Elektrokemisk ækvivalent

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. oktober 2021; checks kræver 2 redigeringer .

Elektrokemisk ækvivalent (forældet elektrolytisk ækvivalent ) - massen af ​​et stof, der skal frigives under elektrolyse ved elektroden , ifølge Faradays lov , når en enhedsmængde ladning passerer gennem elektrolytten . Den elektrokemiske ækvivalent er målt i kg / C . Lothar Meyer brugte udtrykket elektrolytisk ækvivalent .

Faradays love

Faradays første lov etablerer et strengt forhold mellem mængden af ​​elektricitet, der er passeret gennem en opløsning eller legering af elektrolytter og mængden af ​​stof, der nedbrydes af strøm [1] . Massen af ​​stoffet aflejret på elektroden under elektrolyse er nemlig direkte proportional med mængden af ​​elektricitet, der overføres til denne elektrode:

,

hvor  er mængden af ​​elektricitet (normalt målt i coulombs ), og  er massen af ​​det udfældede stof. Proportionalitetsfaktoren afhænger af stoffet og kaldes den elektrokemiske ækvivalent af dette stof.

Ifølge Faradays anden lov er den elektrokemiske ækvivalent til gengæld direkte proportional med stoffets ækvivalente masse . Nemlig:

,

hvor 96 485,33289  C / mol  er Faradays konstant og  er den ækvivalente masse (også kaldet kemisk ækvivalent ), det vil sige den del af molmassen af ​​et stof, der kan erstattes i en partikel med et brintatom:

,

hvor  er den molære masse , og  er valenstallet for stoffets ioner (antal elektroner pr. ion). Den elektrokemiske ækvivalent kan således beregnes som:

.

Tabel over elektrokemiske ækvivalentværdier

Tabel over værdier af elektrokemiske ækvivalenter af de vigtigste stoffer
Element molær masse ( g / mol )
valensændring z _

(mk mol / coulomb )
elektrokemisk ækvivalent
( mg / coulomb )
elektrokemisk ækvivalent
( g / ampere-time )
applikationseksempel
Brint 1,0079 1 ↔ 0 10,364 0,0104 0,0376 vandelektrolyse _
Ilt 15.999 2 ↔ 0 5,1821 0,0829 0,298
Fluor 18.998 1 ↔ 0 10,364 0,197 0,709 fluorproduktion
Natrium 22.990 1 ↔ 0 10,364 0,238 0,858 natriumproduktion
Aluminium 26.981 3 ↔ 0 3,4548 0,0932 0,336 produktion af aluminium
Klor 35.451 1 ↔ 0 10,364 0,367 1,32 elektrolyse af natriumchlorid
Chrom 51.996 6 ↔ 3 eller 3 ↔ 0 3,4548 0,180 0,647
Chrom 51.996 6 ↔ 0 1,7274 0,0898 0,323
Mangan 54.938 4 ↔ 3 eller 3 ↔ 2 10,364 - - alkaliske element
Mangan 54.938 4 ↔ 2 eller 2 ↔ 0 5,1821 0,285 1.02
Mangan 54.938 7 ↔ 4 eller 3 ↔ 0 3,4548 0,190 0,683
Mangan 54.938 7 ↔ 0 1,4806 0,0813 0,293
Jern 55.845 3 ↔ 2 10,364 - -
Jern 55.845 2 ↔ 0 5,1821 0,289 1.04
Jern 55.845 3 ↔ 0 3,4548 0,193 0,695
Nikkel 58.693 2 ↔ 0 5,1821 0,304 1.09
Kobolt 58.933 2 ↔ 0 5,1821 0,305 1.10
Kobber 63.546 2 ↔ 1 eller 1 ↔ 0 10,364 0,659 2,37
Kobber 63.546 2 ↔ 0 5,1821 0,329 1.19 kobberraffinering
Zink 65,409 2 ↔ 0 5,1821 0,339 1.22
Rhodium 102,91 3 ↔ 0 3,4548 0,356 1,28
Palladium 106,42 2 ↔ 0 5,1821 0,552 1,99
Sølv 107,87 1 ↔ 0 10,364 1.12 4.02
Cadmium 112,41 2 ↔ 0 5,1821 0,583 2.10
Tin 118,71 4 ↔ 2 eller 2 ↔ 0 5,1821 0,615 2.21
Tin 118,71 4 ↔ 0 2,5911 0,308 1.11
Platin 195,08 2 ↔ 0 5,1821 1.01 3,64
Guld 196,97 1 ↔ 0 10,364 2.04 7,35 Au(I)
Guld 196,97 3 ↔ 0 3,4548 0,680 2,45
At føre 207,2 4 ↔ 2 eller 2 ↔ 0 5,1821 1.07 3,87 bly syre batteri
At føre 207,2 4 ↔ 0 2,5911 0,537 1,93

Noter

  1. Kistyakovsky V. A. Elektrokemisk ækvivalent // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.

Litteratur