Gaismas pils (sang)

"Gaismas pils" (fra  lettisk  -  "Lysets Slot") er en ballade på lettisk for et blandet kor, skrevet af komponisten Jazeps Vitols til Auseklis ord i 1899. Den hører til de mest berømte samples af den lettiske klassiske korsang [1] . Siden 1910 er den traditionelt blevet opført på hver sangfestival i Letland [2] . Inkluderet i den lettiske kulturkanon [3] .

I 2018 blev "Gaismas pils" rangeret som nr. 16 blandt de bedste lettiske sange gennem tiderne ifølge en undersøgelse foretaget af Radio SWH i anledning af Republikken Letlands 100-års jubilæum . Blandt de 100 værker på denne liste viste det sig at være det eneste, der blev skabt i det 19. århundrede .

Oprettelseshistorie

Sangens tekst blev skrevet af den lettiske digter Auseklis i 1873 [5] med undertitlen Kurzeme legende ( lettisk: Kurzemes teika ). I den originale tekst er der yderligere to strofer, som ikke er opført i sangen .

Det første forsøg på at tonesætte Auseklis' digt blev lavet i 1877 af forfatteren til den lettiske hymne , Kārlis Baumanis , som skrev en hel samling af sange ("Dziesmu vītols", 1879) efter Auseklis ord. Denne samling forblev dog upubliceret [6] .

Jazep Vitols skrev sin version af "Gaismas pils" på én dag - 21. juni  ( 3. juli )  , 1899 , mens han besøgte sin bror, der tjente som læge i landsbyen Zarechye , Pskov-provinsen. I sine breve klagede Vitols ofte over, at der stadig var for få lettiske tekster [til at skabe sange], men "Auseklis' episke skønheder" gjorde så stærkt indtryk på ham, at digterens tobindsbog var "den mest værdifulde" på hans bogreol, endda "en genstand for misundelse" [7] .

Den første fremførelse af sangen fandt sted ved en koncert af Riga Latvian Singing Societys kor dirigeret af Jekabs Ozols i Riga Cyclists' Garden i sommeren 1900 .

Optræden på sangferier

Fra den 5. sangfejring opføres "Gaismas pils" traditionelt ved næsten alle lettiske sangfester og er blevet et af dets uofficielle symboler [7] . Den 5. sangfestival var planlagt til 1904, og dens program blev vedtaget allerede i 1903. Jazeps Vitols, godkendt som en af ​​festivalens hoveddirigenter, kompilerede og udgav instruktionen om, hvordan man lærer sange fra den 5. lettiske generalsangfestival. På programmet stod 8 Vitols-sange, deriblandt "Gaismas pils", som skulle opføres umiddelbart efter nationalsangen " God Save the Tsar!" » [8] .

Planerne om at holde ferie i 1904 blev imidlertid afbrudt af den russisk-japanske krig , og undertrykkelsen af ​​revolutionen i 1905 bragte bølgen af ​​den lettiske nationale genoplivning ned i lang tid. Som et resultat blev den 5. sangfestival først afholdt i 1910. Dirigenten for Gaismas pils var som planlagt Jazeps Vitols selv; han dirigerede også opførelsen af ​​denne sang ved helligdage i 1926 og 1933 [7] .

Mange år efter Vitols' død, i 1980, ankom hans 90-årige enke fra New York til den 18. sangfestival og blev inviteret på scenen efter at have opført "Gaismas pils". Jubelen hos koristerne og publikum var så stor, at sangen, dirigeret af dirigent Harald Mednis , til sidst blev opført tre gange [9] .

Men i sovjettiden var sangen blandt de uønskede, og ved XIII, XIV og XVII sangfestivaler (1960, 1965, 1977) var den ikke tilladt at indgå i repertoiret. Den samme situation, efter sangens "politisk forkerte" triumf i 1980, skulle gentages på XIX Song Festival (1985), da sangen og dens dirigent blev slettet fra programmet to dage før ferien. Men allerede efter den afsluttende tale fra kulturministeren for den lettiske SSR V.I. ”, som følge heraf blev Kaupuzh tvunget til at invitere Harald Mednis, under hvis ledelse den vanærede sang stadig blev fremført [7] [9] . Det antages, at det var fra denne protest, at den syngende revolution og den tredje Atmoda begyndte i Letland [10] .

