Scottish Marches - et område i de anglo-skotske grænselande i middelalderen , som konstant var udsat for razziaer og ruiner .
De anglo-skotske grænselande, som i historieskrivningen er kendt som The Borders , besatte et stort område, hvor grevskaberne Northumberland , Cumberland , Westmoreland , Berwickshire , Roxburghshire , Selkirkshire og Pibblesshire senere opstod . I krønikerne, skabt i XI-XII århundreder, blev disse lande kaldt Old March ( engelsk Old March ) [1] . Frimærkerne omfattede også de såkaldte " Disputed Lands " ( eng. Debatable Lands ) - territoriet mellem England og Skotland, hvis ejerskab var genstand for stridigheder, da ingen af parterne kunne dokumentere deres rettigheder til det. I mere end 300 år var det effektivt kontrolleret af lokale familier og klaner som Armstrongs , der med succes modstod forsøg fra centralregeringen på at udvide deres magt til disse lande [2] [3] .
Senere blev engelske og skotske dele dannet i Old Marche. Dannelsen af Marks blev sikret i 1249 ved en traktat mellem konger Henrik III af England og Alexander III af Skotland . Gradvist, på grund af de engelske kongers ekspansion, udvidede den engelske del sig på bekostning af de lande, der tidligere anerkendte den skotske konges suverænitet. Man skal dog huske på, at den skotske del af selve mærket blev dannet i de områder, der tidligere tilhørte det angelsaksiske kongerige Northumbria , og før det - til de britiske stammer og de tidlige britiske kongeriger, der opstod på deres grundlag, især kongeriget Brineyh . I sidste ende omfattede det engelske Mark territorierne Cumberland, Northumberland og dele af Westmorland, og det skotske - Berwickshire, Teviotdale (Roxburghshire) og Lothian [1] [4] .
Da Marks dækkede betydelige territorier, blev de for nemheds skyld opdelt i 3 dele hver - vestlig, mellem- og østlig. Til at forvalte hvert Mark udpegede kongen en vogter (tillidsmand) ( eng. Warden ) - den kongelige guvernør, som forvaltede det område, der var betroet ham, sørgede for beskyttelse mod razziaer og samarbejdede med vogterne for andre Marks. Den første vogter blev udnævnt af kong Edward I af England i slutningen af det 13. århundrede [1] [5] .
Repræsentanter for mange engelske grænsefamilier og skotske klaner havde ejendele på begge sider af grænsen og førte konstante krige indbyrdes og plyndrede modstandernes land. Fraværet af en klar grænse og de konstante krige mellem England og Skotland førte til, at her rasede banditter og røvere, med hvem Keepers of the Marks forsøgte at kæmpe.
Efter at den skotske konge James VI arvede den engelske krone (under navnet James I), blev England og Skotland forenet i en personlig union, Middle Shires blev dannet i stedet for de skotske frimærker .