Catvlli Carmen LXXXV er et berømt kupletdigt af den antikke romerske digter Catullus . Størrelsen på digtet - elegisk distich , består af 14 ord. Den kunstneriske følelsesmæssige effekt af digtet opnås ved at kontrastere to polære følelser - had og kærlighed.
Ofte, som et populært latinsk udtryk , overføres det i en forkortet form, med det første og sidste ord: "Odi et amo. Excrucior" - "Jeg hader og elsker. Udmattet."
Ved lighed med nogle andre digte af Catullus menes disse linjer at referere til hans elskede Lesbia . Så for eksempel har det endelige billede (ekscrucior) noget til fælles med "Min var fra pladsen en gang til min kæreste ...".
Det berømte spil med verbumsformer, der kombinerer spørgsmål og svar, kan ikke oversættes nøjagtigt: "... du vil spørge, hvorfor jeg gør dette! Jeg ved det ikke, men hvad der sker med mig, jeg føler ... "I græsk poesi dukker hovedbilledet af denne kuplet først op i Anacreon (fr. 79:" Jeg elsker og elsker dig ikke, / Og jeg raseri og jeg raser ikke ... ") , og så bliver emnet diskussioner blandt filosoffer ( "overdreven kærlighed, siger Theophrastus , er ofte årsagen til had" , - Plutarch , "Cato den ældre", 37) og fra Græsk komedie kommer til Terence ("Eunuk", 72: "og kvalmende, og kærligheden brænder" ) [1] .
"Kontrasten mellem to følelser tjener som genstand for et epigram, som skal beskrive fantastiske ting, der forårsager forvirring og beundring. Men disse er ikke kun følelser - for den romerske betød verberne "jeg hader" og "jeg elsker" først og fremmest den aktive manifestation af både fjendskab og begær. Sådanne handlinger omfattede udtalelser: Catullus' bandevers mod Lesbia er ikke blot en beskrivelse af had, men en fjendtlig handling; kyssedigte er ikke bare en beskrivelse af begær, men selve handlingen med krav eller bøn. Disse handlinger er karakteristiske for en fri person - kun han kan åbenlyst være i fjendskab og begær. Men når en navnløs samtalepartner spørger: "Hvorfor gør du det her?" - i svaret bliver det aktive udsagnsord erstattet af et passivt (i stedet for "gør" - "bliver gjort"), og en fri person befinder sig i positionen som en slave (i stedet for "Jeg hader og elsker" - "Jeg udholder tortur")" [2] .
Lad os dvæle ved betydningen af udsagnsordet excrucior : (1.sg.ind.praes.pass) "Jeg lider" (passiv stemme), du kan se, at dets rod er det latinske ord crux (f.) - ikke kun et kors ( korsfæstelsesværktøj ), men det samme er torturinstrumentet i form af (T eller +), der strækker kroppen i alle retninger. I sidste ende er meningen faktisk "jeg lider", men grunden til dette er, at "min krop bliver strakt i alle retninger". Billedet af korsfæstelsen spilles også af Catullus i digt 99, henvendt til hans elskede Juventius ; og nævner også i vers 76, 10 (også rettet til Lesbia).
Kupletten af Catullus blev oversat af de førende mestre i oversættelsen af latinske tekster: Athanasius Fet , Fyodor Petrovsky , Sergei Shervinsky , Yakov Golosovker .
Åh, jeg elsker dig ikke, / Sabidius! For hvad? Jeg ved ikke.
Jeg ved kun én ting: / åh, jeg elsker dig ikke!