Haliclystus | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||
videnskabelig klassifikation | ||||||||||
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiType:cnidariansUndertype:medusozoaKlasse:StaurozoaHold:stauromedusaUnderrækkefølge:MyostauridaFamilie:LucernariidaeSlægt:Haliclystus | ||||||||||
Internationalt videnskabeligt navn | ||||||||||
Haliclystus James-Clark , 1863 [1] | ||||||||||
Synonymer | ||||||||||
|
||||||||||
|
Haliclystus (lat.) er en slægt af marine cnidarians fra ordenen stauromedusae ( Stauromedusae ). Der er 12 arter fordelt i alle oceaner.
Kroppen af de voksne stadier af Haliclystus er 1-3 cm lang og er opdelt i en smal stilk og et bredere bæger, i hvis centrum er mundåbningen [2] [3] . Kanten af bægeret danner otte lappet - store udvækster kronet med bundter af fangarme , mellem hvilke der er otte ropalioider - organer, der bruges til midlertidig vedhæftning under saltomortale [2] [3] . Strukturen af ropalioider varierer markant blandt repræsentanter for forskellige arter og bruges som et taksonomisk træk [2] [3] . Den ringformede muskel, der løber langs kanten af bægeret i Haliclystus , er opdelt af lappet i otte separate segmenter [2] [3] .
Repræsentanter for slægten Haliclystus er fordelt i vandet i alle oceaner. H. kerguelensis og H. antarcticus findes på den sydlige halvkugle , mens de øvrige arter findes på den nordlige [3] .
Den største slægt i størrelsesordenen stauromedusa med 12 arter [1] :