Boson (biskop af Genève)

boson
lat.  boson
Biskop af Genève
midten af ​​det niende århundrede
Forgænger Domitian II
Efterfølger Ansegiz
Død 9. århundrede

Boson ( Boso ; lat.  Boson ; 9. århundrede ) - Biskop af Genève i midten af ​​det 9. århundrede.

Biografi

Boson er en af ​​lederne af Geneve-stiftet i middelalderens mørke middelalder , som næsten intet vides om [1] [2] [3] .

På en række lister over Genèves biskopper var Bosons forgænger Domitian II, og hans efterfølger Ansegis [1] [2] [4] [5] . Der bliver dog nu sat spørgsmålstegn ved biskop Domitians eksistens. I dette tilfælde kunne forgængeren for Boson i bispesædet være Altad , hvis sidste pålidelige bevis går tilbage til 838 [2] [6] . Da Ansegiz allerede var biskop i 877, er Bozons administration af bispedømmet dateret til midten af ​​det 9. århundrede. I middelalderens lister over lederne af stiftet i Genève er det rapporteret, at Boson var biskop i sytten år og fem måneder. Ingen andre pålidelige oplysninger om ham er bevaret [1] [2] [4] [5] .

Det er kendt, at under Verdun-traktaten i 843 blev Geneves stifts område en del af det mellemfrankiske kongerige Lothair I , og under Prüm- traktaten i 855, i hans søn Lothair II :s besiddelse [7] .

Det antages, at under Bozon kunne den tidligste af de middelalderlige lister over lederne af stiftet Genève være blevet oprettet. Den blev ikke bevaret i originalen, men information fra den blev brugt i det katalog, der blev oprettet i det 11. århundrede under biskop Frederick , og som var inkluderet i Bibelen opbevaret i St. Peters katedral i Genève [5] [8] .

Noter

  1. 1 2 3 Duchesne L. Fastes épiscopaux de l'ancienne Gaule. Tome I: Provinces du Sud-Est . - Paris: Albert Fontemoing, Editor, 1907. - S. 229.
  2. 1 2 3 4 Besson M. Les évêques de Genève  // ​​​​Zeitschrift für schweizerische Kirchengeschichte. Revue d'Histoire Ecclesiastique Suisse. - Freiburg: Hans von Matt & C ie Verlangshandlung, 1907. - T. I . — S. 245.
  3. Boson  // Dictionnaire historique & biographique de la Suisse / Godet M., Türler H., Attinger V. - Neuchâtel: Administration du Dictionnaire historique et biographique de la Suisse, 1924. - Vol. II . — S. 250.
  4. 1 2 Fleury F. Histoire de l'Église de Genève . - Geneve: Grosset & Trembley, 1880. - Vol. I.-S. 37-38.
  5. 1 2 3 Besson M. Recherches sur les origines des évêchés de Genève, Lausanne, Sion et leurs premiers titulaires jusqu'au déclin du VI e siècle . - Fribourg: Librairie de l'Université, 1906. - S. 56-57.
  6. Santschi C. Genève (bispedømme, évêché)  (fr.) . Dictionnaire historique de la Suisse . Hentet 13. marts 2020. Arkiveret fra originalen 6. august 2020.
  7. Lullin P. Regeste genevois . - Geneve: Ramboz & Schuchardt, 1866. - S. 28.
  8. Gautier J.-A. Histoire de Genève des origines à l'année 1691 . - Geneve: Rey et Malavallon Imprimeurs, 1896. - Vol. I. - S. 74.