Haralds Mednis var mere end andre dirigenter tilknyttet sangen "Gaismas pils". Musikhistoriker Dzintars Gilba siger, at denne sang var et vendepunkt i Mednis' karriere: tilbage i 1938, på IX Song Festival, vandt Lazdoni- koret ledet af ham konkurrencen af ​​landkor, og opførte glimrende "Gaismas pils" som en af ​​de obligatoriske kompositioner [11] .

Sidste gang Mednis dirigerede denne sang var 60 år senere, i 1998, allerede i en alder af 92. Kunstneren var på listen over æresdirigenter for XXII-ferien, ikke en eneste sang blev betroet ham. Ifølge programmet dirigerede Ausma Derkevica "Lysets Slot" , men så kaldte koret Mednis. På trods af sin alder fandt han styrken til at bestige podiet og dirigere et ekstranummer [12] . Det var hans farvel til sangfestivalen: to år senere døde den berømte dirigent [11] .

Den entusiastiske opfattelse af sangen fra sangere og tilskuere ved hver af dens opførelser giver os mulighed for at hævde, at den ikke er et ekko af æraen af ​​dannelsen af ​​national bevidsthed, hvor dens forfattere levede, men et livligt, følelsesmæssigt rigt og udtryksfuldt værk af kunst [3] . »Der er ting, der bliver symboler på nationen, noget meget mere, end vi rationelt kan forstå. Og ”Gaismas pils” er uden tvivl en af ​​dem,” siger chefdirigenten for Sangfestivalen Sigvards Klava [2] .

Musik og tekster

Balladen "Gaismas pils" er skrevet i tonearten e -mol , in4
4. Den har en udtalt tredelt form med en kontrasterende midterdel og en højtidelig coda . Melodien er rig på dynamiske nuancer. Musikkritikeren Jēkabs Graubins bemærkede, at denne sangs mol ikke er tårevækkende: "Som den moll af lettiske folkesange er den modig og heroisk" [7] .

Den udføres a cappella af et firestemmigt blandet kor: sopran , alt , tenor , bas (i koden er den opdelt i første og anden bas). I august 1936 arrangerede en tidligere elev af Vitols, Adolf Skulte , på opfordring af dirigenten Leonid Vigners , der ledede mandskorene, sin lærersang, så mandskoret skulle optræde. I arrangementet fremføres sopranstemmen af ​​de første tenorer, alten af ​​de anden tenorer og tenoren af ​​barytonerne . Sangens harmonier ændres også stedvis og tilpasses til den mandlige korsangs ejendommeligheder. Den første opførelse af "Gaismas pils" af Vigners mandskor fandt sted på det lettiske konservatorium den 20. marts 1937; Efterfølgende lød sangen fremført af mandskoret ved flere flere koncerter. Kritik tog dog denne tilpasning køligt, og samme E. Graubins bemærkede direkte, at "arrangementet for mandskoret ikke var vellykket" [13] .

Teksten består af syv (i den originale udgave - ni) ikke-rimende strofer, skrevet i stil med folkelig dain . Plottet er baseret på den lettiske legende om, at alle de slotte, der er sunket i jorden i oldtiden, vil stige til overfladen igen, hvis nogen gætter og udtaler navnene på disse slotte. De undertrykte mennesker, der længes efter de tidligere lykkelige tider, huskede navnet på den glemte gamle helligdom - Lysets Slot, og den steg igen opad. Lysets borg legemliggør folkets visdom og ånd, som skulle hjælpe dem med at overvinde vanskeligheder og genvinde lykke [14] .

Sangtekster

Udgivelse af sangen

Den bibliografiske liste over musikalske publikationer og individuelle tryk med musiknotation af sangen "Gaismas pils", gemt i Letlands Nationalbibliotek, har 64 titler [3] .

