Emery II (Vigreve af Narbonne)
Emery II ( spansk Aymeri II de Narbonn ; død 17. juli 1134 i slaget ved Fraga) - Viscount of Narbonne fra 1105.
Biografi
Board
Den ældste af de fire sønner af Emery I af Narbonne og Mago af Apulien. Efterfulgte sin far i 1105 efter hans død i Det Hellige Land .
Mellem april 1111 og juni 1112 overgav Emery II's mors bror, grev af Barcelona, Raymond Berenguer III , ham til Fenuled og Peyrepertuse for militær bistand i krigen med Bernard Aton IV .
I 1114 deltog Emery II i et flådeangreb organiseret af greven af Barcelona og Republikken Pisa mod De Baleariske Øer , som på det tidspunkt var i arabernes besiddelse. Han stillede op med 20 krigsskibe.
Emery II deltog i Raymond Berenguer III's krig med greven af Toulouse Alphonse Jourdain for delingen af Provence. I henhold til aftalen af 16. september 1125 modtog Viscount of Narbonne Boker og Argens som Toulouse-len og overførte dem til Bernard d'Anduz som sit len.
I 1134 deltog Emery II i Reconquista som allieret med den aragoniske konge Alfons Kriger og døde i slaget ved Fraga (17. juli).
Han blev begravet i Lagrasse Abbey , hvor hans bror Berenguer var abbed på det tidspunkt.
Familie
Emery II's første hustru, Ermengarde de Servian, blev første gang nævnt i et charter dateret 26. maj 1114 og sidst nævnt den 15. marts 1126. Det er muligt, de er blevet skilt. Børn:
- Emery (d. ca. 1132);
- Søn, døde i sin fars liv;
- Ermengarde , Viscountesse af Narbonne.
I 1130 havde Viscount of Narbonne en anden kone, Ermessinda. Fra hende - en datter af samme navn (død i 1177), var hendes mand Manrique de Lara , seigneur de Molina.
Noter
- ↑ Gran Enciclopèdia Catalana (kat.) - Grup Enciclopedia Catalana , 1968.
- ↑ Caille J. Addenda et Corrigenda // Medieval Narbonne (engelsk) : A City at the Heart of the Troubadour World / K. L. Reyerson - Ashgate Publishing Ltd , 2005. - S. 6. - ISBN 978-0-86078-914- 7
- ↑ Caille J. Ermengarde, vicomtesse de Narbonne (1127/29-1196/97) (fr.) : une grande figure féminine du Midi aristokratique // La femme dans l'histoire et la société méridionales (IXe-XIXe s.) : actes du 66e congrès de la Fédération historique du Languedoc méditerranéen et du Roussillon organisé à Narbonne les 15 et 16 octobre 1994 à l'occasion du VIIIe centenaire de la fin du gouvernement de la vicomtesse Ermengarde — Montégarde — Montéroude du doctrine du Roussillon m. , 1995. - S. 10-11. — ISBN 2-900041-19-8
Litteratur
- Jacqueline Caille, "Les seigneurs de Narbonne dans le conflit Toulouse-Barcelone au XIIe siècle", Annales du Midi, vol. 97, nr. 171, juillet-septembre 1985, s. 227-244. (ISSN 0003-4398)
- Jacqueline Caille, "Ermengarde, vicomtesse de Narbonne (1127/29-1196/97), une grande figure féminine du Midi aristokratique", dans La Femme dans l'histoire et la société méridionales (IXe-XIXe siècles). Actes du 66e congrès de la Fédération historique du Languedoc méditerranéen et du Roussillon (Narbonne, 15.-16. oktober 1994), Montpellier, 1995 ( ISBN 2900041198 et 9782900041192), s. 9-50
- Jacqueline Caille, Medieval Narbonne: A City at the Heart of the Troubadour World, Aldershot, Ashgate, coll. "Variorum Collected Studies Series", 2005, 416 s. ( ISBN 978-0-86078-914-7 )
- Guillaume Catel, Mémoires de l'histoire du Languedoc, Toulouse, Pierre Bosc / Arnaud Colomiez, 1633.
- Fredric L. Cheyette (trad. Aude Carlier), Ermengarde de Narbonne et le monde des troubadours, Paris, Perrin, 2006, 538 s. ( ISBN 978-2-262-02437-6 )
- Hélène Débax, "À propos d'une figure du fief en Languedoc au début du xiie siècle: les accords de 1112 entre Ramon Berenguer III et Bernard Aton IV", dans Hélène Débax, ed., Les Sociétés méridionales à l'âge féodal Espagne , Italie et sud de la France, Xe-XIIIe s.): Hommage à Pierre Bonnassie, Toulouse, Université de Toulouse-Le Mirail, 1999 ( ISBN 2912025036 et 9782912025036), s. 325-330.
- Claude Devic, Joseph Vaissète et al., Histoire generale de Languedoc, vol. 3 : 878-1165, Toulouse, Privat, 1872, 3e udg. (1re udg. 1737)
Tematiske steder |
|
---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|
Slægtsforskning og nekropolis |
|
---|