Formicoxenus | ||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Formicoxenus nitidulus | ||||||||||||||||||
videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||
latinsk navn | ||||||||||||||||||
Formicoxenus Mayr , 1855 | ||||||||||||||||||
|
Formicoxenus (lat.) er en slægt af små myrer af stammen Formicoxenini fra underfamilien Myrmicinae ( Formicidae ).
Holarktisk : Nordamerika (5 arter), Eurasien (2 arter). [en]
Små skinnende gulbrune myrer 2-3 mm store. Postpetiole (det andet segment af pedicel) bærer en spinøs proces nedefra, rettet nedad og fremad. Palp formel 4.3. [2] Arbejdere har 11-segmenterede antenner. Hannerne er vingeløse, antenner 12-segmenterede. [en]
De snylter på andre typer myrer, som de ikke kan leve uden. [1] De lever i reder af større myrer, for eksempel røde skovmyrer Formica aquilonia , Formica lugubris , Formica rufa (eller i Nordamerika i myretuer af nært beslægtede arter Formica integroides Wheeler og Formica obscuripes Forel) og andre ( Myrmica ) . Familier er små (ca. 100 personer). Formicoxenus ' huler og redekamre er placeret mellem hulerne hos Formica -myrer .
7 typer.
De fleste arter af denne slægt ( F. chamberlini - F. nitidulus - F. provancheri - F. quebecensis - F. sibiricus ) er inkluderet på IUCNs røde liste over truede dyr i World Conservation Unions internationale røde bog ( World Conservation Union, IUCN) i status af sårbar D2 (taxa i sårbarhed eller truet).