Optagelse

• Den ældste grammofonplade med indspilningen af ​​"Gaismas pils" udført af det blandede kor i Riga Latvian Singing Society blev udgivet af Riga Gramophone Society i 1911 (Z-064503) [3] .
• I USSR blev en indspilning af sangen fremført af det lettiske radiokor under ledelse af L. Vigners udgivet af Riga-fabrikken på en separat disk i 1950'erne og 1960'erne (i begge tilfælde - en 10"-plade , 78 omdrejninger, sangen er opdelt i to sider af disken) [ 16] [17] .
• Indspilningen af ​​sangen "Gaismas pils" er også inkluderet i de gigantiske diske udgivet af Riga-fabrikken i Melodiya-selskabet :
  • М10-41437-8. Theodor Reiter- koret synger (arkivoptagelser fra 1930'erne, udgave 1979) [18] ;
  • D-12217-18. Jazeps Vitols. Cantatas and choirs (1963, i anledning af 100-året for hans fødsel) - fremført af det lettiske radio- og tv-kor [19] ;
  • D-023643-4. Jazeps Vitols. Kormusik (1968) - fremført af koret. Theodora Kalnins [20] ;
  • ZZD-028107-8. Folkekoret "Daile" dirigeret af G. Kokars (1970, sangfestivalprogram) [21] ;
  • 33CM-03375-6. Ave Sol Kammerkor . Lettiske korsange (1972) [22] ;
  • 33CM-04017-8. Sange for blandede kor (1973, program for jubilæumssangfestivalen) - fremført af Daile folkekor [23] ;
  • C10 27245 004. Jazeps Vitols. Korsange (1988) - fremført af Konservatoriets kor. Yazepa Vitols , dirigent I. Kokars [24] .

CD'er

• Latviešu kora mūzikas izlase (1993) - fremført af det lettiske radiokor [25] ;
• Latviešu kordziesmas antoloģija. 1, 1873-1917 (1996) - fremført af Ave Sol -koret [26] .

Hukommelse

• Sangbilledet af lysets slot inspirerede den amerikanske arkitekt af lettisk oprindelse Gunārs Birkerts til at designe bygningen af ​​det lettiske nationalbibliotek i Riga, som også kaldes "Gaismas pils". Efter godkendelsen af ​​dette projekt, selv før byggestarten, i 2002, udstedte Letlands centralbank en erindringsmønt i sølv med en pålydende værdi på 1 lats med billedet af den fremtidige bygning og inskriptionen langs kanten : gaismu sauca • gaisma ausa (fra  lettisk.  -  "Lyset blev kaldt - lyset er steget op" - linje fra sangen "Gaismas pils") [27] .

• I 2008 udstedte Letlands centralbank en erindringsmønt dedikeret til sangfestivalen . Mønten blev udgivet i to versioner: cupronickel , med et oplag på 30.000, 30 mm i diameter og vejer 12,4 g, og sølv ( 925 fine ), med et oplag på 10.000, med en diameter på 38,61 mm og vejer 31,47 g. design af begge varianter af mønten var den samme (designer A. Priedite); især forsiden forestiller en mand i en lettisk nationaldragt med en egetræskrans i hænderne, på baggrund af teksten til sidste vers af sangen "Gaismas pils" [27] .
• I 2013 blev der i anledning af 150-året for J. Vitols udgivet endnu en 1 lats sølvmønt, på bagsiden af ​​denne er ordene fra sangen - gaismu sauca, gaisma ausa [28] .
• Billedet af Lysets Slot er fanget i et af førkrigstidens farvede glasvinduer i Riga Benjamin House , nu anerkendt som et kulturmonument af national betydning [29] .
• Navnet "Gaismas pils" blev givet til koret for Videnskabsakademiet i den lettiske SSR , grundlagt i 1948 og tildelt titlen folkekor i 1960 [30] .
• Sangen "Gaismas pils" blev godkendt som hymnen for det lettiske musikakademi [10] .
• "Gaismas pils", som det mest berømte værk af Auseklis, gav titlen til samlingen af ​​hans digte udgivet i 2020 [31] .

