XDSL

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. februar 2016; checks kræver 17 redigeringer .

xDSL ( engelsk  digital subscriber line , digital subscriber line) er en familie af teknologier, der markant kan øge båndbredden af ​​abonnentlinjen i det offentlige telefonnet ved at bruge effektive lineære koder og adaptive metoder til at korrigere linjeforvrængning baseret på moderne resultater inden for mikroelektronik og digitale signalbehandlingsmetoder .

xDSL-teknologier dukkede op i midten af ​​90'erne som et alternativ til ISDN digital abonnentterminering .

I xDSL-forkortelsen bruges symbolet "x" til at betegne det første tegn i navnet på en bestemt teknologi, og DSL betegner en digital abonnentlinje DSL ( engelsk  Digital Subscriber Line  - digital abonnentlinje; der er også en anden version af navn - Digital Subscriber Loop - digital subscriber loop). xDSL-teknologier giver dig mulighed for at overføre data med hastigheder, der er meget højere end dem, der er tilgængelige, selv til de bedste analoge og digitale modemer . Disse teknologier understøtter tale-, højhastighedsdata- og videotransmissioner, hvilket skaber betydelige fordele for både abonnenter og udbydere . Mange xDSL-teknologier gør det muligt at kombinere højhastighedsdata og tale over det samme kobberpar. Eksisterende typer af xDSL-teknologier adskiller sig hovedsageligt i form af anvendt modulation og bithastighed .

xDSL-tjenester er designet til at nå visse mål: de skal fungere på eksisterende telefonlinjer, de må ikke forstyrre driften af ​​forskelligt abonnentudstyr såsom telefon , fax osv., driftshastigheden skal være over den teoretiske grænse på 56 Kbps og endelig skal de sørge for en permanent forbindelse. Den udbredte anvendelse af xDSL-teknologier skal ledsages af en vis omstrukturering af, hvordan internetudbydere og telefonnetværkstjenesteudbydere fungerer, da deres udstyr nu skal fungere sammen. Det er også muligt, at en alternativ operatør i bulk lejer et stort antal abonnenttermineringer fra en traditionel lokal operatør eller leaser et antal modemer i en DSLAM .

De vigtigste typer af xDSL er ADSL , HDSL , IDSL , MSDSL , PDSL , RADSL , SDSL , SHDSL , UADSL , VDSL . Alle disse teknologier giver højhastigheds digital adgang over en abonnents telefonlinje. Nogle xDSL-teknologier er originale udviklinger, andre er blot teoretiske modeller, mens atter andre allerede er blevet almindeligt anvendte standarder. Den største forskel mellem disse teknologier er de moduleringsmetoder, der bruges til at kode dataene.

Kodningsmetoder

xDSL-teknologier understøtter flere muligheder for kodning af information:

Resultaterne af xDSL-teknologier er i høj grad bestemt af resultaterne af kodningsteknologi, som ved brug af DSP-processorer ( Digital Signal Processor ) var i stand til at øge dataoverførselshastigheden og samtidig øge afstanden mellem modemmet og DSLAM -udstyret .

Sammenlignende analyse af xDSL-teknologier

DSL teknologi Højeste hastighed

(modtagelse/transmission)

Max afstand Antal telefonpar Hovedanvendelse
ADSL 24 Mbps / 1,4 Mbps 5,5 km en Internetadgang , stemme , video
IDSL 144 kbps 5,5 km en Dataoverførsel
HDSL 2 Mbps 4,5 km 1.2 Netværksaggregering, E1 -tjenester
SDSL 2 Mbps 3 km en Netværksaggregering, E1 -tjenester
VDSL 62 Mbps / 26 Mbps 1,3 km ved max. hastighed en Netværk
SHDSL 2,32 Mbps 7,5 km en Netværk
UADSL 1,5 Mbps / 384 kbps 3,5 km ved max. hastighed en Internetadgang , stemme , video

Fordele ved xDSL over ISDN

Den udbredte brug af xDSL-adgang har en række fordele i forhold til ISDN- teknologi . Brugeren modtager en integreret tjeneste af to netværk - telefon og computer. Men for brugeren viser tilstedeværelsen af ​​to netværk sig at være umærkelig, for ham er det kun klart, at han samtidig kan bruge en almindelig telefon og en computer forbundet til internettet. Hastigheden af ​​computeradgang overstiger samtidig mulighederne for ISDN -netværkets PRI -grænseflade til en væsentligt lavere pris, bestemt af de lave omkostninger ved IP-netværkets infrastruktur [1] .

Noter

  1. Olifer V. G., Olifer N. A. Computernetværk. Principper, teknologier, protokoller: En lærebog for universiteter. 3. udg. - Skt. Petersborg: Peter, 2006.

Links

Litteratur