Amara alpina
amara alpina |
---|
|
videnskabelig klassifikation |
---|
|
Amara alpina ( Paykull , 1790) |
- Amara (Curtonotus) alaskana Csiki, 1929
- Amara (Curtonotus) alpina var. teplouchovi
Lutshnik, 1928
- Amara (Curtonotus) angustata JR
Sahlberg, 1887
- Amara (Curtonotus) birulai Poppius, 1913
- Amara (Curtonotus) pullula Poppius, 1906
- Amara (Curtonotus) subsulcata J. R. Sahlberg
, 1880
- Amara (Leirus) obtusa LeConte, 1855
- Amara brunnipennis Dejean, 1831
- Carabus alpinus Paykull, 1790
- Curtonotus argutus Casey, 1918
|
|
Amara alpina (lat.) er en art af polarbiller fra familien af jordbiller og underfamilien Harpalinae . En af de få "ægte" arktiske repræsentanter for Coleoptera- ordenen [2] .
Fordeling
Tundra i det nordlige Eurasien og Nordamerika. Fossile rester fra istiden (79.000–91.000 år) er fundet på Grønlands nordvestlige kyst [2] og i Chukotka (26.000 år) [3] . Moderne udbredelse: Alaska (USA), arktiske øer og tundra i Canada; Finland , Storbritannien , Norge , Rusland ( Kolahalvøen , Vaigach , Kanin (halvøen) , Novaya Zemlya , Kamchatka , Magadan Oblast , Northern Ural, Yakutia , Yamal ; Buryatia, Transbaikalia, Eastern Sayan, Tuva) [4] [5] [ 6 ] [7] .
Beskrivelse
Længde ca. 10 mm (7,3-11,5 mm). Sort, nogle gange med rødlige ben [8] . Arten blev første gang beskrevet i 1790 af den svenske entomolog , digter og akademiker Gustaf von Paykull ( 1757-1826).
Arten har en lokal udbredelse, typisk for højlandsbiotoper med alpin og arktisk vegetation. For eksempel findes den i Skandinavien i områder med sådanne planter som dværgbirk ( Betula nana ), glacial bekvichia ( Ranunculus glacialis ), alpine bjørnebær ( Arctostaphylos alpina ), græsklædt pil ( Salix herbacea ), Harrimanella hypnoides , revlebær ( Empetrum ), Luzula arcuata [2] .
Polymorf udseende med en tendens til at reducere de bageste membranøse vinger. Denne art er aldrig blevet observeret flyvende, og det har sandsynligvis ikke givet den mulighed for at befolke f.eks. Grønlands kyst efter istiden. Denne ø har mange biotoper egnet til Amara alpina , som dækker store områder i den sydlige halvdel af Grønland. Desuden er der fire arter af jordbiller [9] , alle med en mere sydlig generel udbredelsestype ( Nebria rufescens Strom, Patrobus septentrionis Dejean, Bembidion grapii (= grapei ) Gyllenhal og Trichocellus cognatus (Gyllenhal) [2] og den endemiske rove Atheta groenlandica [10] .
Noter
- ↑ BioLib Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine Taxon-profilen - art Amara alpina (Paykull, 1790)
- ↑ 1 2 3 4 Böcher Jens. (1989). Første registrering af et interstadialt insekt fra Grønland: Amara alpina (Paykull, 1790) (Coleoptera: Carabidae) Arkiveret 26. maj 2014 på Wayback Machine . — Boreas. Bind 18, hæfte 1, side 1-4, marts 1989
- ↑ Thomsen Ph. F. et al. (2009). Ikke-destruktiv prøveudtagning af gammelt insekt-DNA Arkiveret 8. maj 2014 på Wayback-maskinen . - PLoS ONE 4(4): e5048. doi:10.1371/journal.pone.0005048
- ↑ Database Carabidae of the World (utilgængeligt link)
- ↑ Lindroth, CH (1945). Die fennoskandischen Carabidae. Eine tiergeographische Studie I. Spezieller Teil. Giiteborgs Kungliga Vetenskaps- och Vitterhets-SamhZlla Handingar, Sjane foljden, B 4 (1). 709 s.
- ↑ Lindroth, CH (1968). Jordbillerne (Carabidae, ekskl. Cicindelinae) i Canada og Alaska, del 5. Opuscula Entomologica, Supplementum 33,649-944.
- ↑ Lindroth, CH (1992). Jordbiller (Carabidae) fra Fennoscandia. En zoogeografisk undersøgelse. Del I. Specifik viden om arterne . -Washington, DC 1992.
- ↑ Nøgle til insekter i Fjernøsten i USSR. T. III. Coleoptera eller biller. Del 1 / under alm. udg. P.A. Lera . - L . : Nauka , 1989. - S. 178. - 572 s. - 3150 eksemplarer. — ISBN 5-02-025623-4 .
- ↑ Bocher J. (1988). Grønlands Coleoptera. Meddelelser om Gronland. // Biovidenskab. 1988. - Vol.26. — S. 1-100.
- ↑ Robert Bergersen. (1995). Er Grønland en egen zoogeografisk enhed? Arkiveret 20. juni 2015 på Wayback Machine . — Journal of Biogeography, Vol. 22, nr. 1 (jan., 1995), s. 1-6
Litteratur
- Bocher J. (1988). Grønlands Coleoptera. Meddelelser om Gronland. // Biovidenskab. 1988. - Vol.26. — S. 1-100.
Links