Noter

1. ↑ Vitol Yazep // Riga: Encyclopedia = Enciklopēdija Rīga / [oversat. fra lettisk. ; ch. udg. P. P. Yeran]. - Riga: Hovedudgave af encyklopædier , 1989. - S. 232. - ISBN 5-89960-002-0 .
2. ↑ 1 2 Uldis Birziņš. Latviešu tautas uzdrīkstēšanās: Jāzepa Vītola "Gaismas pils"  (lettisk) . Lsm.lv (27. juni 2018).
3. ↑ 1 2 3 4 Komponista Jazepa Vītola (1863–1948) balade jauktam korim „Gaismas pils”, 1899  (lettisk) . Latvijas kultūras kanons . Lettiske Nationalbibliotek .
4. ↑ Auseklis Miķelis Krogzemis (1850–1879), latviešu dzejnieks  (lettisk) . vietas.lv (14. december 2005).
5. ↑ "Dziesmu vītols" - Ausekļa un Baumaņu Kārļa iepriekš nepublicēts kordziesmu krājums mūsdienu veidolā  (lettisk) . Lsm.lv (20. november 2020).
6. ↑ 1 2 3 4 5 Orests Silabriedis. Gaismas pils, Jazeps Vītols  (lettisk) . letonica.lv .
7. ↑ Instruktioner i, hvordan man lærer sange fra den 5. lettiske generalsangfestival = Pamācība kā V. Latviešu vispārīgo dziesmu svētku dziesmas jāmāca  (lettisk) / Sast. Vitols J. - Jelgava, 1904. - 28 s.
8. ↑ 1 2 XIX Song Festival: protestopførelse af "Castle of Light" fra scenen i Mezaparks . Rus.lsm.lv (17. juni 2018). (Russisk)
9. ↑ 1 2 100 kultursymboler: Musikakademiet. J. Vitols . Rus.lsm.lv (13. marts 2018). (Russisk)
10. ↑ 1 2 Mara Rozenberga. Mācies dziedāt Jāzepa Vītola "Gaismas pili" - diriģentam Mednim īpašo dziesmu  (lettisk) . Lsm.lv (28. juli 2017).
11. ↑ Redigering af opførelsen af ​​"Gaismas pils" på sangfestivalerne i forskellige år Startende kl. 1:16 - et lille fragment af H. Mednis dirigering på XXII-festivalen i 1998. 
12. ↑ Dzintars Gilba. "Gaismas pils" pārlikums vīru kora balsīm  (lettisk) . Rakstniecības un mūzikas muzejs (29. juni 2018).
13. ↑ Anna Zigure. Gaismas pils  (lettisk) . Laikraksts Latvietis (18. maj 2011).
14. ↑ Virtuālā skola. Latviešu literatūra. Auseklis (1850 - 1879)  (lettisk) . www.uzdevumi.lv _ Hentet: 21. oktober 2022.
15. ↑ Kor fra RK LSSR - Castle of Light . Katalog over sovjetiske optegnelser records.su . (ubestemt)
16. ↑ Lettisk radiokor - Lysets slot . records.su . (ubestemt)
17. ↑ Theodors Reuters Chorus (arkivoptagelser) . records.su . (ubestemt)
18. ↑ J. Vitols (1863-1918). Kantater og kor . records.su . (ubestemt)
19. ↑ J. Vitols. Kormusik . records.su . (ubestemt)
20. ↑ Folkekoret "Daile" dirigeret af G. Kokars (Dziesmu un deju svētki) . records.su . (ubestemt)
21. ↑ Kammerkor "Ave Sol". Lettiske korsange . records.su . (ubestemt)
22. ↑ Sange for blandede kor (lettiske kor synger), plade 2 . records.su . (ubestemt)
23. ↑ J. Vitols. Korsange (på lettisk) . records.su . (ubestemt)
24. ↑ Latviešu kora mūzikas izlase  (lettisk) . LNB Digitalt Bibliotek .
25. ↑ Latviešu kordziesmas antoloģija. 1, 1873-1917  (lettisk) . LNB Digitalt Bibliotek .
26. ↑ 1 2 Cuhaj GS, Michael T. Standardkatalog over verdensmønter 2001 - Dato . - 7. udg. - Krause Publications, 2012. - S. 506, 508. - ISBN 978-1-4402-2965-7 .
27. ↑ Žanete Haka. Laiž apgrozībā Jāzepam Vītolam veltītu monētu  (lettisk) . Dienas forretning (2. juli 2013).
28. ↑ Kultūras pieminekļu saraksts: 7059 - Vitrāžas "Lāčplēsis", "Gaismas pils"  (lettisk) . Informationssystem mantojums.lv . Nacionālā kultūras mantojuma pārvalde. Hentet: 4. oktober 2022.
29. ↑ "Gaismaspils" // Riga: Encyclopedia = Enciklopēdija Rīga / [oversat. fra lettisk. ; ch. udg. P. P. Yeran]. - Riga: Hovedudgave af encyklopædier , 1989. - S. 244. - ISBN 5-89960-002-0 .
30. ↑ Gaismas pils  (lettisk) . Apgads Jumava.

Links

• Nodehæfter "Gaismas pils" . sonore.lv _ (ubestemt)
•  Opførelse af "Gaismas pils" på XIX Song Festival (1985) , dirigent Haralds Mednis
•  Opførelse af "Gaismas pils" ved XXVI Song Celebration (2018) , dirigent Sigvards Klava
• Oversættelse af teksten til tysk og fransk . Lyricstranslate.com